Før sommerpausen fokuserede vi på kvantecomputeren, og vi satte spot på Danmarks rolle i udviklingen af kvantecomputere og kvanteteknologier. I denne første udgave af Techtopia efter sommerferien vender vi blikket mod udlandet. Vi sætter fokus på et britisk-amerikansk computerfirma ved navn Quantinuum. Vi vil også udforske, hvordan fremtiden ser ud for kvantecomputing og kunstig intelligens. Hvad sker der egentlig, når vi kombinerer den enorme regnekraft i en kvantecomputer med kunstig intelligens? Vil vi se en super version af kunstig intelligens, eller vil noget helt andet udfolde sig? Ugens gæst vil forsøge at give os nogle svar på disse spørgsmål. Medvirkende: Ilyas Khan, stifter og CTO, Quantinuum Link: Quantinuum https://www.quantinuum.com

Før sommerpausen fokuserede vi på kvantecomputeren, og vi satte spot på Danmarks rolle i udviklingen af kvantecomputere og kvanteteknologier. I denne første udgave af Techtopia efter sommerferien vender vi blikket mod udlandet. Vi sætter fokus på et britisk-amerikansk computerfirma ved navn Quantinuum. Vi vil også udforske, hvordan fremtiden ser ud for kvantecomputing og kunstig intelligens. Hvad sker der egentlig, når vi kombinerer den enorme regnekraft i en kvantecomputer med kunstig intelligens? Vil vi se en super version af kunstig intelligens, eller vil noget helt andet udfolde sig? Ugens gæst vil forsøge at give os nogle svar på disse spørgsmål. Medvirkende: Ilyas Khan, stifter og CTO, Quantinuum Link: Quantinuum <a href="https://www.quantinuum.com" rel="nofollow" target="_blank">https://www.quantinuum.com</a>

Techtopia 290: Hvad sker der, når AI og kvantecomputere går hånd i hånd?

Techtopia holder sommerferie. Find lytteguf i arkivet: https://www.techtopia.dk

Techtopia holder sommerferie. Find lytteguf i arkivet: <a href="https://www.techtopia.dk" rel="nofollow" target="_blank">https://www.techtopia.dk</a>

Podkort fra sommerferien 

<h1>Techtopia holder sommerferie. Find lytteguf i arkivet: <a href="https://www.techtopia.dk" rel="nofollow" target="_blank">https://www.techtopia.dk</a></h1>

PODKORT FRA SOMMERLANDET

I Science Pavillion på årets Roskilde Festival optrådte DTU med robotten Pepper, hvis hjerne til lejligheden fik hjælp af forskellige personligheder lavet forskerne i ChatGPT. Vi møder også en iskerneforsker, som laver klimaarmbånd.Videnskabsteltet er et samarbejde mellem CERN, Niels Bohr Instituttet og DTU. Medvirkende: Sebastian Mason, studerende i AI, DTU Thomas Bolander, professor i AI, DTU Helle Astrid Kjær. Lektor. Is-, Klima- og Geofysik, Niels Bohr Instituttet

I Science Pavillion på årets Roskilde Festival optrådte DTU med robotten Pepper, hvis hjerne til lejligheden fik hjælp af forskellige personligheder lavet forskerne i ChatGPT. Vi møder også en iskerneforsker, som laver klimaarmbånd.Videnskabsteltet er et samarbejde mellem CERN, Niels Bohr Instituttet og DTU. Medvirkende: Sebastian Mason, studerende i AI, DTU Thomas Bolander, professor i AI, DTU Helle Astrid Kjær. Lektor. Is-, Klima- og Geofysik, Niels Bohr Instituttet

Techtopia 289: ChatGPT leger Elvis på Roskilde Festival

Måske tror du, at man skal være professor i atomfysik for at være med i eventyret om at konstruere en dansk kvantecomputer. Men nej, både smede, elektronik ingeniører og maskinmestre får en plads ved bordet. De er nemlig alle med i produktionsprocessen hos startup firmaet Quantum Machines, der konstruerer den hardware, som en kvantecomputer består af. Techtopia besøger Quantum Machines og firmaets direktør og medstifter Jonatan Kutchinsky. Link: Quantum Machines https://www.quantum-machines.co

Måske tror du, at man skal være professor i atomfysik for at være med i eventyret om at konstruere en dansk kvantecomputer. Men nej, både smede, elektronik ingeniører og maskinmestre får en plads ved bordet. De er nemlig alle med i produktionsprocessen hos startup firmaet Quantum Machines, der konstruerer den hardware, som en kvantecomputer består af. Techtopia besøger Quantum Machines og firmaets direktør og medstifter Jonatan Kutchinsky. Link: Quantum Machines <a href="https://www.quantum-machines.co" rel="nofollow" target="_blank">https://www.quantum-machines.co</a>

