I 2016 brændte Svinkløv. Det berømte badehotel på kanten af det vilde Vesterhav gik op i røg. Sommerlivet i hvide badekåber og naturstilhed havde udfoldet sig her i den yderste klitrække siden 1925.Tre år efter den ødelæggende brand er badehotellet genopført, tegnet af Praksis Arkitekter og rejst med respekt for det gamle og sans for det nye. Og i maj 2019 kunne badehotellet med de berømte farvede stuer og småsprossede hvide hejsevinduer slå dørene op på ny.Vi besøger forpagterparret Louise og Kenneth Toft-Hansen på bagkant af deres første sæson på det nye Svinkløv. De fortæller om stedets helt særlige stemning og hvorfor gæsterne ikke skal have wi-fi. De forklarer, hvordan man balancerer mellem nostalgi og nyskabelse, når et elsket sted skal genskabes og de giver deres bud på, hvorfor hotellet vækker så stærke følelser, at man kan blive rasende over en ny version af valnøddelagkagen eller at der kommer bad og toilet på værelserne.Du kommer også en tur i skinkerummet, hvor de 6 kilo tunge gullige og sorte skinker fermenterer i tre år før de kommer på hotellets morgenbord. Og Kenneth Toft-Hansen, der vandt Bocuse d’Or - det uofficielle verdensmesterskab for kokke - i 2019, fortæller om det naturlige og biodynamiske køkken han gerne vil skabe på Svinkløv. Et sted hvor råvarerne bestemmer dagens menu og alting laves fra bunden.Medvirkende: Kenneth og Louise Toft-Hansen, forpagtereRealdania Podcast er produceret af Susanna SommerLæs mere om genopførelsen af Svinkløv Badehotel på Realdanias hjemmeside https://realdania.dk/projekter/svinkl%C3%B8v-badehotel 

I 2016 brændte Svinkløv. Det berømte badehotel på kanten af det vilde Vesterhav gik op i røg. Sommerlivet i hvide badekåber og naturstilhed havde udfoldet sig her i den yderste klitrække siden 1925.Tre år efter den ødelæggende brand er badehotellet genopført, tegnet af Praksis Arkitekter og rejst med respekt for det gamle og sans for det nye. Og i maj 2019 kunne badehotellet med de berømte farvede stuer og småsprossede hvide hejsevinduer slå dørene op på ny.Vi besøger forpagterparret Louise og Kenneth Toft-Hansen på bagkant af deres første sæson på det nye Svinkløv. De fortæller om stedets helt særlige stemning og hvorfor gæsterne ikke skal have wi-fi. De forklarer, hvordan man balancerer mellem nostalgi og nyskabelse, når et elsket sted skal genskabes og de giver deres bud på, hvorfor hotellet vækker så stærke følelser, at man kan blive rasende over en ny version af valnøddelagkagen eller at der kommer bad og toilet på værelserne.Du kommer også en tur i skinkerummet, hvor de 6 kilo tunge gullige og sorte skinker fermenterer i tre år før de kommer på hotellets morgenbord. Og Kenneth Toft-Hansen, der vandt Bocuse d’Or - det uofficielle verdensmesterskab for kokke - i 2019, fortæller om det naturlige og biodynamiske køkken han gerne vil skabe på Svinkløv. Et sted hvor råvarerne bestemmer dagens menu og alting laves fra bunden.Medvirkende: Kenneth og Louise Toft-Hansen, forpagtere Realdania Podcast er produceret af Susanna SommerLæs mere om genopførelsen af Svinkløv Badehotel på Realdanias hjemmeside <a href="https://realdania.dk/projekter/svinkl%C3%B8v-badehotel" rel="nofollow" target="_blank">https://realdania.dk/projekter/svinkl%C3%B8v-badehotel</a>

Svinkløv Badehotel - mellem nostalgi og nyskabelse

På Slettestrand i Nordvestjylland hviler fire brede hvide fiskebåde kølen på småsten og muslingeskaller. I tusindvis af år har danskerne fisket direkte fra kysterne og i Slettestrand bliver bådene stadig sat på grund og trukket op på stranden med et stort spil og tyk wire.Engang var det erhvervsfiskere, der havde både liggende på stranden. Men da kystfiskeriet blev urentabelt gik beboere i Lildstrand, Thorupstrand og Slettestrand sammen om at danne foreningen Han Herred Havbåde, for at redde havbådene. Så i dag er det lokale frivillige, der sætter garn i Vesterhavet fra de klinkbyggede både og foreningen har desuden etableret et formidlingscenter og et bådebyggeri, der skal holde de gamle håndværkstraditioner i live. Han Herred Havbåde har mere end 400 medlemmer og foreningen har skabt et stærkt lokalt fællesskab og Slettestrand er blevet et sted som hvert år får besøg af tusindvis af turister, der kommer for at opleve kystfiskeriet og høre om fortidens liv på stranden.Realdania har støttet renoveringen af den gamle kystlandingsplads og bådebyggeriet, der har skabt nyt liv i havklitterne i Jammerbugten og samtidig været med til at bevare og udvikle stedets bådebyggerkunst og unikke kulturmiljø. Læs mere om projektet på vores hjemmeside https://realdania.dk/projekter/han-herred-havb%C3%A5deMedvirkende:Kirsten Monrad Hansen (Pipsen), etnolog og formidlingsmedarbejder ved Han Herred HavbådeEjler Winkel, bedstemand på båden Jammerbugten og pensioneret præstPeter Madsbøll, bådebyggerRealdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer

På Slettestrand i Nordvestjylland hviler fire brede hvide fiskebåde kølen på småsten og muslingeskaller. I tusindvis af år har danskerne fisket direkte fra kysterne og i Slettestrand bliver bådene stadig sat på grund og trukket op på stranden med et stort spil og tyk wire.Engang var det erhvervsfiskere, der havde både liggende på stranden. Men da kystfiskeriet blev urentabelt gik beboere i Lildstrand, Thorupstrand og Slettestrand sammen om at danne foreningen Han Herred Havbåde, for at redde havbådene. Så i dag er det lokale frivillige, der sætter garn i Vesterhavet fra de klinkbyggede både og foreningen har desuden etableret et formidlingscenter og et bådebyggeri, der skal holde de gamle håndværkstraditioner i live. Han Herred Havbåde har mere end 400 medlemmer og foreningen har skabt et stærkt lokalt fællesskab og Slettestrand er blevet et sted som hvert år får besøg af tusindvis af turister, der kommer for at opleve kystfiskeriet og høre om fortidens liv på stranden.Realdania har støttet renoveringen af den gamle kystlandingsplads og bådebyggeriet, der har skabt nyt liv i havklitterne i Jammerbugten og samtidig været med til at bevare og udvikle stedets bådebyggerkunst og unikke kulturmiljø. Læs mere om projektet på vores hjemmeside <a href="https://realdania.dk/projekter/han-herred-havb%C3%A5de" rel="nofollow" target="_blank">https://realdania.dk/projekter/han-herred-havb%C3%A5de</a>Medvirkende:Kirsten Monrad Hansen (Pipsen), etnolog og formidlingsmedarbejder ved Han Herred HavbådeEjler Winkel, bedstemand på båden Jammerbugten og pensioneret præstPeter Madsbøll, bådebyggerRealdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer

