I denne episode af Du burde ingenting, har jeg igen inviteret Christina Bendix ind, denne gang til en snak om hvordan vi kan komme ud af forstyrret spisning. Samtalen tager en drejning, og pludselig finder vi os selv trække tråde til tilknytningsteorien - om tryg og utryg tilknytning, og hvordan mad, kan blive en metode til at forsøge at regulere en utryg tilknytning, og de følelser der er forbundet med det. Men da det også har afgørende betydning for at forstå, vejen ud af forstyrret spisning, så ender det hele med at give så fin mening.Vi kommer blandt andet ind på: • Hvordan forstyrret spisning ofte kommer til udtryk i relationer.• Det at have en reguleringsforstyrrelse.• Mistillid til egne behov.• At være overselvstændig.• Tilknytningsteorien.• Tryg og utryg tilknytning.• Ambivalent vs. undvigende tilknytning.• Edderkoppen.• Hvordan dating kan udfordre vores spisemønstre.Kilder: Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (1).Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for spiseforstyrrelser (2). En person med traumatisk baggrund vil ofte have ringe grund til at stole på andre, de vil ofte afvise information, som er i modstrid med deres egne tanker og meninger (3).En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (3).Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (4).Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig , mislykket og uden kontrol (4).1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 632: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 233: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 494: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket. I episoden nævner jeg en artikel jeg selv er ved at lytte til, artiklen hed "Happiness is a choise, det står overalt. Men det er det jo ikke".

I denne episode af Du burde ingenting, har jeg igen inviteret Christina Bendix ind, denne gang til en snak om hvordan vi kan komme ud af forstyrret spisning. Samtalen tager en drejning, og pludselig finder vi os selv trække tråde til tilknytningsteorien - om tryg og utryg tilknytning, og hvordan mad, kan blive en metode til at forsøge at regulere en utryg tilknytning, og de følelser der er forbundet med det. Men da det også har afgørende betydning for at forstå, vejen ud af forstyrret spisning, så ender det hele med at give så fin mening. Vi kommer blandt andet ind på: • Hvordan forstyrret spisning ofte kommer til udtryk i relationer. • Det at have en reguleringsforstyrrelse. • Mistillid til egne behov. • At være overselvstændig. • Tilknytningsteorien. • Tryg og utryg tilknytning. • Ambivalent vs. undvigende tilknytning. • Edderkoppen. • Hvordan dating kan udfordre vores spisemønstre. Kilder: Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (1). Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for spiseforstyrrelser (2). En person med traumatisk baggrund vil ofte have ringe grund til at stole på andre, de vil ofte afvise information, som er i modstrid med deres egne tanker og meninger (3). En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (3). Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (4). Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig , mislykket og uden kontrol (4). 1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63 2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 23 3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 49 4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58 Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: <a href="https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting" rel="noopener nofollow" target="_blank">https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting</a> kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket. I episoden nævner jeg en artikel jeg selv er ved at lytte til, artiklen hed "Happiness is a choise, det står overalt. Men det er det jo ikke".

#41 Den om tryg og utryg tilknytning med Christina Bendix

I denne episode har jeg inviteret min tidligere underviser, Henriette Claydon, ind til en snak om et personlighedstypeværktøj, som har været en gigantisk øjenåbner for mig, nemlig Enneagrammet. Enneagrammet er et typeværktøj der består af 9 typer, men som rummer så meget mere end bare 9 typer. Enneagrammet har givet mig en dybere forståelse for den menneskelige psykologi, og hvad der driver vores adfærd, og jeg håber, at denne episode kan give dig bare en brøkdel af det samme. I episoden kommer vi blandt andet ind på: • Enneagrammet - hvad det er, og hvad det ikke er.• Hvad et ego er.• Hvad det vil sige, at have et stort ego. • Om det at være vågen, og opdage sig selv.• De 9 typer og deres grundlæggende frygt samt ønske. • Hvornår vi mennesker typisk oplever identitetsforvirring.• Hvad der kan ligge bag ønskerne om kontrol og præstation.• Frygten for at gå glip af noget. • At have modstand på dovenskab.• Ikke at turde vise sårbarhed.• At have svært ved at mærke sig selv og sine behov.• At have svært ved at tage plads, og lade sig selv fylde.• Isbjerget.Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket. I episoden nævner jeg en artikel jeg selv er ved at lytte til, artiklen hed "Vi er alle på jagt efter status, og det kan faktisk være en god ting".

I denne episode har jeg inviteret min tidligere underviser, Henriette Claydon, ind til en snak om et personlighedstypeværktøj, som har været en gigantisk øjenåbner for mig, nemlig Enneagrammet. Enneagrammet er et typeværktøj der består af 9 typer, men som rummer så meget mere end bare 9 typer. Enneagrammet har givet mig en dybere forståelse for den menneskelige psykologi, og hvad der driver vores adfærd, og jeg håber, at denne episode kan give dig bare en brøkdel af det samme. I episoden kommer vi blandt andet ind på: • Enneagrammet - hvad det er, og hvad det ikke er. • Hvad et ego er. • Hvad det vil sige, at have et stort ego. • Om det at være vågen, og opdage sig selv. • De 9 typer og deres grundlæggende frygt samt ønske. • Hvornår vi mennesker typisk oplever identitetsforvirring. • Hvad der kan ligge bag ønskerne om kontrol og præstation. • Frygten for at gå glip af noget. • At have modstand på dovenskab. • Ikke at turde vise sårbarhed. • At have svært ved at mærke sig selv og sine behov. • At have svært ved at tage plads, og lade sig selv fylde. • Isbjerget. Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: <a href="https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting" rel="noopener nofollow" target="_blank">https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting</a> kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket. I episoden nævner jeg en artikel jeg selv er ved at lytte til, artiklen hed "Vi er alle på jagt efter status, og det kan faktisk være en god ting".

#40 Styr dit ego med Henriette Claydon

Katrine og jeg har inviteret hinanden ind i vores podcast, og har optaget dette særafsnit, som både udkommer i min podcast Du burde ingenting, og i Katrines podcast Perfekt Uperfekt. Episoden handler om et emne, som vi begge oplever går igen hos vores klienter, nemlig hvordan man finder balancen mellem ønsket om vægttab og ønsket om madro, og om de to egentlig kan gå hånd i hånd. I episoden kommer vi blandt andet ind på:• Konflikten i at ønske madro og vægttab på samme tid.• At ønske madro, for at tabe sig.• Frygten "Hvem er jeg, hvis jeg ikke er på slankekur?".• Kreativ håbløshed (1. Hvad søger du? 2. Hvad har du forsøgt? 3. Hvordan har det virket? 4. Hvad har det kostet dig?)• Eksponeringsterapi og rød-gul-grøn zone.• Permission slips.• Vagthunden.• Bommerang-effekten.• Pseudotilladelse til at spise (betinget tilladelse til at spise).Kilder:Pseudotilladelse til at spise vil fortsat skabe overspisninger og en følelse af kontroltab (1).Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (2).Kreativ håbløshed vil sige at åbne sig fuldt ud for den realitet, at alt for store anstrengelser for at kontrollere, hvad vi føler, forhindrer os i at leve et indholdsrigt og tilfredsstillende liv (3).En person med spiseforstyrrelser kan opleve symptomatisk adfærd som gunstig for identitet (4).1: E. Tribole &amp; E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 86-87 (2012).2: E. Tribole &amp; E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).3: R. Harris: ACT - i teori og praksis, 119-121 (2015).4: F. Skårderud et al: Sult - Mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser, 137-138 (2020).

Katrine og jeg har inviteret hinanden ind i vores podcast, og har optaget dette særafsnit, som både udkommer i min podcast Du burde ingenting, og i Katrines podcast Perfekt Uperfekt. Episoden handler om et emne, som vi begge oplever går igen hos vores klienter, nemlig hvordan man finder balancen mellem ønsket om vægttab og ønsket om madro, og om de to egentlig kan gå hånd i hånd. I episoden kommer vi blandt andet ind på: • Konflikten i at ønske madro og vægttab på samme tid. • At ønske madro, for at tabe sig. • Frygten "Hvem er jeg, hvis jeg ikke er på slankekur?". • Kreativ håbløshed (1. Hvad søger du? 2. Hvad har du forsøgt? 3. Hvordan har det virket? 4. Hvad har det kostet dig?) • Eksponeringsterapi og rød-gul-grøn zone. • Permission slips. • Vagthunden. • Bommerang-effekten. • Pseudotilladelse til at spise (betinget tilladelse til at spise). Kilder: Pseudotilladelse til at spise vil fortsat skabe overspisninger og en følelse af kontroltab (1). Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (2). Kreativ håbløshed vil sige at åbne sig fuldt ud for den realitet, at alt for store anstrengelser for at kontrollere, hvad vi føler, forhindrer os i at leve et indholdsrigt og tilfredsstillende liv (3). En person med spiseforstyrrelser kan opleve symptomatisk adfærd som gunstig for identitet (4). 1: E. Tribole &amp; E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 86-87 (2012). 2: E. Tribole &amp; E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012). 3: R. Harris: ACT - i teori og praksis, 119-121 (2015). 4: F. Skårderud et al: Sult - Mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser, 137-138 (2020).