Techtopia 288: Bohr 2.0 - smede og fysikere skaber kvantefremtid

Professor Peter Krogstrup fra Niels Bohr Instituttet står i spidsen for den storstilede danske satsning på at udvikle en stabil og fejlfri kvantecomputer. Han er dermed en nøgleperson i den anden kvanterevolution. Kvantecomputere skal revolutionere den måde, vi behandler og opbevarer data på. For at opnå dette bruger man kvanteberegning, kvantebits eller qubits i stedet for klassiske bits i computeren. Qubits kan eksistere i en superposition af tilstande, hvilket betyder, at de kan repræsentere flere værdier på samme tid, og de kan også blive viklet ind i hinanden, hvilket giver mulighed for parallel beregning. Dette gør kvantedatabehandling potentielt meget hurtigere end klassisk databehandling for visse typer problemer, såsom faktorisering og databasesøgning. Kvanteberegning er dog også udfordrende af flere grunde. Den største kvanteberegningsudfordring er at qubits er ekstremt følsomme over for deres miljø, og selv små forstyrrelser kan få dem til at miste deres kvanteegenskaber. For at undgå dette må man bruge nye materialer og nye beregningsteknikker. Det er ikke kun hardwaren, der er udfordrende for kvanteberegning. Kvantealgoritmer er også meget mere komplekse end klassiske algoritmer. Professor Peter Krogstrup fortæller, hvordan han vil prøve at løse disse problemer. Dette er det tredje afsnit i Techtopias serie om kvantecomputere. Link: Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/

Professor Peter Krogstrup fra Niels Bohr Instituttet står i spidsen for den storstilede danske satsning på at udvikle en stabil og fejlfri kvantecomputer. Han er dermed en nøgleperson i den anden kvanterevolution. Kvantecomputere skal revolutionere den måde, vi behandler og opbevarer data på. For at opnå dette bruger man kvanteberegning, kvantebits eller qubits i stedet for klassiske bits i computeren. Qubits kan eksistere i en superposition af tilstande, hvilket betyder, at de kan repræsentere flere værdier på samme tid, og de kan også blive viklet ind i hinanden, hvilket giver mulighed for parallel beregning. Dette gør kvantedatabehandling potentielt meget hurtigere end klassisk databehandling for visse typer problemer, såsom faktorisering og databasesøgning. Kvanteberegning er dog også udfordrende af flere grunde. Den største kvanteberegningsudfordring er at qubits er ekstremt følsomme over for deres miljø, og selv små forstyrrelser kan få dem til at miste deres kvanteegenskaber. For at undgå dette må man bruge nye materialer og nye beregningsteknikker. Det er ikke kun hardwaren, der er udfordrende for kvanteberegning. Kvantealgoritmer er også meget mere komplekse end klassiske algoritmer. Professor Peter Krogstrup fortæller, hvordan han vil prøve at løse disse problemer. Dette er det tredje afsnit i Techtopias serie om kvantecomputere. Link: Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme <a href="https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/" rel="nofollow" target="_blank">https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/</a>

Techtopia 287: Bohr 2.0 - Peter bygger den første danske kvantecomputer

Med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på knap 1,5 milliarder kroner over de næste 12 år skal forskere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet arbejde på at bygge en fuldt funktionel kvantecomputer inden udgangen af 2034. Kvantecomputeren skal hjælpe med udviklingen af ny medicin og give nye indsigter i klimaforandringer og den grønne omstilling, som det ikke er muligt at få med klassiske computere i dag. Særligt på life science området anses kvantecomputeren for at have en revolutionerende indflydelse indenfor udvikling af ny medicin, epidemiologi, genomforskning og neurovidenskab. At kvantecomputeren kan gøre en særlig forskel her skyldes, at naturen er fuld af kvantemekaniske systemer, som vi på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at forstå, men som en kvantecomputer gennem kvantefysikkens principper vil være særligt velegnet til at løse. Ugens kvantegæst er Lene Oddershede, der er Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden og står i spidsen for fondens uddelinger til naturvidenskabelig og teknisk forskning og dermed også den massive investering i udviklingen af kvantecomputere på dansk grund. Link: Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/

Med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på knap 1,5 milliarder kroner over de næste 12 år skal forskere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet arbejde på at bygge en fuldt funktionel kvantecomputer inden udgangen af 2034. Kvantecomputeren skal hjælpe med udviklingen af ny medicin og give nye indsigter i klimaforandringer og den grønne omstilling, som det ikke er muligt at få med klassiske computere i dag. Særligt på life science området anses kvantecomputeren for at have en revolutionerende indflydelse indenfor udvikling af ny medicin, epidemiologi, genomforskning og neurovidenskab. At kvantecomputeren kan gøre en særlig forskel her skyldes, at naturen er fuld af kvantemekaniske systemer, som vi på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at forstå, men som en kvantecomputer gennem kvantefysikkens principper vil være særligt velegnet til at løse. Ugens kvantegæst er Lene Oddershede, der er Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden og står i spidsen for fondens uddelinger til naturvidenskabelig og teknisk forskning og dermed også den massive investering i udviklingen af kvantecomputere på dansk grund. Link: Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme <a href="https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/" rel="nofollow" target="_blank">https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/</a>

Techtopia 286: Bohr 2.0 - dansk kvantecomputer skal designe ny medicin

I 1922 modtog den danske atomfysiker Niels Bohr Nobelprisen for sit arbejde med at lave en ny atommodel, der kom til at revolutionere vores forståelse af kvantemekanik. Det frembragte den første kvanterevolution, der eksempelvis gav os atomkraft, transistorer og laser.I 2023 står vi på kanten af den anden kvanterevolution, og globalt investeres store summer i udviklingen af ny kvanteteknologi, der kommer til at revolutionere vores verden. Og revolutionen - den kommer måske fra Blegdamsvej, hvor danske forskere har fået 1,5 millard kroner af Novo Nordisk Fonden til at udvikle en kvantecomputer - og som siden har fået NATO til at flytte ind på Niels Bohr Instituttet.Techtopia dedikerer sommeren til at udforske kvanteteknologien, dens uforståelige potentialer, og hvordan den netop nu bliver til omkring os. Det bliver en række samtaler med nogle af vor tids hovedpersoner i fortællingen om dansk teknologihistorie, mens den sker.Og hvad er mere naturligt end at starte med et besøg på kvanteteknologiens hovedkvarter Niels Bohr Instituttet, hvor direktør Jan W. Thomsen giver startskuddet til Techtopias sommerserie om kvantecomputere. Link: https://nbi.ku.dk