Slettestrand

Havneløbets små krabbølger klukker under Knippelsbro og de to ikoniske irrede kobbertårne. Engang var de en del af den travle industrihavn og bemandet med brofogeder og maskinmestre, der åbnede og lukkede broen mange gange hver dag, så skibene kunne sejle last længere ind i havnen.I dag hænger gardinerne trætte og forladte i tårnet tættest på centrum, mens Christianshavnertårnet har fået nyt liv. Det er blevet til kulturtårn, cafe og intimt oplevelsessted.Kom med Realdania Podcast op i Kulturtårnet, og hør hvordan man laver koncerter, talks, fredagsmiddage, kunstudstillinger og driver café, når man kun har 20 m2, og hvordan tårnets små rum sørger for, at man kan komme helt tæt på både kunstnere og tårnets andre besøgende.Og så fortæller den sidste mester på broen om brotårnets fortid - om haverier, broer som ikke vil lukke og om at arbejde i den gamle industrihavn.Realdania har støttet transformationen af kulturtårnet gennem kampagnen Underværker. Læs mere på Underværkers hjemmeside https://www.undervaerker.dk/projekter/kulturhus%20i%20knippelsbrot%C3%A5rnet Besøg også Kulturtårnets hjemmeside og læs mere om kommende arrangementer og historien http://kulturtaarnet.dk/ Medvirkende:Caroline Leth, projektleder og udstillingsansvarlig KulturtårnetMalthe Merrild, projektleder &amp; journalist KulturtårnetLars Erik Schmidt, Formand &amp; projektleder af Kulturtårnet John Pri, pensioneret bromesterRealdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer

Havneløbets små krabbølger klukker under Knippelsbro og de to ikoniske irrede kobbertårne. Engang var de en del af den travle industrihavn og bemandet med brofogeder og maskinmestre, der åbnede og lukkede broen mange gange hver dag, så skibene kunne sejle last længere ind i havnen.I dag hænger gardinerne trætte og forladte i tårnet tættest på centrum, mens Christianshavnertårnet har fået nyt liv. Det er blevet til kulturtårn, cafe og intimt oplevelsessted.Kom med Realdania Podcast op i Kulturtårnet, og hør hvordan man laver koncerter, talks, fredagsmiddage, kunstudstillinger og driver café, når man kun har 20 m2, og hvordan tårnets små rum sørger for, at man kan komme helt tæt på både kunstnere og tårnets andre besøgende.Og så fortæller den sidste mester på broen om brotårnets fortid - om haverier, broer som ikke vil lukke og om at arbejde i den gamle industrihavn.Realdania har støttet transformationen af kulturtårnet gennem kampagnen Underværker. Læs mere på Underværkers hjemmeside <a href="https://www.undervaerker.dk/projekter/kulturhus%20i%20knippelsbrot%C3%A5rnet" rel="nofollow" target="_blank">https://www.undervaerker.dk/projekter/kulturhus%20i%20knippelsbrot%C3%A5rnet</a> Besøg også Kulturtårnets hjemmeside og læs mere om kommende arrangementer og historien <a href="http://kulturtaarnet.dk/" rel="nofollow" target="_blank">http://kulturtaarnet.dk/</a> Medvirkende:Caroline Leth, projektleder og udstillingsansvarlig KulturtårnetMalthe Merrild, projektleder &amp; journalist KulturtårnetLars Erik Schmidt, Formand &amp; projektleder af Kulturtårnet John Pri, pensioneret bromester Realdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer

Kulturtårnet på Knippelsbro

Rundt om i Danmark kan man finde hundredvis af Underværker. Det er Realdaniastøttede projekter, hvor lokale ildsjæle fx har revitaliseret et forsamlingshus, omdannet et byrum eller etableret en komposthave, som skal gøre områdets beboere mere bevidste om bæredygtighed.Siden 2011 har Realdania støttet mere end 200 Underværker med over 90 millioner kroner, og i september 2018 gik der en ny ansøgningsrunde i gang. For erfaringerne viser, at ildsjælene skaber nye løsninger og får øje på nye muligheder og blinde pletter i lokalsamfundet – og de gør noget ved sagen.I denne episode af Realdanias podcastserie TankeRUM fortæller Realdanias programchef Per Schulze, hvorfor ildsjælenes arbejde har stor samfundsbetydning, og om hvordan Realdania støtter projekter, der vokser op nedefra for at forøge den lokale sammenhængskraft og skabe nye fællesskaber.Susanna Sommer og Per Schulze tager også til Århus for at møde nogle af de ildsjæle, der får støtte gennem kampagnen Underværker: Den ene arbejder med den gamle kulbro i Sydhavnen, der skal ombygges til et grønt forbindelsesled mellem midtbyen og den gamle industrihavn. To andre arbejder med Skraldecaféen, der blandt andet bestyrer Fællesskabet – et offentligt køleskab, som bliver fyldt af skraldere og andre med overskud. Her kan studerende, enlige mødre og udsatte så hente den mad, de har brug for.Læs om kampagnen Underværker på www.undervaerker.dk og www.realdania.dk/projekter/underværker-bygningsarvens-ildsjæleLæs mere om Kulbroen og Skraldecaféen i Århus Sydhavn på Underværkers hjemmeside https://www.undervaerker.dk/projekter/kulbroen og https://www.undervaerker.dk/projekter/2018/skraldecafeen%20p%C3%A5%20sydhavnenMedvirkede:Per Schulze, programchef i Realdania.Daniel Walsh, Kulbroens Venner.Annbritt Jørgensen og Steffen Sand, Skraldecaféen.Realdania Podcast er produceret af Susanna Sommer

Rundt om i Danmark kan man finde hundredvis af Underværker. Det er Realdaniastøttede projekter, hvor lokale ildsjæle fx har revitaliseret et forsamlingshus, omdannet et byrum eller etableret en komposthave, som skal gøre områdets beboere mere bevidste om bæredygtighed.Siden 2011 har Realdania støttet mere end 200 Underværker med over 90 millioner kroner, og i september 2018 gik der en ny ansøgningsrunde i gang. For erfaringerne viser, at ildsjælene skaber nye løsninger og får øje på nye muligheder og blinde pletter i lokalsamfundet – og de gør noget ved sagen.I denne episode af Realdanias podcastserie TankeRUM fortæller Realdanias programchef Per Schulze, hvorfor ildsjælenes arbejde har stor samfundsbetydning, og om hvordan Realdania støtter projekter, der vokser op nedefra for at forøge den lokale sammenhængskraft og skabe nye fællesskaber.Susanna Sommer og Per Schulze tager også til Århus for at møde nogle af de ildsjæle, der får støtte gennem kampagnen Underværker: Den ene arbejder med den gamle kulbro i Sydhavnen, der skal ombygges til et grønt forbindelsesled mellem midtbyen og den gamle industrihavn. To andre arbejder med Skraldecaféen, der blandt andet bestyrer Fællesskabet – et offentligt køleskab, som bliver fyldt af skraldere og andre med overskud. Her kan studerende, enlige mødre og udsatte så hente den mad, de har brug for.Læs om kampagnen Underværker på <a href="http://www.undervaerker.dk/" rel="nofollow" target="_blank">www.undervaerker.dk</a> og <a href="http://www.realdania.dk/projekter/underv%C3%A6rker-bygningsarvens-ildsj%C3%A6le" rel="nofollow" target="_blank">www.realdania.dk/projekter/underværker-bygningsarvens-ildsjæle</a>Læs mere om Kulbroen og Skraldecaféen i Århus Sydhavn på Underværkers hjemmeside <a href="https://www.undervaerker.dk/projekter/kulbroen" rel="nofollow" target="_blank">https://www.undervaerker.dk/projekter/kulbroen</a> og <a href="https://www.undervaerker.dk/projekter/2018/skraldecafeen%20p%C3%A5%20sydhavnen" rel="nofollow" target="_blank">https://www.undervaerker.dk/projekter/2018/skraldecafeen%20p%C3%A5%20sydhavnen</a>Medvirkede:Per Schulze, programchef i Realdania.Daniel Walsh, Kulbroens Venner.Annbritt Jørgensen og Steffen Sand, Skraldecaféen. Realdania Podcast er produceret af Susanna Sommer