#39 "Jeg skal bare lige tabe mig først" med Katrine Gisiger

I denne uge vender jeg igen 3 af jeres dilemmaer med min producer Jonas.Det første dilemma kommer fra Lise, som oplever at blive påvirket og ked af det, når dem omkring hende igen og igen snakker om flot og grim krop, og sund og usund mad. Hun ønsker at vide, hvorfor hun ikke bare kan være selvsikker i, at kende sin egen sandhed.Andet dilemma kommer fra Cathrine, som ønsker at vide hvorfor hun bliver ved med at spise for meget, når hver bid jo smager ens og hun godt ved, at hun altid kan få maden igen.Tredje og sidste dilemma kommer fra Sine som har en god bullshit detektor, når det kommer til kropsidealer, men stadig har svært ved at slippe tankerne om hvordan hendes krop burde se ud. Hun ønsker at vide hvorfor det er så vigtigt for hende at tabe sig, og hvilken usynlig gevinst hun mon tror følger med?Har du et lytterdilemma du ønsker jeg vender i podcasten? Så send det til mig på diaetist@nadjavienberg.dk, så kan det være det kommer med næste gang.Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket.

I denne uge vender jeg igen 3 af jeres dilemmaer med min producer Jonas. Det første dilemma kommer fra Lise, som oplever at blive påvirket og ked af det, når dem omkring hende igen og igen snakker om flot og grim krop, og sund og usund mad. Hun ønsker at vide, hvorfor hun ikke bare kan være selvsikker i, at kende sin egen sandhed. Andet dilemma kommer fra Cathrine, som ønsker at vide hvorfor hun bliver ved med at spise for meget, når hver bid jo smager ens og hun godt ved, at hun altid kan få maden igen. Tredje og sidste dilemma kommer fra Sine som har en god bullshit detektor, når det kommer til kropsidealer, men stadig har svært ved at slippe tankerne om hvordan hendes krop burde se ud. Hun ønsker at vide hvorfor det er så vigtigt for hende at tabe sig, og hvilken usynlig gevinst hun mon tror følger med? Har du et lytterdilemma du ønsker jeg vender i podcasten? Så send det til mig på <a href="mailto:diaetist@nadjavienberg.dk">diaetist@nadjavienberg.dk</a>, så kan det være det kommer med næste gang. Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: <a href="https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting" rel="noopener nofollow" target="_blank">https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting</a> kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket.

#38 Lytterdilemmaer: Hvorfor er det så vigtigt for mig at tabe mig?

Hvordan finder du ud af, hvad sundhed er for dig, når samfundet hele tiden forsøger at definere sundhedsbegrebet for dig? Hvordan mærker du hvad du har lyst til, når regler, kontrol og perfektionisme hele tiden blander sig? Hvordan håndterer du frygten for, hvad andre vil tænke om dig, hvis du spiser som DU har lyst til? Og hvordan håndterer du følelsen af kontroltab, når du gerne vil spise mere fleksibelt? Det er blot nogle af de spørgsmål vi kommer omkring i denne episode hvor Thea deler sit sundhedsdilemma: Hvordan finder jeg ud af hvad sundhed er for mig?Vi kommer blandt andet ind på: • Betinget og ubetinget tilladelse til at spise. • Hvordan kontrol kan dominere et spisemønster.• "Jeg er hende der..." • Identitetsforvirring.• Skakbræt-metaforen.• Projektioner.• Perfektionisme, præstation og kontrol.Denne episode er sponsoreret af Mofibo, hvor du ved at bruge koden KD30 kan få gratis adgang til Mofibo i 30 dage. Følg linket her og kom igang med det samme: https://mofibo.com/dk/da/c/22kliniskdiaetist God lytning, husk at du også kan lytte til min bog Du burde ingenting på Mofibo, de næste 30 dage helt gratis!Kilder: Pseudotilladelse til at spise vil fortsat skabe overspisninger og en følelse af kontroltab (1).En nyttig metafor til introduktionen af selvet som kontekst er "Skakbrættet" (2).Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (3).En person med spiseforstyrrelser kan opleve symptomatisk adfærd som gunstig for identitet (4).1: E. Tribole &amp; E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 86-87 (2012).2: R. Harris: ACT - i teori og praksis, 242-243 (2015).3: E. Tribole &amp; E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).4: F. Skårderud et al: Sult - Mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser, 137-138 (2020).

Hvordan finder du ud af, hvad sundhed er for dig, når samfundet hele tiden forsøger at definere sundhedsbegrebet for dig? Hvordan mærker du hvad du har lyst til, når regler, kontrol og perfektionisme hele tiden blander sig? Hvordan håndterer du frygten for, hvad andre vil tænke om dig, hvis du spiser som DU har lyst til? Og hvordan håndterer du følelsen af kontroltab, når du gerne vil spise mere fleksibelt? Det er blot nogle af de spørgsmål vi kommer omkring i denne episode hvor Thea deler sit sundhedsdilemma: Hvordan finder jeg ud af hvad sundhed er for mig? Vi kommer blandt andet ind på: • Betinget og ubetinget tilladelse til at spise. • Hvordan kontrol kan dominere et spisemønster. • "Jeg er hende der..." • Identitetsforvirring. • Skakbræt-metaforen. • Projektioner. • Perfektionisme, præstation og kontrol. Denne episode er sponsoreret af Mofibo, hvor du ved at bruge koden KD30 kan få gratis adgang til Mofibo i 30 dage. Følg linket her og kom igang med det samme: <a href="https://mofibo.com/dk/da/c/22kliniskdiaetist" rel="noopener nofollow" target="_blank">https://mofibo.com/dk/da/c/22kliniskdiaetist</a> God lytning, husk at du også kan lytte til min bog Du burde ingenting på Mofibo, de næste 30 dage helt gratis! Kilder: Pseudotilladelse til at spise vil fortsat skabe overspisninger og en følelse af kontroltab (1). En nyttig metafor til introduktionen af selvet som kontekst er "Skakbrættet" (2). Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (3). En person med spiseforstyrrelser kan opleve symptomatisk adfærd som gunstig for identitet (4). 1: E. Tribole &amp; E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 86-87 (2012). 2: R. Harris: ACT - i teori og praksis, 242-243 (2015). 3: E. Tribole &amp; E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012). 4: F. Skårderud et al: Sult - Mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser, 137-138 (2020).

#37 Lytterdilemma: Hvordan navigerer jeg mellem kontrol og lyst? med Thea Stenbæk Jakobsen

100% af os vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve, at være pårørende. Det kan være til en der kæmper enten med fysiske sygdomme eller med psyken. I dette afsnit har jeg inviteret pårørendepsykolog, Zarah Vedel Høst, ind til en snak om at være pårørende til mennesker med spiseforstyrrelser eller forstyrret spisning. For, hvordan håndterer man de svære følelser der er forbundet med at være pårørende, må man gerne være sur på den syge og hvor meget indflydelse og ansvar skal man egentlig have, på en eventuelt behandling? Det er nogle af de spørgsmål jeg stiller Zarah i denne episode. Vi kommer blandt andet ind på: • Din og min banehalvdel, og hvordan man holder dem adskilt.• Hvad det betyder "at passe på sig selv".• Om man som pårørende kan gøre noget forkert.• Risikoen for selv at blive syg, som pårørende.• At være sekundær ramt.• Hvor meget du bør tilpasse dig den sygdomsramte.• Lagkagereglen.• Beskytter-tendensen, og hvorfor det er vigtigt at du som syg bruger dine pårørende.• Hvad du gør, hvis du selv kæmper med mad, og samtidig er pårørende til en, der kæmper med mad.Denne episode er endnu engang sponsoreret af Mofibo, hvor du ved at bruge koden KD30 kan få gratis adgang til Mofibo i 30 dage. Følg linket her og kom igang med det samme: https://mofibo.com/dk/da/c/22kliniskdiaetist God lytning, husk at du også kan lytte til min bog Du burde ingenting på Mofibo, de næste 30 dage helt gratis!Kilder:Vrede, afsky, skam og tristhed er almindelige følelser i relation til det at være pårørende (1).50% af pårørende til en person med en spiseforstyrrelse har symptomer på angst, og 13% oplever depressive symptomer (2).Undersøgelser viser også, at pårørende ofte føler sig svigtet af sundhedssystemet. De oplever, at deres behov ikke bliver imødekommet (2).1: Psykiatrifonden: Til dig som er pårørende: https://psykiatrifonden.dk/til-dig/til-dig-er-paaroerende2: LMS: Pårørende. Findes her: https://www.lmsos.dk/paaroerende4 råd til dig som pårørende til en person med spiseforstyrrelse. Find dem her: https://www.lmsos.dk/paaroerende