I 1922 modtog den danske atomfysiker Niels Bohr Nobelprisen for sit arbejde med at lave en ny atommodel, der kom til at revolutionere vores forståelse af kvantemekanik. Det frembragte den første kvanterevolution, der eksempelvis gav os atomkraft, transistorer og laser.I 2023 står vi på kanten af den anden kvanterevolution, og globalt investeres store summer i udviklingen af ny kvanteteknologi, der kommer til at revolutionere vores verden. Og revolutionen - den kommer måske fra Blegdamsvej, hvor danske forskere har fået 1,5 millard kroner af Novo Nordisk Fonden til at udvikle en kvantecomputer - og som siden har fået NATO til at flytte ind på Niels Bohr Instituttet.Techtopia dedikerer sommeren til at udforske kvanteteknologien, dens uforståelige potentialer, og hvordan den netop nu bliver til omkring os. Det bliver en række samtaler med nogle af vor tids hovedpersoner i fortællingen om dansk teknologihistorie, mens den sker.Og hvad er mere naturligt end at starte med et besøg på kvanteteknologiens hovedkvarter Niels Bohr Instituttet, hvor direktør Jan W. Thomsen giver startskuddet til Techtopias sommerserie om kvantecomputere. Link: <a href="https://nbi.ku.dk" rel="nofollow" target="_blank">https://nbi.ku.dk</a>

Techtopia 285: Bohr 2.0 - den anden kvanterevolution er brudt ud

Den danske butik Peech sælger s3xlegetøj og kæmper for ytringsfrihed på sociale medier.De store sociale medieplatforme censurerer brugernes opslag ved hjælp af en liste over forbudte ord, som er udarbejdet af de internationale kreditkortselskaber. De gængse ord omkring kønslig omgang er naturligvis på listen, men et ord som “moderkage” eller tallet 69 kan også gøre, at ens opslag slettes eller gøres usynligt for andre eller i værste fald lukker ens konto.Hvis man fx bruger Instagram til sin forretning, kan det have vidtrækkende konsekvenser. Sociale medier tager ikke telefonen og modtager klager, og ofte forklarer de heller ikke, hvad man egentlig har gjort galt, når man “bryder fællesskabsreglerne”.Den eneste vej udenom virksomhedernes forsøg på at begrænse vores sprog og ret til ytringsfrihed bliver civil ulydighed.Den danske butik Peech tog sagen i egen hånd og lavede et ytringsfrihedstastatur kaldet S3xy Shortcuts.Medvirkende:Clara Filippa D. Andersen, Medstifter og adm. direktør i PeechLukas Lund, Wyw AgencyLink:Peech.dk

Den danske butik Peech sælger s3xlegetøj og kæmper for ytringsfrihed på sociale medier.De store sociale medieplatforme censurerer brugernes opslag ved hjælp af en liste over forbudte ord, som er udarbejdet af de internationale kreditkortselskaber. De gængse ord omkring kønslig omgang er naturligvis på listen, men et ord som “moderkage” eller tallet 69 kan også gøre, at ens opslag slettes eller gøres usynligt for andre eller i værste fald lukker ens konto.Hvis man fx bruger Instagram til sin forretning, kan det have vidtrækkende konsekvenser. Sociale medier tager ikke telefonen og modtager klager, og ofte forklarer de heller ikke, hvad man egentlig har gjort galt, når man “bryder fællesskabsreglerne”.Den eneste vej udenom virksomhedernes forsøg på at begrænse vores sprog og ret til ytringsfrihed bliver civil ulydighed.Den danske butik Peech tog sagen i egen hånd og lavede et ytringsfrihedstastatur kaldet S3xy Shortcuts.Medvirkende:Clara Filippa D. Andersen, Medstifter og adm. direktør i PeechLukas Lund, Wyw AgencyLink:<a href="http://Peech.dk" rel="nofollow" target="_blank">Peech.dk</a>

Techtopia 284: De forbudte ord

Forestil dig, at din tatovering er et levende billede på din krop. Eller at gavlmaleriet på din husmur er en tegnefilm. Den slags kunst laver animator Sara Koppel, hvis møjsommeligt håndtegnede animationsfilm bliver gemt i malerier og tegninger. Her kommer de til live som augmented reality, der er et digitalt lag ovenpå vores analoge virkelighed. Hør hvordan Sara Koppel med appen Artivive transformerer sine erotiske billeder fra gammeldags håndtegning til sprællevende film i vores smartphones. Links: Sara Koppel, http://nakedlovefilm.com Artivive, https://artivive.com

Forestil dig, at din tatovering er et levende billede på din krop. Eller at gavlmaleriet på din husmur er en tegnefilm. Den slags kunst laver animator Sara Koppel, hvis møjsommeligt håndtegnede animationsfilm bliver gemt i malerier og tegninger. Her kommer de til live som augmented reality, der er et digitalt lag ovenpå vores analoge virkelighed. Hør hvordan Sara Koppel med appen Artivive transformerer sine erotiske billeder fra gammeldags håndtegning til sprællevende film i vores smartphones. Links: Sara Koppel, <a href="http://nakedlovefilm.com" rel="nofollow" target="_blank">http://nakedlovefilm.com</a> Artivive, <a href="https://artivive.com" rel="nofollow" target="_blank">https://artivive.com</a>

Techtopia 283: Maleriet gemmer på en tegnefilm

Hvordan indretter vi fremtiden? Techtopia er en ugentlig podcast om teknologi, startups og forskning. Om digitalisering, kunstig intelligens, nano, bio og den 4. industrielle revolution. Vært er Henrik Føhns.