Underværker

I denne udgave af Tankerum sætter vi spot på spørgsmålet om, hvordan vi kan bygge på fortiden, når vi indretter til fremtiden. Det handler om en levende bygningskultur, transformation, identitet, ildsjæle og om de fortællinger, som fortidens bygninger rummer.Tag med os til Ebeltoft, hvor den store monumentale rødkalkede maltfabrik med kamtakker og høj skorsten har knejst på bakken ved havnen siden 1861. Maltfabrikken er en vigtig del af Ebeltofts historie - generationer af arbejdere er hver morgen gået ind gennem fabriksporten, maltduften har hængt i gader og stræder og fra havnen ved foden af bakken blev malten sendt ud til bryggerier i hele Danmark og så langt væk som Brasilien. Men i 1998 blev maltkøllerne slukket, og siden da har der været stor usikkerhed om fremtidsudsigterne for byens ikoniske industrimiljø.Susanna Sommer møder i denne episode direktør Kristian Krog, der fortæller om fremtidsvisionerne for Den Ny Maltfabrik. Den åbner i 2019, og skal være samlingssted for byen med spillested, bibliotek, mikrobryggeri, madhus, øvelokaler, kontorfællesskab og meget meget mere. Det var Praksis Arkitekter fra Troense, der vandt arkitektkonkurrencen om Maltfabrikkens transformation. Vi møder indehaver Mette Tony, der forklarer, hvorfor deres overskrift for projektet er ”Forstærke, forbinde og forankre” og fortæller hvorfor det er vigtigt at bevare bygningernes ekko af fortid.Arne Høi er leder af Arkitektskolens i Københavns institut for Bygningskunst og kultur og han har tidligere arbejdet i kulturstyrelsen, ledet center for bygningsbevaring i Raadvad og arbejdet som rådgiver. Han fortæller om den identitet, som de gamle bygninger bærer i sig og forklarer, hvordan arkitekterne arbejder med værdisætning og de bærende værdier, når de skal transformere en bevaringsværdig bygning.Læs mere om Maltfabrikken på Realdanias hjemmeside https://realdania.dk/projekter/maltfabrikken-i-ebeltoft og hjemmesiden for den nye Maltfabrik 'Ny Malt' http://www.nymalt.dk/ Medvirkende:Kristian Krog, direktør for Den Ny MaltfabrikMette Tony, indehaver Prakis ArkitekterArne Høi, leder af Arkitekskolens Institut for Bygningskultur og KunstRealdania Podcast er produceret af Susanna Sommer

I denne udgave af Tankerum sætter vi spot på spørgsmålet om, hvordan vi kan bygge på fortiden, når vi indretter til fremtiden. Det handler om en levende bygningskultur, transformation, identitet, ildsjæle og om de fortællinger, som fortidens bygninger rummer. Tag med os til Ebeltoft, hvor den store monumentale rødkalkede maltfabrik med kamtakker og høj skorsten har knejst på bakken ved havnen siden 1861. Maltfabrikken er en vigtig del af Ebeltofts historie - generationer af arbejdere er hver morgen gået ind gennem fabriksporten, maltduften har hængt i gader og stræder og fra havnen ved foden af bakken blev malten sendt ud til bryggerier i hele Danmark og så langt væk som Brasilien. Men i 1998 blev maltkøllerne slukket, og siden da har der været stor usikkerhed om fremtidsudsigterne for byens ikoniske industrimiljø. Susanna Sommer møder i denne episode direktør Kristian Krog, der fortæller om fremtidsvisionerne for Den Ny Maltfabrik. Den åbner i 2019, og skal være samlingssted for byen med spillested, bibliotek, mikrobryggeri, madhus, øvelokaler, kontorfællesskab og meget meget mere. Det var Praksis Arkitekter fra Troense, der vandt arkitektkonkurrencen om Maltfabrikkens transformation. Vi møder indehaver Mette Tony, der forklarer, hvorfor deres overskrift for projektet er ”Forstærke, forbinde og forankre” og fortæller hvorfor det er vigtigt at bevare bygningernes ekko af fortid. Arne Høi er leder af Arkitektskolens i Københavns institut for Bygningskunst og kultur og han har tidligere arbejdet i kulturstyrelsen, ledet center for bygningsbevaring i Raadvad og arbejdet som rådgiver. Han fortæller om den identitet, som de gamle bygninger bærer i sig og forklarer, hvordan arkitekterne arbejder med værdisætning og de bærende værdier, når de skal transformere en bevaringsværdig bygning.Læs mere om Maltfabrikken på Realdanias hjemmeside <a href="https://realdania.dk/projekter/maltfabrikken-i-ebeltoft" rel="nofollow" target="_blank">https://realdania.dk/projekter/maltfabrikken-i-ebeltoft</a> og hjemmesiden for den nye Maltfabrik 'Ny Malt' <a href="http://www.nymalt.dk/" rel="nofollow" target="_blank">http://www.nymalt.dk/</a> Medvirkende:Kristian Krog, direktør for Den Ny MaltfabrikMette Tony, indehaver Prakis ArkitekterArne Høi, leder af Arkitekskolens Institut for Bygningskultur og Kunst Realdania Podcast er produceret af Susanna Sommer

Nyt liv i Maltfabrikken

I Melsted lidt udenfor Gudhjem væver madkulturens fortid, nutid og fremtid sig ind og ud mellem hinanden. Den gamle gule femlængede gård med stråtag og toppede brosten er landbrugsmuseum. Der leger kattekillingerne mellem brændestablerne, man kan besøge de sortspættede grise i stalden, i køkkenet sidder en kvinde i bondedragt og runker sennepskorn, og de besøgende får et levende indblik i fortidens selvforsynede bondeliv.I den anden ende af haven ligger det nybyggede Madkulturhus, hvor de bornholmske fødevareproducenter kan skabe opmærksomhed om de lokale delikatesser og mødes for at eksperimentere og udvikle nye produkter, der skal gøre Bornholm til en endnu stærkere fødevarefortælling. Samtidig kan turister, skoleklasser og bornholmere også få fingre og smagsløg i de bornholmske råvarer - ofte hentet på sanketure i skoven eller på stranden.Gaardens formidlingschef Thomas Guldbæk viser rundt i svinestalden, æbleplantagen og madkulturhuset og tager os med til stranden for at finde smagen af Bornholm, og han fortæller, hvordan museets viden om fortidens madkultur kan bruges og udnyttes af nutidens producenter.Gaardens leder Mikkel Bach-Jensen kalder - med et smil - Bornholm for gastronomiens Silicon Valley og forklarer, hvordan øen har skabt sig et stærkt brand som fødevareø og hvad Madkulturhuset betyder både for producenter, turister og bornholmere.Madkulturhuset er støttet af Realdania gennem kampagnen Stedet Tæller - et prædikat, der om noget passer på Gaarden, fortæller Mikkel Bach-Jensen i dette afsnit af Realdania Podcast. Læs mere om Gaarden og Stedet Tæller på Realdanias hjemmeside https://realdania.dk/projekter/melstedgaardGaarden har åbent dagligt fra maj til august og afholder derudover arrangementer og kurser, hvor du kan lære at lave alt fra røget laks til kryddersnaps. Se mere i Gaardens kalender https://www.gaarden.nu/kalender/Medvirkende:Mikkel Bach-Jensen, Thomas Guldbæk og Stine Lea JacobiRealdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer

I Melsted lidt udenfor Gudhjem væver madkulturens fortid, nutid og fremtid sig ind og ud mellem hinanden. Den gamle gule femlængede gård med stråtag og toppede brosten er landbrugsmuseum. Der leger kattekillingerne mellem brændestablerne, man kan besøge de sortspættede grise i stalden, i køkkenet sidder en kvinde i bondedragt og runker sennepskorn, og de besøgende får et levende indblik i fortidens selvforsynede bondeliv. I den anden ende af haven ligger det nybyggede Madkulturhus, hvor de bornholmske fødevareproducenter kan skabe opmærksomhed om de lokale delikatesser og mødes for at eksperimentere og udvikle nye produkter, der skal gøre Bornholm til en endnu stærkere fødevarefortælling. Samtidig kan turister, skoleklasser og bornholmere også få fingre og smagsløg i de bornholmske råvarer - ofte hentet på sanketure i skoven eller på stranden. Gaardens formidlingschef Thomas Guldbæk viser rundt i svinestalden, æbleplantagen og madkulturhuset og tager os med til stranden for at finde smagen af Bornholm, og han fortæller, hvordan museets viden om fortidens madkultur kan bruges og udnyttes af nutidens producenter.Gaardens leder Mikkel Bach-Jensen kalder - med et smil - Bornholm for gastronomiens Silicon Valley og forklarer, hvordan øen har skabt sig et stærkt brand som fødevareø og hvad Madkulturhuset betyder både for producenter, turister og bornholmere.Madkulturhuset er støttet af Realdania gennem kampagnen Stedet Tæller - et prædikat, der om noget passer på Gaarden, fortæller Mikkel Bach-Jensen i dette afsnit af Realdania Podcast. Læs mere om Gaarden og Stedet Tæller på Realdanias hjemmeside <a href="https://realdania.dk/projekter/melstedgaard" rel="nofollow" target="_blank">https://realdania.dk/projekter/melstedgaard</a> Gaarden har åbent dagligt fra maj til august og afholder derudover arrangementer og kurser, hvor du kan lære at lave alt fra røget laks til kryddersnaps. Se mere i Gaardens kalender <a href="https://www.gaarden.nu/kalender/" rel="nofollow" target="_blank">https://www.gaarden.nu/kalender/</a> Medvirkende:Mikkel Bach-Jensen, Thomas Guldbæk og Stine Lea JacobiRealdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer

Gaarden

Storbyerne vokser i hele verden – også i Danmark. Det betyder, at der i de kommende år skal bygges rigtig meget nyt, og at gamle bydele skal omdannes. Det betyder også, at vi skal overveje, hvordan vi skaber byer som er gode og trygge at bo og leve i for alle. Byer med sammenhængskraft.I Realdania arbejder vi for, at fremtidens byer er i social balance med plads, mødesteder og udfoldelsesmuligheder for alle.Men hvordan kan man byplanlægge sig til social balance og sammenhængskraft, og hvad er det for nogle mekanismer, der kan slå byerne ud af kurs?Det får Susanna Sommer to forskellige bud på i denne udgave af Realdanias podcastserie Tankerum. Her tager hun på byvandring med professor Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus og forskningschef Hans Thor Andersen fra SBi ved Ålborg Universitet.I Århus’ nye havnekvarter fortæller Tom Nielsen blandt andet, hvorfor det i dag er særligt vigtigt at skabe byrum, hvor byens beboere bliver konfronteret med hinanden, og han forklarer, hvorfor man ikke bare kan overlade byudviklingen til markedet.Hans Thor Andersen tager os med igennem Sydhavnen, Københavns gamle arbejderkvarter, hvor en helt ny kanalbydel er vokset frem langs kajkanten. Han savner en samlet strategi, der forhindrer, at hovedstaden eksporterer sine sociale problemer til udkantskommunerne.Læs mere om Realdanias indsats 'By i balance' på vores hjemmeside https://realdania.dk/projekter/byibalance og få inspiration til, hvordan du kan gribe en komplekse byudvikling an i Realdania By &amp; Bygs publikationer ”Strategisk ledelse af byudvikling” https://realdania.dk/publikationer/realdania-by-og-byg/strategisk-ledelse-af-byudvikling og ”Udviklingsplaner som værktøj i byudvikling” https://realdania.dk/publikationer/realdania-by-og-byg/udviklingsplaner-som-v%C3%A6rkt%C3%B8j-i-byudviklingMedvirkende:Professor Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus.Forskningschef Hans Thor Andersen fra By, Bolig og Ejendom ved Ålborg Universitet.Projektchef i Realdania Björn Emil Härtel JensenRealdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer

Storbyerne vokser i hele verden – også i Danmark. Det betyder, at der i de kommende år skal bygges rigtig meget nyt, og at gamle bydele skal omdannes. Det betyder også, at vi skal overveje, hvordan vi skaber byer som er gode og trygge at bo og leve i for alle. Byer med sammenhængskraft. I Realdania arbejder vi for, at fremtidens byer er i social balance med plads, mødesteder og udfoldelsesmuligheder for alle.Men hvordan kan man byplanlægge sig til social balance og sammenhængskraft, og hvad er det for nogle mekanismer, der kan slå byerne ud af kurs?Det får Susanna Sommer to forskellige bud på i denne udgave af Realdanias podcastserie Tankerum. Her tager hun på byvandring med professor Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus og forskningschef Hans Thor Andersen fra SBi ved Ålborg Universitet.I Århus’ nye havnekvarter fortæller Tom Nielsen blandt andet, hvorfor det i dag er særligt vigtigt at skabe byrum, hvor byens beboere bliver konfronteret med hinanden, og han forklarer, hvorfor man ikke bare kan overlade byudviklingen til markedet.Hans Thor Andersen tager os med igennem Sydhavnen, Københavns gamle arbejderkvarter, hvor en helt ny kanalbydel er vokset frem langs kajkanten. Han savner en samlet strategi, der forhindrer, at hovedstaden eksporterer sine sociale problemer til udkantskommunerne. Læs mere om Realdanias indsats 'By i balance' på vores hjemmeside <a href="https://realdania.dk/projekter/byibalance" rel="nofollow" target="_blank">https://realdania.dk/projekter/byibalance</a> og få inspiration til, hvordan du kan gribe en komplekse byudvikling an i Realdania By &amp; Bygs publikationer ”Strategisk ledelse af byudvikling” <a href="https://realdania.dk/publikationer/realdania-by-og-byg/strategisk-ledelse-af-byudvikling" rel="nofollow" target="_blank">https://realdania.dk/publikationer/realdania-by-og-byg/strategisk-ledelse-af-byudvikling</a> og ”Udviklingsplaner som værktøj i byudvikling” <a href="https://realdania.dk/publikationer/realdania-by-og-byg/udviklingsplaner-som-v%C3%A6rkt%C3%B8j-i-byudvikling" rel="nofollow" target="_blank">https://realdania.dk/publikationer/realdania-by-og-byg/udviklingsplaner-som-v%C3%A6rkt%C3%B8j-i-byudvikling</a> Medvirkende:Professor Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus.Forskningschef Hans Thor Andersen fra By, Bolig og Ejendom ved Ålborg Universitet.Projektchef i Realdania Björn Emil Härtel Jensen Realdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer

Byer i balance

Tag med os #påtur til verdens største kalkgrube i Mønsted. På en bakke cirka 15 km uden for Viborg, hæver en stor rød træbygning med tre høje tykke skorstene sig over bondelandet. Det er Mønsteds gamle kalkbrænderi - et helt særligt kulturmiljø, der fortæller historien om et af fortidens markante industrieventyr.I 1860erne vrimlede området med kalkhvide arbejdere, der huggede kalk i den underjordiske grube, slæbte den op i lyset og brændte den i den smukke røde træfabriksbygning på toppen af bakken, så den kunne bruges i mørtel. I dag er det nysgerrige turister, der kommer til området for at nyde det smukke kalkværk, det bakkede landskab og den imponerende underjordiske grube. Nogle steder har fortidens mænd med hakker skabt 28 meter høje rum, der ligner katedraler, andre steder er minegangene smalle og lave. Her er blikstille søer, der spejler lyset. Og ro.Susanna Sommer og kalkgrubernes daglige leder, Per Bugge Vegger, bevæger sig fra toppen af kalkbrænderiets skorsten til de inderste grubegange. På vejen støder de på historier om hårdtarbejdende mænd og kvinder med ømme tæer, indgangen til ’Absalons hemmelighed’ og overraskende fakta om de tusindvis af sjældne flagermus, der hvert år overvintre i gruberne.Podcastserien #påTUR guider dig rundt til nogle af de særlige steder, vi kender og har støttet i Danmark, fordi de øger livskvaliteten gennem deres byggede miljø.Medvirkende: Per Bugge VeggerRealdania Podcast er produceret af Susanna Sommer

Tag med os #påtur til verdens største kalkgrube i Mønsted. På en bakke cirka 15 km uden for Viborg, hæver en stor rød træbygning med tre høje tykke skorstene sig over bondelandet. Det er Mønsteds gamle kalkbrænderi - et helt særligt kulturmiljø, der fortæller historien om et af fortidens markante industrieventyr. I 1860erne vrimlede området med kalkhvide arbejdere, der huggede kalk i den underjordiske grube, slæbte den op i lyset og brændte den i den smukke røde træfabriksbygning på toppen af bakken, så den kunne bruges i mørtel. I dag er det nysgerrige turister, der kommer til området for at nyde det smukke kalkværk, det bakkede landskab og den imponerende underjordiske grube. Nogle steder har fortidens mænd med hakker skabt 28 meter høje rum, der ligner katedraler, andre steder er minegangene smalle og lave. Her er blikstille søer, der spejler lyset. Og ro. Susanna Sommer og kalkgrubernes daglige leder, Per Bugge Vegger, bevæger sig fra toppen af kalkbrænderiets skorsten til de inderste grubegange. På vejen støder de på historier om hårdtarbejdende mænd og kvinder med ømme tæer, indgangen til ’Absalons hemmelighed’ og overraskende fakta om de tusindvis af sjældne flagermus, der hvert år overvintre i gruberne. Podcastserien #påTUR guider dig rundt til nogle af de særlige steder, vi kender og har støttet i Danmark, fordi de øger livskvaliteten gennem deres byggede miljø. Medvirkende: Per Bugge VeggerRealdania Podcast er produceret af Susanna Sommer

Mønsted Kalkgruber

Skru op for #tankeRUM, og få belyst nogle af de udfordringer, vi står over for i det byggede miljø. Vi taler med eksperter og besøger steder, der til sammen kan spænde de komplekse problemer og mulige løsningsrum ud.I første episode linder vi på døren til Realdanias maskinrum.Vi taler med administrerende direktør Jesper Nygård om den nye filantropiske strategi, om filantropens rolle og om den magt og indflydelse, som følger med, når man hvert år uddeler næsten en milliard kroner. Jesper Nygård forklarer blandt andet, at Realdania skal være den risikovillige katalysator, der samler mennesker og deler viden og sætter projekter i gang, som ellers ikke ville være blevet til virkelighed.Og så besøger vi et af de mest markante byrum i København, Superkilen, sammen med Realdanias filantropidirektør Anne Skovbro. Her ser vi på hvordan et konkret projekt har været med til at skabe fællesskab og nye mødesteder. Og mens vi vandrer forbi kinesiske lysreklamer, en marokkansk fontæne, irakiske gynger og alle de andre aftryk af Nørrebros mangfoldige befolkningssammensætning, forklarer Anne Skovbro hvordan man kan bruge "Kan det bygges væk-indekset", når man vurderer, hvilke problemer Realdania skal være med til at løse.Medvirkende:Administrerende direktør Jesper Nygård og filantropidirektør Anne Skovbro.Podcasten TankeRUM er produceret af Susanna Sommer.

Skru op for #tankeRUM, og få belyst nogle af de udfordringer, vi står over for i det byggede miljø. Vi taler med eksperter og besøger steder, der til sammen kan spænde de komplekse problemer og mulige løsningsrum ud.I første episode linder vi på døren til Realdanias maskinrum.Vi taler med administrerende direktør Jesper Nygård om den nye filantropiske strategi, om filantropens rolle og om den magt og indflydelse, som følger med, når man hvert år uddeler næsten en milliard kroner. Jesper Nygård forklarer blandt andet, at Realdania skal være den risikovillige katalysator, der samler mennesker og deler viden og sætter projekter i gang, som ellers ikke ville være blevet til virkelighed.Og så besøger vi et af de mest markante byrum i København, Superkilen, sammen med Realdanias filantropidirektør Anne Skovbro. Her ser vi på hvordan et konkret projekt har været med til at skabe fællesskab og nye mødesteder. Og mens vi vandrer forbi kinesiske lysreklamer, en marokkansk fontæne, irakiske gynger og alle de andre aftryk af Nørrebros mangfoldige befolkningssammensætning, forklarer Anne Skovbro hvordan man kan bruge "Kan det bygges væk-indekset", når man vurderer, hvilke problemer Realdania skal være med til at løse. Medvirkende:Administrerende direktør Jesper Nygård og filantropidirektør Anne Skovbro.Podcasten TankeRUM er produceret af Susanna Sommer.