100% af os vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve, at være pårørende. Det kan være til en der kæmper enten med fysiske sygdomme eller med psyken. I dette afsnit har jeg inviteret pårørendepsykolog, Zarah Vedel Høst, ind til en snak om at være pårørende til mennesker med spiseforstyrrelser eller forstyrret spisning. For, hvordan håndterer man de svære følelser der er forbundet med at være pårørende, må man gerne være sur på den syge og hvor meget indflydelse og ansvar skal man egentlig have, på en eventuelt behandling? Det er nogle af de spørgsmål jeg stiller Zarah i denne episode. Vi kommer blandt andet ind på: • Din og min banehalvdel, og hvordan man holder dem adskilt. • Hvad det betyder "at passe på sig selv". • Om man som pårørende kan gøre noget forkert. • Risikoen for selv at blive syg, som pårørende. • At være sekundær ramt. • Hvor meget du bør tilpasse dig den sygdomsramte. • Lagkagereglen. • Beskytter-tendensen, og hvorfor det er vigtigt at du som syg bruger dine pårørende. • Hvad du gør, hvis du selv kæmper med mad, og samtidig er pårørende til en, der kæmper med mad. Denne episode er endnu engang sponsoreret af Mofibo, hvor du ved at bruge koden KD30 kan få gratis adgang til Mofibo i 30 dage. Følg linket her og kom igang med det samme: <a href="https://mofibo.com/dk/da/c/22kliniskdiaetist" rel="noopener nofollow" target="_blank">https://mofibo.com/dk/da/c/22kliniskdiaetist</a> God lytning, husk at du også kan lytte til min bog Du burde ingenting på Mofibo, de næste 30 dage helt gratis! Kilder: Vrede, afsky, skam og tristhed er almindelige følelser i relation til det at være pårørende (1). 50% af pårørende til en person med en spiseforstyrrelse har symptomer på angst, og 13% oplever depressive symptomer (2). Undersøgelser viser også, at pårørende ofte føler sig svigtet af sundhedssystemet. De oplever, at deres behov ikke bliver imødekommet (2). 1: Psykiatrifonden: Til dig som er pårørende: <a href="https://psykiatrifonden.dk/til-dig/til-dig-er-paaroerende" rel="noopener nofollow" target="_blank">https://psykiatrifonden.dk/til-dig/til-dig-er-paaroerende</a> 2: LMS: Pårørende. Findes her: <a href="https://www.lmsos.dk/paaroerende" rel="noopener nofollow" target="_blank">https://www.lmsos.dk/paaroerende</a> 4 råd til dig som pårørende til en person med spiseforstyrrelse. Find dem her: <a href="https://www.lmsos.dk/paaroerende" rel="noopener nofollow" target="_blank">https://www.lmsos.dk/paaroerende</a>

#36 Den om at være pårørende med Zarah Vedel Høst

Hvad gør man hvis ens tanker er spiseforstyrrede, men kroppen ikke ser spiseforstyrret ud? Hvordan får man andre til at forstå alvoren, eller, hvordan undgår man selv at negligere den? Det er nogle af de spørgsmål Parnian Yaghoubi og jeg kommer omkring i denne episode. Parnian er recovery coach og har spiseforstyrrelser som speciale. Parnian har også arbejdet med mange mennesker der "udadtil" er blevet raske fra spiseforstyrrelsen, men indadtil stadig kæmper. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:• Hvad det vil sige at have en usynlig spiseforstyrrelse?• "Name it to tame it" og "feel it to heal it".• Om man kan se på et menneske om de er spiseforstyrret? • Forventningen om at have det godt, når man har en normal vægt.• Det usagte hierarki om hvornår du har lov til at be om hjælp, og hvorfor vi ikke kan bruge det til noget.• Hvordan man kan bede om hjælp, selvom man er bange for at være til besvær eller bekymre andre. • Hvordan man kan håndtere frygten for at blive rask, og frygten for at tage på.• "Jeg er sådan en der"-tanker, og hvordan vi hele tiden giver os selv labels.• Kan man blive rask af en spiseforstyrrelse.• Forskellen på at reagere på en tanke og navigere på en tanke.• Hvorfor det ofte ikke er dig der mister kontrollen, når du oplever kontroltab.Denne episode er sponsoreret af Mofibo, hvor du ved at bruge koden KD30 kan få gratis adgang til Mofibo i 30 dage. Følg linket her og kom igang med det samme: https://mofibo.com/dk/da/c/22kliniskdiaetist God lytning, husk at du også kan lytte til min bog Du burde ingenting på Mofibo, de næste 30 dage helt gratis!

Hvad gør man hvis ens tanker er spiseforstyrrede, men kroppen ikke ser spiseforstyrret ud? Hvordan får man andre til at forstå alvoren, eller, hvordan undgår man selv at negligere den? Det er nogle af de spørgsmål Parnian Yaghoubi og jeg kommer omkring i denne episode. Parnian er recovery coach og har spiseforstyrrelser som speciale. Parnian har også arbejdet med mange mennesker der "udadtil" er blevet raske fra spiseforstyrrelsen, men indadtil stadig kæmper. Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: • Hvad det vil sige at have en usynlig spiseforstyrrelse? • "Name it to tame it" og "feel it to heal it". • Om man kan se på et menneske om de er spiseforstyrret? • Forventningen om at have det godt, når man har en normal vægt. • Det usagte hierarki om hvornår du har lov til at be om hjælp, og hvorfor vi ikke kan bruge det til noget. • Hvordan man kan bede om hjælp, selvom man er bange for at være til besvær eller bekymre andre. • Hvordan man kan håndtere frygten for at blive rask, og frygten for at tage på. • "Jeg er sådan en der"-tanker, og hvordan vi hele tiden giver os selv labels. • Kan man blive rask af en spiseforstyrrelse. • Forskellen på at reagere på en tanke og navigere på en tanke. • Hvorfor det ofte ikke er dig der mister kontrollen, når du oplever kontroltab. Denne episode er sponsoreret af Mofibo, hvor du ved at bruge koden KD30 kan få gratis adgang til Mofibo i 30 dage. Følg linket her og kom igang med det samme: <a href="https://mofibo.com/dk/da/c/22kliniskdiaetist" rel="noopener nofollow" target="_blank">https://mofibo.com/dk/da/c/22kliniskdiaetist</a> God lytning, husk at du også kan lytte til min bog Du burde ingenting på Mofibo, de næste 30 dage helt gratis!

#35 Den usynlige spiseforstyrrelse med Parnian Yaghoubi

I denne episode har jeg inviteret Linda Lloyds Hughes ind i podcasten, til en snak om forholdet til kroppen. Vores forhold til kroppen kan være mere eller mindre ambivalent, og jeg tror alle kan genkende det, at have kropskritiske tanker. De sidste par år, er der opstået en bølge med fokus på at elske sig selv og sin krop, men kan den bølge i virkeligheden give anledning til skam, over så ikke at elske sin krop? Er det nemmere at lære at elske en slank krop? Begynder man at lade stå til, når man giver sig hen til at elske sin krop? Og er der forskel på at elske sin krop og kropsro? Det er bare nogle af de spørgsmål jeg stiller Linda i denne episode.I episoden kommer vi blandt andet også ind på:• Hvad kropsro og kropskritik er?• Betinget og ubetinget kropsro. • Eksternalisering og internalisering.• Hvorfor så mange har en dårligt forhold til maven.• Om du kan arbejde med kropsro samtidig med, at du ønsker vægttab.• Hvordan du kan arbejde med din krops-historie.• Hvorfor du kan se et forvrænget billede af dig selv i spejlet.• Om det er lettere at elske en slank krop.• Hvordan du kan arbejde med mere kropsrespekt og kropsaccept.• Hvordan du kan skifte fordømmelse overfor kroppen ud med nysgerrighed.• Skal man kunne elske sin krop?