Den digitale udvikling og de succesfulde virksomheder har i mere end 50 år udviklet sig eksponentielt i overenstemmelse med den forudsigelse, som en ung ingeniør og virksomhedsstifter forudsagde i en artikel i Electronics Magazine i 1965. I april-udgaven af det toneangivende magasin beskrev Gordon Moore, hvordan antallet af transistorer, man kan anbringe på en computerchip, bliver fordoblet hvert andet år. Han fremskrev sin observation med ti år, men den kom til at være en vejviser for Silicon Valley i mere end 50 år. Gordon Moore var i 1968 medstifter af Intel - et firma, der kom til at dominere Silicon Valley og alverdens pc’er. Han døde d. 24. marts i år. Han blev 94 år. Techtopia har været i arkivet og fortæller mikrochippens historie og får også en vurdering af, om loven overlever sin skaber? Medvirkende:  Gordon Moore, Intel Jan Madsen, Head of department, Professor DTU COMPUTE, Department of Applied Mathematics and Computer Science Tom fra Intels Museum Jan Krag Jakobsen, chipdesigner Link: Moore’s Lov. https://www.intel.com/content/www/us/en/newsroom/resources/gordon-moore-at-intel.html

Den digitale udvikling og de succesfulde virksomheder har i mere end 50 år udviklet sig eksponentielt i overenstemmelse med den forudsigelse, som en ung ingeniør og virksomhedsstifter forudsagde i en artikel i Electronics Magazine i 1965. I april-udgaven af det toneangivende magasin beskrev Gordon Moore, hvordan antallet af transistorer, man kan anbringe på en computerchip, bliver fordoblet hvert andet år. Han fremskrev sin observation med ti år, men den kom til at være en vejviser for Silicon Valley i mere end 50 år. Gordon Moore var i 1968 medstifter af Intel - et firma, der kom til at dominere Silicon Valley og alverdens pc’er. Han døde d. 24. marts i år. Han blev 94 år. Techtopia har været i arkivet og fortæller mikrochippens historie og får også en vurdering af, om loven overlever sin skaber? Medvirkende:  Gordon Moore, Intel Jan Madsen, Head of department, Professor DTU COMPUTE, Department of Applied Mathematics and Computer Science Tom fra Intels Museum Jan Krag Jakobsen, chipdesigner Link: Moore’s Lov. <a href="https://www.intel.com/content/www/us/en/newsroom/resources/gordon-moore-at-intel.html" rel="nofollow" target="_blank">https://www.intel.com/content/www/us/en/newsroom/resources/gordon-moore-at-intel.html</a>

Techtopia 282: Er Moore's lov død med sin skaber?

De seneste års mangel på mikrochips sættes nu under politisk bevågenhed, og EU’s nye lovgivning, European Chips Act, har derfor til formål at sikre Europas forsyning af mikrochips. Men hvorfor bruger EU gamle løsninger til en branche med nye udfordringer?   Ugens gæst i Techtopia mener, vi skal satse mere på open source-design, når vi producerer chips, og det kan potentielt revolutionere branchen. Hvis ikke du kender ham, så kender du i hvert fald et af Jørgen Kragh Jakobsens værker. Fordi et sted på rejsen fra barndommen i Værløse, hvor elektronikaffaldet på den lokale losseplads blev gennemrodet, til at arbejde som ingeniør for Oticon, der designede han den chip, som satte lyd til Islands Brygges nemesis: Soundboxen.   Nu spørger han, om vi kunne løse vores udfordringer på anden vis, end ved at investere formuer i fabrikker til at producere meget avancerede mikrochips – Eksempelvis ved at bruge klassiske open source-principper til massivt at nedbringe omkostningerne ved at producere de mikrochips, vores digitalisering er baseret på. Link: EoT https://www.eot.dk

De seneste års mangel på mikrochips sættes nu under politisk bevågenhed, og EU’s nye lovgivning, European Chips Act, har derfor til formål at sikre Europas forsyning af mikrochips. Men hvorfor bruger EU gamle løsninger til en branche med nye udfordringer? Ugens gæst i Techtopia mener, vi skal satse mere på open source-design, når vi producerer chips, og det kan potentielt revolutionere branchen. Hvis ikke du kender ham, så kender du i hvert fald et af Jørgen Kragh Jakobsens værker. Fordi et sted på rejsen fra barndommen i Værløse, hvor elektronikaffaldet på den lokale losseplads blev gennemrodet, til at arbejde som ingeniør for Oticon, der designede han den chip, som satte lyd til Islands Brygges nemesis: Soundboxen. Nu spørger han, om vi kunne løse vores udfordringer på anden vis, end ved at investere formuer i fabrikker til at producere meget avancerede mikrochips – Eksempelvis ved at bruge klassiske open source-principper til massivt at nedbringe omkostningerne ved at producere de mikrochips, vores digitalisering er baseret på. Link: EoT <a href="https://www.eot.dk" rel="nofollow" target="_blank">https://www.eot.dk</a>