Realdanias maskinrum

Kom med på tur gennem Højer og omegns historie, nutid og fremtidsdrømme. Realdania Podcast fortæller denne gang om Tøndermarskinitiativet, som i løbet af de næste år investerer næsten en kvart milliard kroner i at gøre området til et endnu bedre og mere attraktivt sted at besøge, arbejde og leve.Susanna Sommer oplever de store flokke af gæs ude i marsken og besøger det gamle Østerspakhus, hvor der blev pakket skaldyr til det russiske hof. Hun kigger indenfor hos 4. generations pølsemageren, der har store planer for sin forretning og vandrer ud til udkantshøjer til tekstilkunstneren, som bruger vadehavsnaturen som inspiration, og tror på at det gode lokale håndværk er en af de ting, der kan trække folk til byen.Det er Tønder Kommune, Realdania, A.P. Møller Fonden og Nordea-Fonden, der står bag det det store projekt, som bliver skabt i dialog med områdets engagerede beboere og erhvervsliv. De er trætte af at blive kaldt udkant og ikke i tvivl om deres hjemegns potentiale, så idéen er at fokusere på egnens helt særlige natur, kulturarv, historie og råvarer og gøre dem til løftestang for udvikling og ny dynamik.Medvirkende:Karsten Jensen, projektchef TøndermarskinitiativetIver Gram, Sort SafariHanne Sønnichsen, tekstilkunstnerJan Müller, Højer PølserAnne Marie Overgaard, museumsinspektør ved Højer Mølle Realdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer

Kom med på tur gennem Højer og omegns historie, nutid og fremtidsdrømme. Realdania Podcast fortæller denne gang om Tøndermarskinitiativet, som i løbet af de næste år investerer næsten en kvart milliard kroner i at gøre området til et endnu bedre og mere attraktivt sted at besøge, arbejde og leve.Susanna Sommer oplever de store flokke af gæs ude i marsken og besøger det gamle Østerspakhus, hvor der blev pakket skaldyr til det russiske hof. Hun kigger indenfor hos 4. generations pølsemageren, der har store planer for sin forretning og vandrer ud til udkantshøjer til tekstilkunstneren, som bruger vadehavsnaturen som inspiration, og tror på at det gode lokale håndværk er en af de ting, der kan trække folk til byen.Det er Tønder Kommune, Realdania, A.P. Møller Fonden og Nordea-Fonden, der står bag det det store projekt, som bliver skabt i dialog med områdets engagerede beboere og erhvervsliv. De er trætte af at blive kaldt udkant og ikke i tvivl om deres hjemegns potentiale, så idéen er at fokusere på egnens helt særlige natur, kulturarv, historie og råvarer og gøre dem til løftestang for udvikling og ny dynamik. Medvirkende:Karsten Jensen, projektchef TøndermarskinitiativetIver Gram, Sort SafariHanne Sønnichsen, tekstilkunstnerJan Müller, Højer PølserAnne Marie Overgaard, museumsinspektør ved Højer Mølle Realdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer

Nyt liv i marsken

Realdania er i luften med fortællinger til dig, der interesserer dig for arkitektur, byudvikling og særlige steder i Danmark. Vært Susanna Sommer har med mikrofonen i hånden besøgt en række af de særlige steder og mennesker, som vi har fået lov til at støtte gennem tiderne. Hvert sted gemmer på historier om gamle dage, store udfordringer og nye muligheder - så skru op for serien og bliv klogere på steder, der er et besøg værd.

Højers høje hollandske mølle med sort hat hæver sig over det langstrakte flade fugtige sønderjyske marsklandskab, der er gennemskåret af snorlige smalle kanaler.Ude i den forblæste horisont løfter nogle 1000 bramgæs sig i samlet flok og bevæger sig rundt på himlen, som ét mangevinget væsen. Få kilometer mod vest brøler Vesterhavet bag diget og byen ligger på geesten - den tørre del af landskabet, som ikke bliver oversvømmet . Historien stikker hovedet frem overalt, når man går rundt i Højer med små 1200 indbyggere. Langs gader og gyder ligger de røde 1700-talshuse skulder ved skulder og i haven bag den gamle tyske præstegård går to store gæs bag et lavt hegn.Anne Marie Overgaard er museumsinspektør på Højer Mølle. Hun fortæller om hvordan byen er præget af det omliggende marsklandskab og keramikeren Malene Hansen byder indenfor i sit gamle bindingsværkshus fra 1700tallet, hvor hun bor med sin familie og også har værtsted og galleri. Hun faldt for huset charme og den historie, der gemmer sig i det grå, grønne og røde almuefarvede træværk, de udskårne døre og entreens rå gamle rødflammede murstenHver landsdel og kommune har sine helt særlige fortællinger, som man kan opleve i de kulturmiljøer, som er blevet bevaret. Et kulturmiljø er et sted eller et landskab, der er så velbevaret, at man stadig kan se og forestille sig, hvordan mennesker engang har levet og arbejdet og i dag er det kommunerne, der har ansvaret for dem.Simon Ostenfeld Pedersen har været projektleder på Arkitektskolens Aarhus projekt Umistelige kulturmiljøer i Danmarks yderområder. Realdania har støttet projektet, hvor man har screenet 900 kulturmiljøer i 22 kommuner og udviklet en metode, der gør det let at sammenligne både kulturmiljøernes kulturhistoriske værdi og deres potentiale i forhold til fx turisme, bosætning eller erhvervsudvikling.Simon Ostenfeld forklarer blandt andet hvordan den nye screening gør det lettere for kommunerne at få et overblik over deres kulturmiljøer, så de kan finde ud af hvad der er områdets stærkeste fortælling og bruge den i den strategiske udvikling. Medvirkende:Malene Hansen, keramikerAnne Marie Overgaard, museumsinspektør ved Museum SønderjyllandSimon Ostenfeld Pedersen, arkitekturhistoriker på Arkitekskolen AarhusLæs mere om projektet Umistelige kulturværdier i Danmark:https://realdania.dk/samlet-projektliste/kortlaegning-af-kulturmiljoeer# Hvilke kulturmiljøer findes i din kommune?Se beskrivelsen af de 900 kulturmiljøer i 22 kommuner: http://aarch.dk/info/research/kulturmiljoer/