I denne episode har jeg inviteret Linda Lloyds Hughes ind i podcasten, til en snak om forholdet til kroppen. Vores forhold til kroppen kan være mere eller mindre ambivalent, og jeg tror alle kan genkende det, at have kropskritiske tanker. De sidste par år, er der opstået en bølge med fokus på at elske sig selv og sin krop, men kan den bølge i virkeligheden give anledning til skam, over så ikke at elske sin krop? Er det nemmere at lære at elske en slank krop? Begynder man at lade stå til, når man giver sig hen til at elske sin krop? Og er der forskel på at elske sin krop og kropsro? Det er bare nogle af de spørgsmål jeg stiller Linda i denne episode. I episoden kommer vi blandt andet også ind på: • Hvad kropsro og kropskritik er? • Betinget og ubetinget kropsro. • Eksternalisering og internalisering. • Hvorfor så mange har en dårligt forhold til maven. • Om du kan arbejde med kropsro samtidig med, at du ønsker vægttab. • Hvordan du kan arbejde med din krops-historie. • Hvorfor du kan se et forvrænget billede af dig selv i spejlet. • Om det er lettere at elske en slank krop. • Hvordan du kan arbejde med mere kropsrespekt og kropsaccept. • Hvordan du kan skifte fordømmelse overfor kroppen ud med nysgerrighed. • Skal man kunne elske sin krop?

#34 Den om kropskritik og kropsro med Linda Lloyds Hughes

Tykke kroppe diskrimineres i modebranchen, hvor et ensartet kropsbillede præger modebilledet, og tøjstørrelser ofte kun går op til en størrelse XL. Det er et problem både for modebranchen og for den helt almindelige tykke dansker, der har svært ved at finde tøj der passer. Jeg har inviteret fotograf, feminist og influent Malene Nelting i studiet, til en snak om hvordan hun dagligt prøver at nedbringe diskriminationen af den tykke krop i modebilledet, både gennem sin Instagram, men i den grad også i sit arbejde som fotograf.I episoden kommer vi blandt andet ind på: • Hvad diskrimination er, og hvordan vi oplever diskrimination mod tykke mennesker.• Hvordan modebranchen hænger sammen, og hvordan de ville kunne tjene flere penge på at udvide til flere tøjstørrelser.• Hvordan det opleves at være tyk og skulle finde tøj.• Hvad det gør ved os, når vi kun eksponeres for én type krop.• Hvad der influerer på vores kropsstørrelser. • Hvordan vi hver især kan skubbe til modebranchen så de fokuserer på mere kropsdiversitet.• Hvordan du kan finde fred med din krop, og frygten for at tage på. • Hvordan du kan opnå et neutralt forhold til din krop.Kilder:Undersøgelser viser, at svært overvægtige betragtes af omverdenen som dovne, dårligt uddannet og mindre intelligente (1).Stigma kan resultere i vægtøgning (2).Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3).Udover miljømæssige ændringer, som større tilgang til hyper velsmagende og kalorietætte fødevarer, siddestillende arbejde mm., er der også tydelige tegn på genetiskøget sandsynlighed for fedme (4). 1: A J Stunkard, T A Wadden. Psychological aspects of severe obesity. The American Jounal of Clinical Nutrition, volume 55, Issue 2, February 1992, Pages 524S-532S2: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf3: E M Drummond &amp; E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity.4: Sheridan H. et al.: Genetic Determinants of Childhood Obesity.

Tykke kroppe diskrimineres i modebranchen, hvor et ensartet kropsbillede præger modebilledet, og tøjstørrelser ofte kun går op til en størrelse XL. Det er et problem både for modebranchen og for den helt almindelige tykke dansker, der har svært ved at finde tøj der passer. Jeg har inviteret fotograf, feminist og influent Malene Nelting i studiet, til en snak om hvordan hun dagligt prøver at nedbringe diskriminationen af den tykke krop i modebilledet, både gennem sin Instagram, men i den grad også i sit arbejde som fotograf. I episoden kommer vi blandt andet ind på: • Hvad diskrimination er, og hvordan vi oplever diskrimination mod tykke mennesker. • Hvordan modebranchen hænger sammen, og hvordan de ville kunne tjene flere penge på at udvide til flere tøjstørrelser. • Hvordan det opleves at være tyk og skulle finde tøj. • Hvad det gør ved os, når vi kun eksponeres for én type krop. • Hvad der influerer på vores kropsstørrelser. • Hvordan vi hver især kan skubbe til modebranchen så de fokuserer på mere kropsdiversitet. • Hvordan du kan finde fred med din krop, og frygten for at tage på. • Hvordan du kan opnå et neutralt forhold til din krop. Kilder: Undersøgelser viser, at svært overvægtige betragtes af omverdenen som dovne, dårligt uddannet og mindre intelligente (1). Stigma kan resultere i vægtøgning (2). Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3). Udover miljømæssige ændringer, som større tilgang til hyper velsmagende og kalorietætte fødevarer, siddestillende arbejde mm., er der også tydelige tegn på genetisk øget sandsynlighed for fedme (4). 1: A J Stunkard, T A Wadden. Psychological aspects of severe obesity. The American Jounal of Clinical Nutrition, volume 55, Issue 2, February 1992, Pages 524S-532S 2: WHO, 2019: <a href="http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf" rel="noopener nofollow" target="_blank">http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf</a> 3: E M Drummond &amp; E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity. 4: Sheridan H. et al.: Genetic Determinants of Childhood Obesity.

#33 Den om tykke kroppe i modebilledet med Malene Nelting

Nikolaj Bach er tilbage i studiet hvor vi fortsætter vores snak om ACT. I del 1 af episoden om negative tanker, ubehagelige følelser og accept (episode 23) zoomede vi ind på de tre kerneprocesser accept, defusion og kontakt med nuet. I dette afsnit dykker vi ned i de tre sidste kerneprocesser nemlig værdier, engageret handling og selvet som kontekst. Disse tre kerneprocesser giver dig anledning til at kigge på hvad der egentlig er vigtigt for dig, hvordan du handler på det der er vigtigt for dig og hvordan du kan holde et stabilt ståsted når svære tanker og følelser opstår hos dig. Vi kommer blandt andet ind på: • Hvad det betyder at have personlige værdier.• Hvordan du finder dine værdier.• Hvordan du lærer at sætte barren lavt.• Hvordan du sætter realistiske mål for dig selv.• Hvordan du øger bevidstheden om dine tanker og følelser.• Hvordan du undgår at blive fanget i ubehagelige følelser.• "Jeg er sådan en der..." tanker, og hvordan du bryder dem.• Hvordan du opnår mindre skam og mere nænsomhed.

Nikolaj Bach er tilbage i studiet hvor vi fortsætter vores snak om ACT. I del 1 af episoden om negative tanker, ubehagelige følelser og accept (episode 23) zoomede vi ind på de tre kerneprocesser accept, defusion og kontakt med nuet. I dette afsnit dykker vi ned i de tre sidste kerneprocesser nemlig værdier, engageret handling og selvet som kontekst. Disse tre kerneprocesser giver dig anledning til at kigge på hvad der egentlig er vigtigt for dig, hvordan du handler på det der er vigtigt for dig og hvordan du kan holde et stabilt ståsted når svære tanker og følelser opstår hos dig. Vi kommer blandt andet ind på: • Hvad det betyder at have personlige værdier. • Hvordan du finder dine værdier. • Hvordan du lærer at sætte barren lavt. • Hvordan du sætter realistiske mål for dig selv. • Hvordan du øger bevidstheden om dine tanker og følelser. • Hvordan du undgår at blive fanget i ubehagelige følelser. • "Jeg er sådan en der..." tanker, og hvordan du bryder dem. • Hvordan du opnår mindre skam og mere nænsomhed.

#32 Den om negative tanker, ubehagelige følelser og accept med Nikolaj Bach (del 2)

Du Burde Ingenting er podcasten for dig der er træt af den burdementalitet der skaber et ulige forhold mellem dig og din sundhed. I hvert afsnit vil værten, Nadja Vienberg, søge at gøre op med ordet burde, og jævnligt have gæster med i podcasten til at støtte op om dette projekt. Nadja Vienberg er autoriseret klinisk diætist, forfatter, underviser og specialiseret indenfor sundhedspsykologi. I april 2020 udgav hun bogen 'Du burde ingenting', en bog der vil provokere dig til at stille spørgsmålstegn ved alt det du tror du bør i forhold til mad, krop, vægt og træning. Samtidig vil den gøre op med de misforståelser der har skabt et forvrænget sundheds- og kropsideal. Efter bogen kom denne podcast, som både rummer emner fra bogen, og emner hun ikke har kunne få med i bogen.