Techtopia 281: En verden uden mangel på mikrochips

Den amerikanske startup Open Water har opfundet et bærbart apparat bestående af billige hyldevarekomponenter, men med et potentiale til at identificere og behandle de store dræbersygdomme i vores hjerne. Apparatet kan behandle kræft, psykisk sygdom, slagtilfælde og få non-invasiv adgang til selve hjernen, hvilket vil sige, at man uden at bore eller save i kraniet kan behandle symptomer i hjernen. Ved hjælp af billige chips fra smartphones har Open Water bygget et bærbart svar på de tonstunge MR-scannere, vi kender fra hospitalet. Hør Open Water's stifter og administrerende direktør, Mary Lou Jepsen, fortælle historien, der starter med hendes egen svulst i hjernen. Link: Open Water: https://www.openwater.cc

Den amerikanske startup Open Water har opfundet et bærbart apparat bestående af billige hyldevarekomponenter, men med et potentiale til at identificere og behandle de store dræbersygdomme i vores hjerne. Apparatet kan behandle kræft, psykisk sygdom, slagtilfælde og få non-invasiv adgang til selve hjernen, hvilket vil sige, at man uden at bore eller save i kraniet kan behandle symptomer i hjernen. Ved hjælp af billige chips fra smartphones har Open Water bygget et bærbart svar på de tonstunge MR-scannere, vi kender fra hospitalet. Hør Open Water's stifter og administrerende direktør, Mary Lou Jepsen, fortælle historien, der starter med hendes egen svulst i hjernen. Link: Open Water: <a href="https://www.openwater.cc" rel="nofollow" target="_blank">https://www.openwater.cc</a>

Techtopia 280: Den mobile MR-scanner, der kan behandle din hjerne

Mens vi diskuterer etik og føler os truet af de store sprogmodeller som ChatGPT så overser vi det blomstrende arbejdsmarked, som denne banebrydende teknologi skaber. Der er opstået en helt ny jobkategori, kendt som "prompt ingeniører”. De gymnasieelever, der prøver at skrive opgaver med ChatGPT, kan nok ikke finde den karrierevej i tidens udgave af HVAD KAN JEG BLIVE, men læser man  amerikanske medier som Bloomberg og Washington Post, så kan man falde over historier om disse jobs, som kan give over 1,5 million kroner i årsløn. I bund og grund består jobbet i at tale med en AI - en stor sprogmodel - hele dagen for at få den til at generere det ønskede resultat. Overraskende nok er mange prompt ingeniører slet ikke ingeniører, men folk med baggrund i historie, filosofi eller sprog, da jobbet kræver evnen til ordleg og at destillere komplekse ideer til kortfattede, meningsfulde prompt tekster - de er altså en slags tekstforfattere. Prompt ingeniører spiller en afgørende rolle i at forfine AI-genererede output og give organisationer mulighed for at udnytte disse avancerede værktøjer effektivt. Deres ekspertise er afgørende, da talrige store sprogmodeller (LLM'er), såsom dem, der er udviklet af Alphabet, OpenAI og Meta, går med stormskridt fra den eksperimentelle fase til praktiske applikationer. Virksomheder som Microsoft har allerede integreret ChatGPT i deres Bing-søgemaskine og GitHub-softwareudviklingsværktøj. Sammen med Team Manager for Common Assets Machine Learning Team hos firmaet Visma - Claus Dahl - kigger Techtopia på det hotteste job i 2023. Links: ChatGPT https://chat.openai.com/?model=gpt-4 Prompthero https://prompthero.com Promptbase https://promptbase.com Lexica https://lexica.artMidjourney https://www.midjourney.com/home/?callbackUrl=%2Fapp%2F

Mens vi diskuterer etik og føler os truet af de store sprogmodeller som ChatGPT så overser vi det blomstrende arbejdsmarked, som denne banebrydende teknologi skaber. Der er opstået en helt ny jobkategori, kendt som "prompt ingeniører”. De gymnasieelever, der prøver at skrive opgaver med ChatGPT, kan nok ikke finde den karrierevej i tidens udgave af HVAD KAN JEG BLIVE, men læser man amerikanske medier som Bloomberg og Washington Post, så kan man falde over historier om disse jobs, som kan give over 1,5 million kroner i årsløn. I bund og grund består jobbet i at tale med en AI - en stor sprogmodel - hele dagen for at få den til at generere det ønskede resultat. Overraskende nok er mange prompt ingeniører slet ikke ingeniører, men folk med baggrund i historie, filosofi eller sprog, da jobbet kræver evnen til ordleg og at destillere komplekse ideer til kortfattede, meningsfulde prompt tekster - de er altså en slags tekstforfattere. Prompt ingeniører spiller en afgørende rolle i at forfine AI-genererede output og give organisationer mulighed for at udnytte disse avancerede værktøjer effektivt. Deres ekspertise er afgørende, da talrige store sprogmodeller (LLM'er), såsom dem, der er udviklet af Alphabet, OpenAI og Meta, går med stormskridt fra den eksperimentelle fase til praktiske applikationer. Virksomheder som Microsoft har allerede integreret ChatGPT i deres Bing-søgemaskine og GitHub-softwareudviklingsværktøj. Sammen med Team Manager for Common Assets Machine Learning Team hos firmaet Visma - Claus Dahl - kigger Techtopia på det hotteste job i 2023. Links: ChatGPT <a href="https://chat.openai.com/?model=gpt-4" rel="nofollow" target="_blank">https://chat.openai.com/?model=gpt-4</a> Prompthero <a href="https://prompthero.com" rel="nofollow" target="_blank">https://prompthero.com</a> Promptbase <a href="https://promptbase.com" rel="nofollow" target="_blank">https://promptbase.com</a> Lexica <a href="https://lexica.art" rel="nofollow" target="_blank">https://lexica.art</a>Midjourney <a href="https://www.midjourney.com/home/?callbackUrl=%2Fapp%2F" rel="nofollow" target="_blank">https://www.midjourney.com/home/?callbackUrl=%2Fapp%2F</a>