Højers høje hollandske mølle med sort hat hæver sig over det langstrakte flade fugtige sønderjyske marsklandskab, der er gennemskåret af snorlige smalle kanaler.Ude i den forblæste horisont løfter nogle 1000 bramgæs sig i samlet flok og bevæger sig rundt på himlen, som ét mangevinget væsen. Få kilometer mod vest brøler Vesterhavet bag diget og byen ligger på geesten - den tørre del af landskabet, som ikke bliver oversvømmet . Historien stikker hovedet frem overalt, når man går rundt i Højer med små 1200 indbyggere. Langs gader og gyder ligger de røde 1700-talshuse skulder ved skulder og i haven bag den gamle tyske præstegård går to store gæs bag et lavt hegn.Anne Marie Overgaard er museumsinspektør på Højer Mølle. Hun fortæller om hvordan byen er præget af det omliggende marsklandskab og keramikeren Malene Hansen byder indenfor i sit gamle bindingsværkshus fra 1700tallet, hvor hun bor med sin familie og også har værtsted og galleri. Hun faldt for huset charme og den historie, der gemmer sig i det grå, grønne og røde almuefarvede træværk, de udskårne døre og entreens rå gamle rødflammede murstenHver landsdel og kommune har sine helt særlige fortællinger, som man kan opleve i de kulturmiljøer, som er blevet bevaret. Et kulturmiljø er et sted eller et landskab, der er så velbevaret, at man stadig kan se og forestille sig, hvordan mennesker engang har levet og arbejdet og i dag er det kommunerne, der har ansvaret for dem.Simon Ostenfeld Pedersen har været projektleder på Arkitektskolens Aarhus projekt Umistelige kulturmiljøer i Danmarks yderområder. Realdania har støttet projektet, hvor man har screenet 900 kulturmiljøer i 22 kommuner og udviklet en metode, der gør det let at sammenligne både kulturmiljøernes kulturhistoriske værdi og deres potentiale i forhold til fx turisme, bosætning eller erhvervsudvikling.Simon Ostenfeld forklarer blandt andet hvordan den nye screening gør det lettere for kommunerne at få et overblik over deres kulturmiljøer, så de kan finde ud af hvad der er områdets stærkeste fortælling og bruge den i den strategiske udvikling. Medvirkende:Malene Hansen, keramikerAnne Marie Overgaard, museumsinspektør ved Museum SønderjyllandSimon Ostenfeld Pedersen, arkitekturhistoriker på Arkitekskolen Aarhus Læs mere om projektet Umistelige kulturværdier i Danmark:<a href="https://realdania.dk/samlet-projektliste/kortlaegning-af-kulturmiljoeer" rel="nofollow" target="_blank">https://realdania.dk/samlet-projektliste/kortlaegning-af-kulturmiljoeer#</a> Hvilke kulturmiljøer findes i din kommune?Se beskrivelsen af de 900 kulturmiljøer i 22 kommuner: <a href="http://aarch.dk/info/research/kulturmiljoer/" rel="nofollow" target="_blank">http://aarch.dk/info/research/kulturmiljoer/</a>

Højer fortæller marsklivets historie

Ænder og svaner snadrer i et af Lyøs 5 gadekær og fra købmandsgården har Anne Mette Vestergaard udsigt til både sit barndomshjem og den særlige landsbystruktur, som Lyø By har bevaret helt fra middelalderen. Overleveringen siger, at beboerne dengang var oprørske straffefanger fra fastlandet som kunne vælge mellem at blive henrettet eller flytte til Lyø og dyrke jorden. Og Anne Mette fortæller grinende, at øboerne stadig har lidt af oprørstrangen i sig.Hver landsdel og kommune har sine unikke fortællinger. Og det historiske DNA finder man i de kulturmiljøer, der er blevet bevaret: Ladepladser og kystmiljøer langs vestkysten, landsbyer og herregårde på Fyn, Sukkerfabrikker på Lolland og Falster, saltsydning og tangtage på Læsø, Tøndermarskens inddæmmede land, der næres af Vadehavet eller den vebevarede landsby på Lyø. De fortællinger er stærke og har et stort potentiale for både kommunerne og beboerne, men man glemmer ofte at fokusere på de vigtigste.Simon Ostenfeld Pedersen har været projektleder på Arkitektskolens Aarhus projekt Umistelige kulturmiljøer i Danmarks yderområder. Realdania har støttet projektet, hvor man har screenet 900 kulturmiljøer i 22 kommuner og udviklet en metode, der gør det let at sammenligne både kulturmiljøernes kulturhistoriske værdi og deres potentiale i forhold til fx turisme, bosætning eller erhvervsudvikling.Simon Ostenfeld Pedersen forklarer, hvorfor kulturmiljøerne ikke bare er vigtige for vores fælles historie, men også er fremtidens levebrød. Og Peter Thor Andersen, direktør for Øhavsmuseet i Faaborg, fortæller om Lyøs historie og om visionerne for at projekt, hvor man vil bruge oplandet omkring Faaborg og skabe en vandre/cykel-rute, der fortæller hele Danmarks historie – både geologisk og kulturhistorisk.Medvirkende:Anne Mette Vestergaard, forpager af købmandsgården på LyøSimon Ostenfeld Pedersen, arkitekturhistoriker på Arkitekskolen AarhusPeter Thor Andersen, direktør på Øhavsmuseet i Faaborg. Læs mere om projektet Umistelige kulturværdier i Danmark:https://realdania.dk/samlet-projektliste/kortlaegning-af-kulturmiljoeer# Hvilke kulturmiljøer findes i din kommune?Se beskrivelsen af de 900 kulturmiljøer i 22 kommuner:http://aarch.dk/info/research/kulturmiljoer/

Ænder og svaner snadrer i et af Lyøs 5 gadekær og fra købmandsgården har Anne Mette Vestergaard udsigt til både sit barndomshjem og den særlige landsbystruktur, som Lyø By har bevaret helt fra middelalderen. Overleveringen siger, at beboerne dengang var oprørske straffefanger fra fastlandet som kunne vælge mellem at blive henrettet eller flytte til Lyø og dyrke jorden. Og Anne Mette fortæller grinende, at øboerne stadig har lidt af oprørstrangen i sig.Hver landsdel og kommune har sine unikke fortællinger. Og det historiske DNA finder man i de kulturmiljøer, der er blevet bevaret: Ladepladser og kystmiljøer langs vestkysten, landsbyer og herregårde på Fyn, Sukkerfabrikker på Lolland og Falster, saltsydning og tangtage på Læsø, Tøndermarskens inddæmmede land, der næres af Vadehavet eller den vebevarede landsby på Lyø. De fortællinger er stærke og har et stort potentiale for både kommunerne og beboerne, men man glemmer ofte at fokusere på de vigtigste.Simon Ostenfeld Pedersen har været projektleder på Arkitektskolens Aarhus projekt Umistelige kulturmiljøer i Danmarks yderområder. Realdania har støttet projektet, hvor man har screenet 900 kulturmiljøer i 22 kommuner og udviklet en metode, der gør det let at sammenligne både kulturmiljøernes kulturhistoriske værdi og deres potentiale i forhold til fx turisme, bosætning eller erhvervsudvikling.Simon Ostenfeld Pedersen forklarer, hvorfor kulturmiljøerne ikke bare er vigtige for vores fælles historie, men også er fremtidens levebrød. Og Peter Thor Andersen, direktør for Øhavsmuseet i Faaborg, fortæller om Lyøs historie og om visionerne for at projekt, hvor man vil bruge oplandet omkring Faaborg og skabe en vandre/cykel-rute, der fortæller hele Danmarks historie – både geologisk og kulturhistorisk. Medvirkende:Anne Mette Vestergaard, forpager af købmandsgården på LyøSimon Ostenfeld Pedersen, arkitekturhistoriker på Arkitekskolen AarhusPeter Thor Andersen, direktør på Øhavsmuseet i Faaborg. Læs mere om projektet Umistelige kulturværdier i Danmark:<a href="https://realdania.dk/samlet-projektliste/kortlaegning-af-kulturmiljoeer" rel="nofollow" target="_blank">https://realdania.dk/samlet-projektliste/kortlaegning-af-kulturmiljoeer#</a> Hvilke kulturmiljøer findes i din kommune?Se beskrivelsen af de 900 kulturmiljøer i 22 kommuner:<a href="http://aarch.dk/info/research/kulturmiljoer/" rel="nofollow" target="_blank">http://aarch.dk/info/research/kulturmiljoer/</a>