I denne episode har jeg inviteret min gode kollega, og evidensnørden, Jonas Germann i studiet til en snak om kosttilskud. Der er en tendens i kosttilskudsbranchen til at skrue gevaldigt op for effekterne af deres tilskud, men hvor meget? Og er der egentlig nogle kosttilskud der kan booste vores sundhed og fremme vægttab? Det spørger jeg blandt andet Jonas om. I episoden kommer vi blandt andet ind på: • Buzzwords - og hvad det er.• Licenseffekten.• Hvor mange kalorier du typisk forbrænder af fedtforbrændende kosttilskud.• Fedtforbrændende kosttilskud generelt.• Næringsstofhæmmende kosttilskud.• Appetitregulerende kosttilskud. • Hvad du kan gøre hvis du gerne vil øge din sundhed.• Om chili har en fedtforbrændende effekt.• Effekterne og bivirkningerne af forskellige kosttilskud.• Placeboeffekten.• Hvilke kosttilskud der er evidens for at tage.• Effekten af Coffee-Zero.• Hvordan du kan vide om et kosttilskud virker.Kilder:Et nyrere review har sammenlignet effektiviteten af fedtforbrændere og fundet, at  bedste fald er effekterne mikroskopiske men højest sandsynligvis neutrale (1). Du får ikke de samme helbredsfordele ved at indtage en vitaminpille, som ved at indtage frugt og grønt (2).Effekten af den gennemsnitlige mængde chili som vi typisk bruger på vores mad, ser ud til at øge forbrændingen med ca. 10 kcal (3).1) Comparing effectiveness of fat burners and thermogenic supplements to diet and exercise for weight loss and cardiometabolic health: Systematic review and meta-analysis. 2) Association of Multivitamin and Mineral Supplementation and Risk of Cardiovascular Disease: A Systematic Review and Meta-Analysis3) The effects of hedonically acceptable red pepper doses on thermogenesis and appetite

I denne episode har jeg inviteret min gode kollega, og evidensnørden, Jonas Germann i studiet til en snak om kosttilskud. Der er en tendens i kosttilskudsbranchen til at skrue gevaldigt op for effekterne af deres tilskud, men hvor meget? Og er der egentlig nogle kosttilskud der kan booste vores sundhed og fremme vægttab? Det spørger jeg blandt andet Jonas om. I episoden kommer vi blandt andet ind på: • Buzzwords - og hvad det er. • Licenseffekten. • Hvor mange kalorier du typisk forbrænder af fedtforbrændende kosttilskud. • Fedtforbrændende kosttilskud generelt. • Næringsstofhæmmende kosttilskud. • Appetitregulerende kosttilskud. • Hvad du kan gøre hvis du gerne vil øge din sundhed. • Om chili har en fedtforbrændende effekt. • Effekterne og bivirkningerne af forskellige kosttilskud. • Placeboeffekten. • Hvilke kosttilskud der er evidens for at tage. • Effekten af Coffee-Zero. • Hvordan du kan vide om et kosttilskud virker. Kilder: Et nyrere review har sammenlignet effektiviteten af fedtforbrændere og fundet, at bedste fald er effekterne mikroskopiske men højest sandsynligvis neutrale (1). Du får ikke de samme helbredsfordele ved at indtage en vitaminpille, som ved at indtage frugt og grønt (2). Effekten af den gennemsnitlige mængde chili som vi typisk bruger på vores mad, ser ud til at øge forbrændingen med ca. 10 kcal (3). 1) Comparing effectiveness of fat burners and thermogenic supplements to diet and exercise for weight loss and cardiometabolic health: Systematic review and meta-analysis. 2) Association of Multivitamin and Mineral Supplementation and Risk of Cardiovascular Disease: A Systematic Review and Meta-Analysis 3) The effects of hedonically acceptable red pepper doses on thermogenesis and appetite

#31 Kan kosttilskud booste sundheden og øge forbrændingen? med Jonas Germann

I denne episode vender jeg 3 lytterdilemmaer med min producer Jonas. Det første dilemma kommer fra Sofie som er på vej ud af en spiseforstyrrelse, og nu mærker en spire i maven for at hjælpe andre med spiseforstyrrelser eller forstyrret spisning. Hun er dog i tvivl om hvor denne interesse kommer fra og om det er en god ide at gå i den retning når hun ikke selv er helt fri af sin spiseforstyrrelse endnu. Andet dilemma kommer fra Emma som har BED er i tvivl om hun burde tabe sig, hun vejer 140 kilo og har en krop der kæmper. Så bør hun for sundhedens skyld og kroppens fysiske tilstand tabe sig? Sidste dilemma kommer fra Amalie som har været på utallige kure, haft depression, angst og stress i perioder og også særligt bøvler med overspisning, belønningsspisning og trøstespisning, Amalie ønsker at vide hvordan hun kan arbejde med netop de spisemønstre.Har du et dilemma som du ønsker jeg vender i podcasten, så send det til mig på diaetist@nadjavienberg.dk.

I denne episode vender jeg 3 lytterdilemmaer med min producer Jonas. Det første dilemma kommer fra Sofie som er på vej ud af en spiseforstyrrelse, og nu mærker en spire i maven for at hjælpe andre med spiseforstyrrelser eller forstyrret spisning. Hun er dog i tvivl om hvor denne interesse kommer fra og om det er en god ide at gå i den retning når hun ikke selv er helt fri af sin spiseforstyrrelse endnu. Andet dilemma kommer fra Emma som har BED er i tvivl om hun burde tabe sig, hun vejer 140 kilo og har en krop der kæmper. Så bør hun for sundhedens skyld og kroppens fysiske tilstand tabe sig? Sidste dilemma kommer fra Amalie som har været på utallige kure, haft depression, angst og stress i perioder og også særligt bøvler med overspisning, belønningsspisning og trøstespisning, Amalie ønsker at vide hvordan hun kan arbejde med netop de spisemønstre. Har du et dilemma som du ønsker jeg vender i podcasten, så send det til mig på <a href="mailto:diaetist@nadjavienberg.dk">diaetist@nadjavienberg.dk</a>.

#30 Lytterdilemmaer: Burde jeg ikke tabe mig, når jeg vejer 140 kilo?

Jeg har inviteret en af mine bedste venner ind i podcaststudiet til en snak om trivsel og modpolen mistrivsel. Flere og flere mistrives, både unge og voksne, men hvad skaber mistrivsel, hvordan vender vi kurven og øger trivselen og hvad sker der med vores mentale helbred når vi hele tiden tror vi skal jage et bestemt ideal, præstere og tage den maske på der bedst matcher samfundet ide om hvornår man er god nok. Alt dette tager Klaus og jeg en nuanceret snak om.I episoden kommer vi blandt andet ind på: • Hvorfor så mange mennesker mistrives.• Hvordan og hos hvem mistrivsel udvikles.• Sårbarhed-stress modellen.• Forskellen på mistrivsel og psykisk sygdom.• Præstationssamfundet.• Skyggeteorien.• Hvordan du kan arbejde med negative tanker (additionsprincippet).• Hvordan du lærer at rumme sider af dig selv, som du ikke bryder dig om.• Hvad du kan gøre som pårørende til en der mistrives.• Hvorfor vi ikke kan undgå at sammenligne os med hinanden.Kilder:Vidensråd for forebyggelse udgav i 2020 en omfattende rapport, der giver et samlet billede af mental sundhed og sygdom hos danske børn og unge i alderen 10-24 år. I rapporten var det tydeligt at antallet af børn og unge med dårligt mentalt helbred er stigende (1).33% af 16-24 årige er i høj eller meget høj grad bekymret for at skuffe den ene eller begge forældre ved ikke at være succesfuld nok (2).1: Psykiatrifonden: Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark (2021).2: Psykiatrifonden: Jeg skal have succes på næsten alle områder af livet for at føle mig god nok (2021).I episoden henviser jeg til Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. Oplever du at mistrives i en grad hvor det går udover dit spisemønster, eller står du som pårørende til en med en spiseforstyrrelse, så kan du henvende dig til LMS's rådgivning og få hjælp og støtte.Læs mere om Klaus og GROW organisationen her:https://www.grow.dk/https://www.duerokay.dk/