Techtopia 279: ChatGPT skaber nye jobs

Labyss er en fiktiv dansk startup som udvikler en kunstig intelligens der kan opbevare minder. Dine minder. Det digitale hukommelsestab er i kraftig vækst: flere af os overlader i stigende grad arbejdet med at huske til vores telefoner og computere. Vi kan ikke længere huske aftaler, telefonnumre osv. uden teknologiens hjælp. På længere sigt vil hukommelsestabet sprede sig til vores dybe erindring: Barndomsminder, starten på venskaber, bedsteforældres livsfortællinger. Det hele forsvinder hastigt fra vores hukommelse. Det hævder kunstnergruppen Det Algoritmiske Teater, som står bag forestillingen Labyss på Den Frie i København. De bruger sprogmodellen GPT til at fremkalde dine glemte minder og gemme dem til senere brug. Medvirkende:Kristian Byskov og Kristian Husted, forfattere og kunstnereMachine learning engineer: Esbern Torgard Kaspersen, Kasper AlLink:Labyss: http://toastercph.dk/show/labyss/Mennesker, maskiner &amp; minderKurateret af Tina Ryoon Andersen v. Det Algoritmiske TeaterArtist talk om samspillet mellem kunst og teknologihttps://toastercph.dk/industry-event/mennesker-maskiner-minder/

Labyss er en fiktiv dansk startup som udvikler en kunstig intelligens der kan opbevare minder. Dine minder. Det digitale hukommelsestab er i kraftig vækst: flere af os overlader i stigende grad arbejdet med at huske til vores telefoner og computere. Vi kan ikke længere huske aftaler, telefonnumre osv. uden teknologiens hjælp. På længere sigt vil hukommelsestabet sprede sig til vores dybe erindring: Barndomsminder, starten på venskaber, bedsteforældres livsfortællinger. Det hele forsvinder hastigt fra vores hukommelse. Det hævder kunstnergruppen Det Algoritmiske Teater, som står bag forestillingen Labyss på Den Frie i København. De bruger sprogmodellen GPT til at fremkalde dine glemte minder og gemme dem til senere brug. Medvirkende:Kristian Byskov og Kristian Husted, forfattere og kunstnere Machine learning engineer: Esbern Torgard Kaspersen, Kasper AlLink:Labyss: <a href="http://toastercph.dk/show/labyss/" rel="nofollow" target="_blank">http://toastercph.dk/show/labyss/</a>Mennesker, maskiner &amp; minderKurateret af Tina Ryoon Andersen v. Det Algoritmiske TeaterArtist talk om samspillet mellem kunst og teknologi<a href="https://toastercph.dk/industry-event/mennesker-maskiner-minder/" rel="nofollow" target="_blank">https://toastercph.dk/industry-event/mennesker-maskiner-minder/</a>

Techtopia 278: GPT hjælper dig med barndomsminder

Inden vi fik set os om, så blev kunstig intelligens pludselig en del af vores hverdag. I løbet af det seneste års tid har vi fået tjenester, som både kan udskrive tale til tekst, og som kan lave billeder baseret på en enkelt tekst, man har skrevet til den her generative AI, som det også kaldes. En af tjenesterne er ChatGPT, der er bygget af amerikanske OpenAI. Den kan agere nærmest, som om den er et menneske, en samtalepartner man har i sin computer eller rettere ude på nettet, men det virker som om, den bare sidder i computeren eller telefonen. Nu er GPT-4 offentliggjort. Den er trænet på endnu flere data, og nogle gange må man knibe sig selv i armen og tænke; taler jeg med et levende menneske? Andre gange tænker man, hvis jeg taler med et levende menneske, så er det min fulde onkel eller en eller anden, der er på stoffer. Men ikke desto mindre er der så mange træk i den her sprogmodel, der gør, at den virker menneskelig. Hvad er det, der gør, at det virker som om, at GPT-modellerne fra OpenAI forstår vores verden og kan tale med os på lige fod med andre mennesker? Ja, det prøver vi at brygge lidt på i Techtopia sammen med Erik David Johnson, AI-specialist hos firmaet Delegate. Link til Erik David Johnson: http://erk.dk