Lyø og de umistelige kulturværdier

Tag med på vandretur på Camønoen, hvor det pibler frem med store og små projekter langs den nye 172 km lange vandrerute, som er skabt i samarbejde mellem Møns Museum, Vordingborg Kommune og lokale borgere.Susanna Sommer møder både campingpladsejeren, der vil vise Møns helt særlige mørke frem og kemikeren, der har slået sig på lægeurter og sennepsproduktion og som ikke gider turister, men gerne vil have gæster.På turen langs klinter, strandenge, gravhøje, skovstier og kirker, stopper vi ved nogle af de ni nye Camønopauser. Det er runde bænke spredt i landskabet med en dagsrejse imellem, hvor vandrene kan falde i snak, få strøm på telefonen, vand i flasken eller besøge nogle af de mange ildsjæle, der har engageret sig i Camønoen. Og du får også forklaringen på, hvordan en vandrerute kan skabe et helt nyt lokalt fællesskab og tiltrække tusindvis af nye turister.Projektet er støttet af Realdanias kampagne Stedet tæller, som skal skabe positiv udvikling i yderområderne ved at finde og dyrke de lokale potentialer.Medvirkende:Jeanette Lopez-Zepeda, daglig leder Møns Museum.Dorte Feldtfoss, registratorKeld Møller Hansen, direktør for Museum SydøstdanmarkAnette Syska, tidligere projektlede på CamønoenOle Eskling, Campingplads Møns KlintJette Stauner, Vordingborg KommuneFinn og Sofie, ejere af Klintholm Bed og BreakfastWilliam Houman, sennepsproducent Læs mere på https://realdania.dk/samlet-projektliste/camoenoen

Tag med på vandretur på Camønoen, hvor det pibler frem med store og små projekter langs den nye 172 km lange vandrerute, som er skabt i samarbejde mellem Møns Museum, Vordingborg Kommune og lokale borgere.Susanna Sommer møder både campingpladsejeren, der vil vise Møns helt særlige mørke frem og kemikeren, der har slået sig på lægeurter og sennepsproduktion og som ikke gider turister, men gerne vil have gæster.På turen langs klinter, strandenge, gravhøje, skovstier og kirker, stopper vi ved nogle af de ni nye Camønopauser. Det er runde bænke spredt i landskabet med en dagsrejse imellem, hvor vandrene kan falde i snak, få strøm på telefonen, vand i flasken eller besøge nogle af de mange ildsjæle, der har engageret sig i Camønoen. Og du får også forklaringen på, hvordan en vandrerute kan skabe et helt nyt lokalt fællesskab og tiltrække tusindvis af nye turister.Projektet er støttet af Realdanias kampagne Stedet tæller, som skal skabe positiv udvikling i yderområderne ved at finde og dyrke de lokale potentialer. Medvirkende:Jeanette Lopez-Zepeda, daglig leder Møns Museum.Dorte Feldtfoss, registratorKeld Møller Hansen, direktør for Museum SydøstdanmarkAnette Syska, tidligere projektlede på CamønoenOle Eskling, Campingplads Møns KlintJette Stauner, Vordingborg KommuneFinn og Sofie, ejere af Klintholm Bed og BreakfastWilliam Houman, sennepsproducent Læs mere på <a href="https://realdania.dk/samlet-projektliste/camoenoen" rel="nofollow" target="_blank">https://realdania.dk/samlet-projektliste/camoenoen</a>

Camønoen: Øvilje, stolthed og flere turister

Engang var Marielyst på Falster en af Københavnernes foretrukne feriebyer. Det nye Skagen, kaldte man byen ved en af Danmarks bedste sandstrande. Men tiderne skifter og længe er turister blevet mødt af et nedslidt udtryk og et torv i Marielyst som mest af alt var en kedelig gennemfartsvej. Så for to år siden blev bilerne sendt udenom og hele torvet blev belagt med egeplanker. Projektet har både skabt et helt nyt fællesskab i den lille by, fået erhvervslivet til at investere i bygninger og nye aktiviteter og tiltrukket flere feriegæster.Tag med Susanna Sommer på torvebesøg og hør både om livet i den gamle badeby og om kunsthåndværkermarkedet, strandglæde, behovet for et samlingspunkt og om den kvalitetsspiral, som torvet har sat i gang.Projektet er støttet af Realdanias kampagne Stedet tæller, som skal skabe positiv udvikling i yderområderne ved at finde og dyrke de lokale potentialer.Medvirkende:Christian Smith, Erhvervs- og udviklingschef i Guldborgsund KommuneEbbe Edwardsen, formand for Marielyst GrundejerforeningTina Kobbernagel, ejer af Oldfruen - café og Bed and BreakfastTom Ahlqvist, medlem af facaderådet Læs mere på https://realdania.dk/samlet-projektliste/marielyst

Engang var Marielyst på Falster en af Københavnernes foretrukne feriebyer. Det nye Skagen, kaldte man byen ved en af Danmarks bedste sandstrande. Men tiderne skifter og længe er turister blevet mødt af et nedslidt udtryk og et torv i Marielyst som mest af alt var en kedelig gennemfartsvej. Så for to år siden blev bilerne sendt udenom og hele torvet blev belagt med egeplanker. Projektet har både skabt et helt nyt fællesskab i den lille by, fået erhvervslivet til at investere i bygninger og nye aktiviteter og tiltrukket flere feriegæster.Tag med Susanna Sommer på torvebesøg og hør både om livet i den gamle badeby og om kunsthåndværkermarkedet, strandglæde, behovet for et samlingspunkt og om den kvalitetsspiral, som torvet har sat i gang.Projektet er støttet af Realdanias kampagne Stedet tæller, som skal skabe positiv udvikling i yderområderne ved at finde og dyrke de lokale potentialer.Medvirkende:<ul><li>Christian Smith, Erhvervs- og udviklingschef i Guldborgsund Kommune</li><li>Ebbe Edwardsen, formand for Marielyst Grundejerforening</li><li>Tina Kobbernagel, ejer af Oldfruen - café og Bed and Breakfast</li><li>Tom Ahlqvist, medlem af facaderådet</li></ul> Læs mere på <a href="https://realdania.dk/samlet-projektliste/marielyst" rel="nofollow" target="_blank">https://realdania.dk/samlet-projektliste/marielyst</a>

Et læs egeplanker forandrede den gamle badeby

Realdania er i luften med fortællinger til dig, der interesserer dig for arkitektur, byudvikling og særlige steder i Danmark. Vært Susanna Sommer har med mikrofonen i hånden besøgt en række af de særlige steder og mennesker, som vi har fået lov til at støtte gennem tiderne. Hvert sted gemmer på historier om gamle dage, store udfordringer og nye muligheder - så skru op for serien og bliv klogere på steder, der er et besøg værd.

PÅ TUR

The best podcast episodes about true crime. For any thrill seeking podcast listeners who just can't get enough of the captivating stories of murderers and criminals. This topic has all the best episodes from many different true crime podcasts.  Add episodes you're interested into your queue below!

Best True Crime Podcasts

The best self improvement podcast episodes. From improving productivity, to finding purpose in your life to what constitutes freedom, this topic is on anything and everything that can help people to improve their lives. Add episodes you're interested into your queue below!