Jeg har inviteret en af mine bedste venner ind i podcaststudiet til en snak om trivsel og modpolen mistrivsel. Flere og flere mistrives, både unge og voksne, men hvad skaber mistrivsel, hvordan vender vi kurven og øger trivselen og hvad sker der med vores mentale helbred når vi hele tiden tror vi skal jage et bestemt ideal, præstere og tage den maske på der bedst matcher samfundet ide om hvornår man er god nok. Alt dette tager Klaus og jeg en nuanceret snak om. I episoden kommer vi blandt andet ind på: • Hvorfor så mange mennesker mistrives. • Hvordan og hos hvem mistrivsel udvikles. • Sårbarhed-stress modellen. • Forskellen på mistrivsel og psykisk sygdom. • Præstationssamfundet. • Skyggeteorien. • Hvordan du kan arbejde med negative tanker (additionsprincippet). • Hvordan du lærer at rumme sider af dig selv, som du ikke bryder dig om. • Hvad du kan gøre som pårørende til en der mistrives. • Hvorfor vi ikke kan undgå at sammenligne os med hinanden. Kilder: Vidensråd for forebyggelse udgav i 2020 en omfattende rapport, der giver et samlet billede af mental sundhed og sygdom hos danske børn og unge i alderen 10-24 år. I rapporten var det tydeligt at antallet af børn og unge med dårligt mentalt helbred er stigende (1). 33% af 16-24 årige er i høj eller meget høj grad bekymret for at skuffe den ene eller begge forældre ved ikke at være succesfuld nok (2). 1: Psykiatrifonden: Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark (2021). 2: Psykiatrifonden: Jeg skal have succes på næsten alle områder af livet for at føle mig god nok (2021). I episoden henviser jeg til Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. Oplever du at mistrives i en grad hvor det går udover dit spisemønster, eller står du som pårørende til en med en spiseforstyrrelse, så kan du henvende dig til LMS's rådgivning og få hjælp og støtte. Læs mere om Klaus og GROW organisationen her: <a href="https://www.grow.dk/" rel="noopener nofollow" target="_blank">https://www.grow.dk/</a> <a href="https://www.duerokay.dk/" rel="noopener nofollow" target="_blank">https://www.duerokay.dk/</a>

#29 Trives du? med Klaus Østergaard Nielsen

I denne episode tager Marie Steenberger og jeg vores føljeton op, om de fem forskellige spisetyper Marie har skrevet om i bogen Spis efter din kvindetype. Denne episode handler om trøstespiseren. Som trøstespiser bruger du maden til at regulere svære følelser som tristhed, sorg, vrede, afmagt, skuffelse mm. Maden kan regulere følelserne enten ved at holde dem nede, eller ved at give dig en kortvarig anden følelse som ro, tryghed eller glæde. I episoden kommer vi blandt andet ind på: • Hvad det vil sige at trøstespise.• Kan mad egentlig trøste os.• Om det er et problem at trøstespise.• Hvad forskellen er på trøstespisning og følelsesmæssig spisning.• Hvad der kan ligge nedenunder et trøstespisermønster.• Hvordan et trøstespisermønster kan opstå.• Hvordan du kan bryde et trøstespisermønster.• Hvordan man ved om man trøstespiser? (test dig selv).• Hvordan man balancerer mellem dårlig samvittighed over at spise uden sult, og accept af at man gør det.• Tilladende tanker.Der er fundet en sammenhæng mellem det at have svært ved at regulere sine følelser, og det at have overspisningsepisoder (1). Ydermere tyder det på at mennesker der kæmper med overspisninger ofte har svært ved at mærke sig selv og hvad de egentlig har brug for. Dette kommer ofte til udtryk som en "uro" som mange beskriver, at de forsøger at komme af med, når de kommer til at overspise (2). 1: Whiteside U et al: Difficulties regulating emotions: Do binge eaters have fewer strategies to modulate and tolerate negative affect?2: Finn Skårderud: "Stærk/svag - Håndbog om spiseforstyrrelser", Hans Reitzels Forlag, 2002.Food for Thought | Marie Steenberger | TEDxCopenhagen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=RZxTSgOqxF4Læs mere om Marie og Madmentoruddannelsen på Maries hjemmeside: mariesteenberger.dk

I denne episode tager Marie Steenberger og jeg vores føljeton op, om de fem forskellige spisetyper Marie har skrevet om i bogen Spis efter din kvindetype. Denne episode handler om trøstespiseren. Som trøstespiser bruger du maden til at regulere svære følelser som tristhed, sorg, vrede, afmagt, skuffelse mm. Maden kan regulere følelserne enten ved at holde dem nede, eller ved at give dig en kortvarig anden følelse som ro, tryghed eller glæde. I episoden kommer vi blandt andet ind på: • Hvad det vil sige at trøstespise. • Kan mad egentlig trøste os. • Om det er et problem at trøstespise. • Hvad forskellen er på trøstespisning og følelsesmæssig spisning. • Hvad der kan ligge nedenunder et trøstespisermønster. • Hvordan et trøstespisermønster kan opstå. • Hvordan du kan bryde et trøstespisermønster. • Hvordan man ved om man trøstespiser? (test dig selv). • Hvordan man balancerer mellem dårlig samvittighed over at spise uden sult, og accept af at man gør det. • Tilladende tanker. Der er fundet en sammenhæng mellem det at have svært ved at regulere sine følelser, og det at have overspisningsepisoder (1). Ydermere tyder det på at mennesker der kæmper med overspisninger ofte har svært ved at mærke sig selv og hvad de egentlig har brug for. Dette kommer ofte til udtryk som en "uro" som mange beskriver, at de forsøger at komme af med, når de kommer til at overspise (2). 1: Whiteside U et al: Difficulties regulating emotions: Do binge eaters have fewer strategies to modulate and tolerate negative affect? 2: Finn Skårderud: "Stærk/svag - Håndbog om spiseforstyrrelser", Hans Reitzels Forlag, 2002. Food for Thought | Marie Steenberger | TEDxCopenhagen kan ses her: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=RZxTSgOqxF4" rel="noopener nofollow" target="_blank">https://www.youtube.com/watch?v=RZxTSgOqxF4</a> Læs mere om Marie og Madmentoruddannelsen på Maries hjemmeside: <a href="http://mariesteenberger.dk" rel="nofollow" target="_blank">mariesteenberger.dk</a>

#28 Den om at være trøstespiser med Marie Steenberger

TV2 kører for tiden programmet Junkfood eksperimentet. Her forsøger de igennem et ekstremt eksperiment at besvare spørgsmålet: Hvor farligt er junkfood egentlig? I denne podcast forsøger jeg at besvare samme spørgsmål, med lidt flere nuancer. For at kortlægge de spørgsmål du som seer måtte sidde tilbage med, efter at have set programmet, lavede jeg et spørgeskema og sendte ud på sociale medier. Mere end 200 besvarede et spørgeskemaet, mange tak for at bidrage. Jeg har udvalgt de mest gennemgående spørgsmål, og inviteret min producer, Jonas, ind i podcasten for at agere interviewer. Det er altså et nyt format af podcasten, som jeg håber du vil synes om. Udover at agere som interviewer, kommer Jonas med spændende perspektiver på TV branchen, og hvordan TV programmer som det omtalte her, produceres. Vigtige vinkler som jeg aldrig selv havde kunne bidrage med.I podcasten svarer vi blandt andre på følgende spørgsmål:• Hvilken påvirkning mener du at programmet kan have på folks opfattelse af junkfood?• Tror du, at udfaldet af eksperimentet havde været det samme hvis de ikke spiste sig overmætte, men kun almindeligt mætte?• Hvorfor lave programmer som dette?• Er salt virkelig så farligt, når vi får det i f.eks en pizza?• Hvordan kan man indgå i sådanne dialoger med ens omgangskreds, når de køber ind på sådan et programs premisser og man selv ved, at det er misinformation?• Kan man være afhængig af junkfood?• Hvor ofte kan man spise junkfood uden at tage på?• Ville man egentlig ikke opnå samme negative resultat hvis man sagde til folk at de kun må spise kål eller fisk morgen, middag og aften i tre uger?• Hvorfor får jeg det først bedre med mig selv, for bagefter at få det dårligt?• Hvilket program om junkfood ville DU finde interessant?• Hvor farligt er junkfood egentlig?Kilder: 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end de officielle anbefalinger, som lyder på maksimum 5-6 gram salt dagligt. Mænd spiser i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt kvinder i gennemsnit spiser ca. 7-8 gram (1). Dikotomisk tænkning relateret til kost kan være forbundet med en meget restriktiv kost som kan medføre fejl- og/eller underernæring samt hæmme mennesker i at opretholde en sund vægt (2). Specifikke næringsstoffer er ikke i stand til at fremkalde en stofafhængighed. At spise aktiverer vores belønningssystem i hjernen, som vi herefter kan opnå en trang efter at gentage. Der vil altså snarere være tale om en adfærdsafhængighed, hvor vi søger at få en udskillelse af Dopamin, end en fødevareafhængighed (3).Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (4).1: Alt om kost, Fødevarestyrelsen: Salt. Findes her: https://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/salt/2: Palascha et al., 2015. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 638-48.3: Hebebrand J, Albayrak Ö, Adan R, et al (2014) "Eating addiction", rather than "food addiction", better captures addictive-like eating behavior. Neurosci Biobehav Rev. 47:295-306.4: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2012. 77-84. Den episode jeg refererer til om sukkerafhængighed er episode #13 Vi er alle sammen sukkerafhængige med Morten Elsøe