Inden vi fik set os om, så blev kunstig intelligens pludselig en del af vores hverdag. I løbet af det seneste års tid har vi fået tjenester, som både kan udskrive tale til tekst, og som kan lave billeder baseret på en enkelt tekst, man har skrevet til den her generative AI, som det også kaldes. En af tjenesterne er ChatGPT, der er bygget af amerikanske OpenAI. Den kan agere nærmest, som om den er et menneske, en samtalepartner man har i sin computer eller rettere ude på nettet, men det virker som om, den bare sidder i computeren eller telefonen. Nu er GPT-4 offentliggjort. Den er trænet på endnu flere data, og nogle gange må man knibe sig selv i armen og tænke; taler jeg med et levende menneske? Andre gange tænker man, hvis jeg taler med et levende menneske, så er det min fulde onkel eller en eller anden, der er på stoffer. Men ikke desto mindre er der så mange træk i den her sprogmodel, der gør, at den virker menneskelig. Hvad er det, der gør, at det virker som om, at GPT-modellerne fra OpenAI forstår vores verden og kan tale med os på lige fod med andre mennesker? Ja, det prøver vi at brygge lidt på i Techtopia sammen med Erik David Johnson, AI-specialist hos firmaet Delegate. Link til Erik David Johnson: <a href="http://erk.dk" rel="nofollow" target="_blank">http://erk.dk</a>

Techtopia 277: GPT-4 - spøgelset i maskinen

LinkedIn fylder 20 år. Oprindeligt et website til dit cv, dit næste job eller din næste medarbejder, men i dag er det et mødested for dissidenter fra Facebook og Twitter, som vil snakke job, karriere og måske fedt for chefen? Der er nemlig opstået en helt ny type menneske på LinkedIn: Workfluenceren. Af nogle beskrevet som en slesk slægtning til den ildesete influencer, der for ussel mammon gør sig til reklamesøjle for alt fra ansigtscreme til babymos. Workfluencerens mening med livet er at fortælle om alle de fantastiske ting, resultater og kollegaer, der findes på vedkommendes arbejdsplads. Eller måske er workfluenceren en goodwill ambassadør og solid menneskelig kapital for moderne virksomheder? Techtopia inviterer til verbal armlægning mellem forfatter til bogen "Influenter - når mennesker bliver medier" Katrine Thielke og redaktør af K-Forum Timme Bisgaard Munk. Katrine har ja-hatten på, mens Timme har trukket nej-hatten godt ned over ørerne. Links: Katrine Thielke: https://www.thielke.dk K-Forum med klumme om workfluencere: https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/bedstejob-bedstestrategi-bedstechef

LinkedIn fylder 20 år. Oprindeligt et website til dit cv, dit næste job eller din næste medarbejder, men i dag er det et mødested for dissidenter fra Facebook og Twitter, som vil snakke job, karriere og måske fedt for chefen? Der er nemlig opstået en helt ny type menneske på LinkedIn: Workfluenceren. Af nogle beskrevet som en slesk slægtning til den ildesete influencer, der for ussel mammon gør sig til reklamesøjle for alt fra ansigtscreme til babymos. Workfluencerens mening med livet er at fortælle om alle de fantastiske ting, resultater og kollegaer, der findes på vedkommendes arbejdsplads. Eller måske er workfluenceren en goodwill ambassadør og solid menneskelig kapital for moderne virksomheder? Techtopia inviterer til verbal armlægning mellem forfatter til bogen "Influenter - når mennesker bliver medier" Katrine Thielke og redaktør af K-Forum Timme Bisgaard Munk. Katrine har ja-hatten på, mens Timme har trukket nej-hatten godt ned over ørerne. Links: Katrine Thielke: <a href="https://www.thielke.dk" rel="nofollow" target="_blank">https://www.thielke.dk</a> K-Forum med klumme om workfluencere: <a href="https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/bedstejob-bedstestrategi-bedstechef" rel="nofollow" target="_blank">https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/bedstejob-bedstestrategi-bedstechef</a>

Techtopia 276: Fedter du også for din chef på LinkedIn?

IT-sikkkerhed er blevet en sag for alle lige fra skoleeleven til pensionisten eller direktøren i en virksomhed. Men de færreste af os aner reelt, hvad der rent faktisk foregår inde i vores computer eller smartphone. Derfor er det vigtigt, at vi kan have tillid til vores apps og de softwareudviklere, som skriver maskinernes kildekode. Et af de centrale steder for softwareudviklere er websitet Github, hvor de mødes og arbejder sammen om open source software. Techtopia har mødt Carl Krukhov, der er leder at et dansk team hos Github. Link: Github https://github.com

IT-sikkkerhed er blevet en sag for alle lige fra skoleeleven til pensionisten eller direktøren i en virksomhed. Men de færreste af os aner reelt, hvad der rent faktisk foregår inde i vores computer eller smartphone. Derfor er det vigtigt, at vi kan have tillid til vores apps og de softwareudviklere, som skriver maskinernes kildekode. Et af de centrale steder for softwareudviklere er websitet Github, hvor de mødes og arbejder sammen om open source software. Techtopia har mødt Carl Krukhov, der er leder at et dansk team hos Github. Link: Github <a href="https://github.com" rel="nofollow" target="_blank">https://github.com</a>