TV2 kører for tiden programmet Junkfood eksperimentet. Her forsøger de igennem et ekstremt eksperiment at besvare spørgsmålet: Hvor farligt er junkfood egentlig? I denne podcast forsøger jeg at besvare samme spørgsmål, med lidt flere nuancer. For at kortlægge de spørgsmål du som seer måtte sidde tilbage med, efter at have set programmet, lavede jeg et spørgeskema og sendte ud på sociale medier. Mere end 200 besvarede et spørgeskemaet, mange tak for at bidrage. Jeg har udvalgt de mest gennemgående spørgsmål, og inviteret min producer, Jonas, ind i podcasten for at agere interviewer. Det er altså et nyt format af podcasten, som jeg håber du vil synes om. Udover at agere som interviewer, kommer Jonas med spændende perspektiver på TV branchen, og hvordan TV programmer som det omtalte her, produceres. Vigtige vinkler som jeg aldrig selv havde kunne bidrage med. I podcasten svarer vi blandt andre på følgende spørgsmål: • Hvilken påvirkning mener du at programmet kan have på folks opfattelse af junkfood? • Tror du, at udfaldet af eksperimentet havde været det samme hvis de ikke spiste sig overmætte, men kun almindeligt mætte? • Hvorfor lave programmer som dette? • Er salt virkelig så farligt, når vi får det i f.eks en pizza? • Hvordan kan man indgå i sådanne dialoger med ens omgangskreds, når de køber ind på sådan et programs premisser og man selv ved, at det er misinformation? • Kan man være afhængig af junkfood? • Hvor ofte kan man spise junkfood uden at tage på? • Ville man egentlig ikke opnå samme negative resultat hvis man sagde til folk at de kun må spise kål eller fisk morgen, middag og aften i tre uger? • Hvorfor får jeg det først bedre med mig selv, for bagefter at få det dårligt? • Hvilket program om junkfood ville DU finde interessant? • Hvor farligt er junkfood egentlig? Kilder: 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end de officielle anbefalinger, som lyder på maksimum 5-6 gram salt dagligt. Mænd spiser i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt kvinder i gennemsnit spiser ca. 7-8 gram (1). Dikotomisk tænkning relateret til kost kan være forbundet med en meget restriktiv kost som kan medføre fejl- og/eller underernæring samt hæmme mennesker i at opretholde en sund vægt (2). Specifikke næringsstoffer er ikke i stand til at fremkalde en stofafhængighed. At spise aktiverer vores belønningssystem i hjernen, som vi herefter kan opnå en trang efter at gentage. Der vil altså snarere være tale om en adfærdsafhængighed, hvor vi søger at få en udskillelse af Dopamin, end en fødevareafhængighed (3). Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (4). 1: Alt om kost, Fødevarestyrelsen: Salt. Findes her: <a href="https://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/salt/" rel="noopener nofollow" target="_blank">https://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/salt/</a> 2: Palascha et al., 2015. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 638-48. 3: Hebebrand J, Albayrak Ö, Adan R, et al (2014) "Eating addiction", rather than "food addiction", better captures addictive-like eating behavior. Neurosci Biobehav Rev. 47:295-306. 4: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2012. 77-84. Den episode jeg refererer til om sukkerafhængighed er episode #13 Vi er alle sammen sukkerafhængige med Morten Elsøe

#27 JUNKFOOD EKSPERIMENTET: Hvor farligt er junkfood egentlig?

I dette afsnit kommer du, bogstaveligt talt, bagom podcasten, da min producer Jonas har skaffet 9 minutters ren fraklip til dig fra årets optagelser. Tusind tak for i år, tak fordi du lytter med og tak til Jonas, for at producere Du burde ingenting sammen med mig.

#26 Året der gik 2021 (fraklip)

Camilla Jessen deltog på mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro i maj 2021. I dette afsnit af podcasten har jeg inviteret Camilla ind til en snak om hvordan det er gået hende siden forløbet sluttede. Camilla deler hvordan hun har arbejdet med at genlære sine signaler for sult- og mæthed, hvordan hun nu kan mærke sin lyst og sige nej tak til chokolade hvis hun ikke har lyst til det og hvordan hun stadig arbejder med et af sine helt store mønstre, nemlig trodsspisning. Samtidig deler Camilla hendes oplevelse med at være med i en gruppe og hvordan hun under forløbet fik opløst sine fordomme om fitnesspiger.Vi kommer blandt andet ind på: •Trodsspisning.•Hvordan vores spisemønstre kan blusse op når vi er sammen med familien.•Hvordan du lærer at mærke efter din reelle lyst, og komme udover "Jeg har jo altid lyst til chokolade"-fælden.•Hvordan du kan genlære kroppens signaler for sult og mæthed.•Udviklings kurven, at gå fra ubevidst inkompetent til ubevidst kompetent.•Hvordan vi kan komme til at dømme hinanden på vores vægt, tyk som tynd.•Hvordan vores adfærd er et symptom på hvordan vi har det.•Effekten af slankekure.•Effekten af yoyo-vægt.Kilder: Slankekure giver kortvarige vægttab i gennemsnit tabes 5-10% af kropsvægten - dog er det kun et spørgsmål tid før vi tager på igen (1).Et follow up studie viste et vægttab på 1,7 kg i gennemsnit 2,5 år efter slanke-interventionen (1). Flere normal, og/eller undervægtige, indleder slankekursinterventioner da de selv mener de er for tykke (2).Hos personer med normalvægt kan slankekursinterventioner medfører til yderligere vægtøgning (3). Yoyo-vægt er forbundet med øget risiko for hjerte-kar sygdomme, øget risiko for diabetes, fedtlever, nedsat muskelmasse, øget blodtryk, højere fedtprocent og overspisninger (4).1: T. Mann et al., 2007: Medicare's Search for Effective Obesity Treatments: Diets Are Not the Answer. Article in American Psychologist · May 20072: J.-P. Montani, Y. Schutz and A. G. Dulloo, 2015: Dieting and weight cycling as risk factors forcardiometabolic diseases: who is really at risk?3: P. Jacquet et al. 2020: How dieting might make some fatter: modeling weight cycling toward obesity from a perspective of body composition autoregulation.4: Thorpe, M.: Healthline.com. 10 Solid Reasons Why Yo-Yo Dieting Is Bad for You. Healthline.