Techtopia 275: Sikker software på Github

Open source-værktøjer kan både hjælpe medier med tackle desinformation og at effektivisere journalisters workflow. Microsoft har sammen med Adobe, Twitter med flere skabt koalitionen C2PA, der arbejder med at udvikle tekniske standarder for oprindelsen af indhold. En slags varedeklaration, som vi kender den fra supermarkedets hylder. Det danske medie Zetland har brugt open source-teknologi fra OpenAI til at udvikle en robotsekretær, der kan udskrive lange lydfiler som tekst på over 60 forskellige sprog med meget høj sproglig præcision. Tjenesten hedder GoodTape og har potentiale til at revolutionere arbejdsgangen for journalister og andre, der arbejder med lydoptagelser. Medvirkende: Andrew Jenks, C2PA Chair and Principal Program Manager, Microsoft Tav Klitgaard, adm. Direktør, Zetland Links: C2PA https://c2pa.org GoodTape https://www.mygoodtape.com

Open source-værktøjer kan både hjælpe medier med tackle desinformation og at effektivisere journalisters workflow. Microsoft har sammen med Adobe, Twitter med flere skabt koalitionen C2PA, der arbejder med at udvikle tekniske standarder for oprindelsen af indhold. En slags varedeklaration, som vi kender den fra supermarkedets hylder. Det danske medie Zetland har brugt open source-teknologi fra OpenAI til at udvikle en robotsekretær, der kan udskrive lange lydfiler som tekst på over 60 forskellige sprog med meget høj sproglig præcision. Tjenesten hedder GoodTape og har potentiale til at revolutionere arbejdsgangen for journalister og andre, der arbejder med lydoptagelser. Medvirkende: Andrew Jenks, C2PA Chair and Principal Program Manager, Microsoft Tav Klitgaard, adm. Direktør, Zetland Links: C2PA <a href="https://c2pa.org" rel="nofollow" target="_blank">https://c2pa.org</a> GoodTape <a href="https://www.mygoodtape.com" rel="nofollow" target="_blank">https://www.mygoodtape.com</a>

Techtopia 274: Mediernes open source-værktøjskasse

For 5-10 år siden talte alle om selvkørende biler som en transportform, der ville være en naturlig del af bybilledet her i 2023, men nu er det som om, nogen har smidt nøglen til garagen med robotbilerne væk. Ingen gider længere tale om selvkørende biler, selvom vi i Danmark har gennemført fire forsøgsprojekter med selvkørende busser. I USA er de til gengæld på gaden. Tesla har netop fremvist sin version og Google-bilen Waymo kører som taxa i flere amerikanske storbyer. Medvirkende: Brad Templeton, udvikler af selvkørende biler i USA Andreas Egense, Afdelingsleder, Transportanalyse, Vejdirektoratet Link: Brad Templetons video af en køretur i en Waymo uden chauffør https://www.forbes.com/sites/bradtempleton/2023/01/19/i-get-back-in-a-waymo-to-ride-in-san-francisco-with-a-top-waymo-developerits-getting-close-video/?sh=467ca5846e7a Vejdirektoratets rapport om selvkørende biler i Danmark https://www.trm.dk/media/nvkas1y4/vejdirektoratets-og-faerdselsstyrelsens-evaluering-af-forsoegsordning-med-selvkoerende-motorkoeretoejer-a.pdf

For 5-10 år siden talte alle om selvkørende biler som en transportform, der ville være en naturlig del af bybilledet her i 2023, men nu er det som om, nogen har smidt nøglen til garagen med robotbilerne væk. Ingen gider længere tale om selvkørende biler, selvom vi i Danmark har gennemført fire forsøgsprojekter med selvkørende busser. I USA er de til gengæld på gaden. Tesla har netop fremvist sin version og Google-bilen Waymo kører som taxa i flere amerikanske storbyer. Medvirkende: Brad Templeton, udvikler af selvkørende biler i USA Andreas Egense, Afdelingsleder, Transportanalyse, Vejdirektoratet Link: Brad Templetons video af en køretur i en Waymo uden chauffør <a href="https://www.forbes.com/sites/bradtempleton/2023/01/19/i-get-back-in-a-waymo-to-ride-in-san-francisco-with-a-top-waymo-developerits-getting-close-video/?sh=467ca5846e7a" rel="nofollow" target="_blank">https://www.forbes.com/sites/bradtempleton/2023/01/19/i-get-back-in-a-waymo-to-ride-in-san-francisco-with-a-top-waymo-developerits-getting-close-video/?sh=467ca5846e7a</a> Vejdirektoratets rapport om selvkørende biler i Danmark <a href="https://www.trm.dk/media/nvkas1y4/vejdirektoratets-og-faerdselsstyrelsens-evaluering-af-forsoegsordning-med-selvkoerende-motorkoeretoejer-a.pdf" rel="nofollow" target="_blank">https://www.trm.dk/media/nvkas1y4/vejdirektoratets-og-faerdselsstyrelsens-evaluering-af-forsoegsordning-med-selvkoerende-motorkoeretoejer-a.pdf</a>

Techtopia 273: Hvor blev de selvkørende biler af?

TechTopia

The best podcast episodes of anyone with an interesting story. With famous guests like Obama, LeBron James, Drake, Oprah Winfrey, Richard Branson, Michelle Obama, Serena Williams, to anyone who has a unique and interesting story to tell. Add episodes you're interested into your queue below!

Best Episodes: Personal Stories & Great Interviews

The best podcast episodes on global issues affecting everyone. Covering topics such as the #metoo movement, climate change, the impact of technology and some of the biggest global issues facing us right now. For anyone interested in learning more about the world, and some of the issues we're facing, pick an episode below and start listening! Add episodes you're interested into your queue below!