Camilla Jessen deltog på mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro i maj 2021. I dette afsnit af podcasten har jeg inviteret Camilla ind til en snak om hvordan det er gået hende siden forløbet sluttede. Camilla deler hvordan hun har arbejdet med at genlære sine signaler for sult- og mæthed, hvordan hun nu kan mærke sin lyst og sige nej tak til chokolade hvis hun ikke har lyst til det og hvordan hun stadig arbejder med et af sine helt store mønstre, nemlig trodsspisning. Samtidig deler Camilla hendes oplevelse med at være med i en gruppe og hvordan hun under forløbet fik opløst sine fordomme om fitnesspiger. Vi kommer blandt andet ind på: •Trodsspisning. •Hvordan vores spisemønstre kan blusse op når vi er sammen med familien. •Hvordan du lærer at mærke efter din reelle lyst, og komme udover "Jeg har jo altid lyst til chokolade"-fælden. •Hvordan du kan genlære kroppens signaler for sult og mæthed. •Udviklings kurven, at gå fra ubevidst inkompetent til ubevidst kompetent. •Hvordan vi kan komme til at dømme hinanden på vores vægt, tyk som tynd. •Hvordan vores adfærd er et symptom på hvordan vi har det. •Effekten af slankekure. •Effekten af yoyo-vægt. Kilder: Slankekure giver kortvarige vægttab i gennemsnit tabes 5-10% af kropsvægten - dog er det kun et spørgsmål tid før vi tager på igen (1). Et follow up studie viste et vægttab på 1,7 kg i gennemsnit 2,5 år efter slanke-interventionen (1). Flere normal, og/eller undervægtige, indleder slankekursinterventioner da de selv mener de er for tykke (2). Hos personer med normalvægt kan slankekursinterventioner medfører til yderligere vægtøgning (3). Yoyo-vægt er forbundet med øget risiko for hjerte-kar sygdomme, øget risiko for diabetes, fedtlever, nedsat muskelmasse, øget blodtryk, højere fedtprocent og overspisninger (4). 1: T. Mann et al., 2007: Medicare's Search for Effective Obesity Treatments: Diets Are Not the Answer. Article in American Psychologist · May 2007 2: J.-P. Montani, Y. Schutz and A. G. Dulloo, 2015: Dieting and weight cycling as risk factors forcardiometabolic diseases: who is really at risk? 3: P. Jacquet et al. 2020: How dieting might make some fatter: modeling weight cycling toward obesity from a perspective of body composition autoregulation. 4: Thorpe, M.: <a href="http://Healthline.com" rel="nofollow" target="_blank">Healthline.com</a>. 10 Solid Reasons Why Yo-Yo Dieting Is Bad for You. Healthline.

#25 "Jeg har jo altid lyst til chokolade" med Camilla Jessen

Sophie Birch Olsen har Ortoreksi med Bulimiske tendenser, og har arbejdet med at komme fri fra sin spiseforstyrrelse i 4 år. Hendes spiseforstyrrelse har blandt andet medført at hun idag har problemer med tarmene, haft nyrebækkenbetændelse efter en proteinkur og idag kæmper hun med at få sin menstruation igen. Selvom Sophie er nået rigtig langt med hendes forhold til mad og krop, sidder spiseforstyrrelsen stadig fast i hende, og hun står nu i dilemmaet mellem ønsket om at slippe sin spiseforstyrrelse/forstyrrede spisning helt på den ene side, og trygheden i de restriktive vaner som hun har haft i mange år på den anden side. Sophie har arbejdet med sin spiseforstyrrelse i en del år, og er meget bevidst om hvad hun ønsker skal være anderlede i relation til maden, men finder det fortsat svært helt at turde give slip på kontrollen, det restriktive og vanerne der også ligger i den forstyrrede spisning. I podcasten finder vi frem til hvorfor det egentlig er så svært for Sophie at give slip på de gamle vaner, og samtidig giver Sophie en spejling på hvad der kan ligge nedenunder et forstyrret forhold til mad.

#24 Lytterdilemma: Skal jeg give slip på min spiseforstyrrelse? med Sophie Birch Olsen

I denne episode har jeg inviteret Nikolaj Bach forbi podcasten til en gennemgang af adfærdsterapiformen Acceptance and Commitment Therapy (ACT). En terapiform Nikolaj og jeg begge anvender i vores klientforløb, til blandt andet at arbejde med negative tanker, kropskritik, madmyter, træningsmyter, følelser og dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning). ACT omfatter seks kerneprocesser (accept, defusion, kontakt med nuet, selvet som kontekts, værdier og engageret handling). I dette afsnit gennemgår vi ACT som terapiform og hvad ACT er, og så dykker vi særligt ned i de tre kerneprocesser accept, defusion og kontakt med nuet. Senere vil Nikolaj og jeg dykke ned i de tre andre kerneprocesser i en anden episode. Denne podcast er meget teoretisk, men Nikolaj og jeg forsøger at løfte det til et plan så du får mulighed for at få udfordret de tankemønstre og følelser som du måske oplever kan hæmme dig i for eksempel madro, træningsglæde og kropsaccept. I podcasten henviser vi til følgende litteratur: ACT - Teori og praksis af Russ HarrisLykkefælden - Stop kampen - lev livet af Russ Harris

I denne episode har jeg inviteret Nikolaj Bach forbi podcasten til en gennemgang af adfærdsterapiformen Acceptance and Commitment Therapy (ACT). En terapiform Nikolaj og jeg begge anvender i vores klientforløb, til blandt andet at arbejde med negative tanker, kropskritik, madmyter, træningsmyter, følelser og dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning). ACT omfatter seks kerneprocesser (accept, defusion, kontakt med nuet, selvet som kontekts, værdier og engageret handling). I dette afsnit gennemgår vi ACT som terapiform og hvad ACT er, og så dykker vi særligt ned i de tre kerneprocesser accept, defusion og kontakt med nuet. Senere vil Nikolaj og jeg dykke ned i de tre andre kerneprocesser i en anden episode. Denne podcast er meget teoretisk, men Nikolaj og jeg forsøger at løfte det til et plan så du får mulighed for at få udfordret de tankemønstre og følelser som du måske oplever kan hæmme dig i for eksempel madro, træningsglæde og kropsaccept. I podcasten henviser vi til følgende litteratur: ACT - Teori og praksis af Russ Harris Lykkefælden - Stop kampen - lev livet af Russ Harris

#23 Den om negative tanker, ubehagelige følelser og accept med Nikolaj Bach (del 1)

I dette afsnit går Marie Steenberger og jeg bagom det at være kontrolspiser. Som kontrolspiser vil du kunne genkende det at kontrollere dit madindtag enten gennem regler, restriktioner og regnskaber. Det er her meget typisk at have et indre regelsæt om hvad der er okay at spise hvornår og hvorfor. Generelt er spisemønstret domineret af dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning) relateret til mad. Dette spisemønster er ofte et udtryk for et mere generelt behov for kontrol, som typisk er skabt tidligt i livet. Det kan her opleves ubehageligt, utrygt eller farligt at miste kontrollen, og det gør at man som kontrolspiser søger at opretholde kontrollen måske for at sikre tryghed, stabilitet, ro og balance. I afsnittet kommer vi blandt andet ind på: • Hvad det vil sige at være kontrolspiser.• Hvordan det kan se ud at have et kontrolspisermønster.• Hvordan du lærer at forstå hvad der danner din spiseadfærd.• Forskellen på subjektive og objektive overspisninger.• Hvordan du kan kende forskel på kontrol og præference.• Automatiske og alternative tanker.• Kontrolzoner og hvordan du ikke kan løse klimaspørgsmålene igennem din mad.I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (1). Samme undersøgelse fandt, at det vil være fordelagtigt at fremme intuitiv spisning inden for folkesundhedsinterventioner til forebyggelse af spiseforstyrrelser (1). Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (2).1: J. Linardon &amp; S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.2: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?

I dette afsnit går Marie Steenberger og jeg bagom det at være kontrolspiser. Som kontrolspiser vil du kunne genkende det at kontrollere dit madindtag enten gennem regler, restriktioner og regnskaber. Det er her meget typisk at have et indre regelsæt om hvad der er okay at spise hvornår og hvorfor. Generelt er spisemønstret domineret af dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning) relateret til mad. Dette spisemønster er ofte et udtryk for et mere generelt behov for kontrol, som typisk er skabt tidligt i livet. Det kan her opleves ubehageligt, utrygt eller farligt at miste kontrollen, og det gør at man som kontrolspiser søger at opretholde kontrollen måske for at sikre tryghed, stabilitet, ro og balance. I afsnittet kommer vi blandt andet ind på: • Hvad det vil sige at være kontrolspiser. • Hvordan det kan se ud at have et kontrolspisermønster. • Hvordan du lærer at forstå hvad der danner din spiseadfærd. • Forskellen på subjektive og objektive overspisninger. • Hvordan du kan kende forskel på kontrol og præference. • Automatiske og alternative tanker. • Kontrolzoner og hvordan du ikke kan løse klimaspørgsmålene igennem din mad. I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (1). Samme undersøgelse fandt, at det vil være fordelagtigt at fremme intuitiv spisning inden for folkesundhedsinterventioner til forebyggelse af spiseforstyrrelser (1). Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (2). 1: J. Linardon &amp; S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns. 2: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology 2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?

#22 Den om at være kontrolspiser med Marie Steenberger

Du Burde Ingenting

The best podcast episodes on physical health. Episodes talk about your diet, sleep, exercise and all the things that people do to improve their physical health and live a healthier life. This topic is for everyone, with applications in all of our everyday lives. Add episodes you're interested into your queue below!

Best Episodes on Physical Health & Your Body

The best podcasts about ourselves as well as the world through the lense of Science. Specific topics include things about our brain, emotions to biology, physics and more!