Kritisk farvebevidst pædagogik Mange minoritetsetniske børn går igennem skolelivet med en oplevelse af, at de er forkerte og ikke passer ind i normen om den gode elev, det begrænser deres muligheder i undervisningen og i livet. Det sker selvom mange lærere selv tror, at de er ”farveblinde” og at de ikke har farvede forventninger til eleverne. Dette dilemma handler Laila Colding Lagermanns bog Farvede forventninger om. Vi har talt med Laila om bogen, og om hvordan lærere, i stedet for at tro at vi kan være farveblinde, bør arbejde med en kritisk farvebevidst pædagogik, og om hvordan vi kan gøre en forskel, når vi taler åbent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger. Vi har bedt to lærere, Anne Mette Falk og Michelle Kofod Marqvardsen, om at lytte til interviewet og dele, hvilke refleksioner og konkrete bud på en ændret praksis, de har, på baggrund af Lailas pointer.   Podcasten er produceret med støtte fra Lærernes A-kasse. 

Kritisk farvebevidst pædagogik Mange minoritetsetniske børn går igennem skolelivet med en oplevelse af, at de er forkerte og ikke passer ind i normen om den gode elev, det begrænser deres muligheder i undervisningen og i livet. Det sker selvom mange lærere selv tror, at de er ”farveblinde” og at de ikke har farvede forventninger til eleverne. Dette dilemma handler Laila Colding Lagermanns bog Farvede forventninger om. Vi har talt med Laila om bogen, og om hvordan lærere, i stedet for at tro at vi kan være farveblinde, bør arbejde med en kritisk farvebevidst pædagogik, og om hvordan vi kan gøre en forskel, når vi taler åbent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger. Vi har bedt to lærere, Anne Mette Falk og Michelle Kofod Marqvardsen, om at lytte til interviewet og dele, hvilke refleksioner og konkrete bud på en ændret praksis, de har, på baggrund af Lailas pointer.   Podcasten er produceret med støtte fra Lærernes A-kasse.

Kritisk farvebevidst pædagogik

I rapporten Børns og unges læsning 2021 har forskere undersøgt børns og unges læsning og brug af medier i 5., 6., 7. og 8. klasse. Det er spændende læsning, som bl.a. viser, at børns og unges læselyst falder med alderen, at læselyst varierer med køn og læsekultur i hjemmet, og at børns og unges læsevaner og inspirationskilder ændrer sig med den digitale udvikling. I denne udgave af Stemmer fra skolen taler vi med de tre forskere bag undersøgelsen, Stine Reinholdt Hansen, Thomas Illum Hansen og Morten Petterson. De giver os et indblik i undersøgelsens resultater og bud på, hvilke årsager der kan ligge bag resultaterne. I interviewet har vi særligt fokus på, hvad lærere kan bruge undersøgelsens resultater til – og hvilke ændringer af skolens praksis undersøgelsens kan give anledning til. 

I rapporten Børns og unges læsning 2021 har forskere undersøgt børns og unges læsning og brug af medier i 5., 6., 7. og 8. klasse. Det er spændende læsning, som bl.a. viser, at børns og unges læselyst falder med alderen, at læselyst varierer med køn og læsekultur i hjemmet, og at børns og unges læsevaner og inspirationskilder ændrer sig med den digitale udvikling. I denne udgave af Stemmer fra skolen taler vi med de tre forskere bag undersøgelsen, Stine Reinholdt Hansen, Thomas Illum Hansen og Morten Petterson. De giver os et indblik i undersøgelsens resultater og bud på, hvilke årsager der kan ligge bag resultaterne. I interviewet har vi særligt fokus på, hvad lærere kan bruge undersøgelsens resultater til – og hvilke ændringer af skolens praksis undersøgelsens kan give anledning til.

Børn og unges læsning

I et delprojekt under forskningsprojektet Reading Between Media har en gruppe forskere undersøgt forskelle og ligheder, når børn læser den samme litterære tekst som papirbog, lydbog og digital fortælling. Vi har talt med Ayoe Quist Henkel og Helle Bundgaard Svendsen om projektets resultater med særlig fokus på, hvad lydfortællinger kan bidrage med i litteraturundervisningen, og hvilke udfordringer der kan opstå, når man inddrager lyttetekster. På baggrund af projektets resultater har forskere og lærere udviklet og afprøvet et konkret materiale ”Lydakademiet”, der kan understøtte og udvikle elevers lyttekompetence. Lærer og læsevejleder Rikke Ferslev har været med til at udvikle materialet, og hun præsenterer det til slut i podcasten. Materialet ligger frit tilgængeligt på dansk.gyldendal.dk  

I et delprojekt under forskningsprojektet <a href="https://projects.au.dk/da/reading-between-media" rel="nofollow" target="_blank">Reading Between Media</a> har en gruppe forskere undersøgt forskelle og ligheder, når børn læser den samme litterære tekst som papirbog, lydbog og digital fortælling. Vi har talt med Ayoe Quist Henkel og Helle Bundgaard Svendsen om projektets resultater med særlig fokus på, hvad lydfortællinger kan bidrage med i litteraturundervisningen, og hvilke udfordringer der kan opstå, når man inddrager lyttetekster. På baggrund af projektets resultater har forskere og lærere udviklet og afprøvet et konkret materiale ”Lydakademiet”, der kan understøtte og udvikle elevers lyttekompetence. Lærer og læsevejleder Rikke Ferslev har været med til at udvikle materialet, og hun præsenterer det til slut i podcasten. Materialet ligger frit tilgængeligt på <a href="http://dansk.gyldendal.dk" rel="nofollow" target="_blank">dansk.gyldendal.dk</a>

Man skal lære at lytte

Den udvikling der sker, når børn lærer at læse eller stave er grundigt undersøgt og dokumenteret i forskningen. Derimod ved vi ikke nær så meget om, hvordan elevers tidlige skriveudvikling foregår. I forskningsprojektet ATEL (Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills) undersøger forskere fra DPU og DTU netop denne udvikling af elevernes skrivning. På baggrund af undersøgelser af et stort antal tekster skrevet af elever i 0.-2. klasse i appen ”Skriv og Læs” har forskerne via sproglige og statiske analyser kortlagt elevernes tidlige skriveudvikling. Forskningen kan bl.a. pege på, hvordan udviklingen ser ud, når det drejer sig om elevernes sætningsopbygning og deres måde at skabe sammenhæng og udtrykke holdninger i tekster. Kristine Kabel (DPU) fortæller i denne udsendelse om resultaterne af kortlægningen og om, hvordan det digitale evalueringsværktøj og de didaktiske designs, der udvikles på baggrund af forskningen, kan kvalificere læreres arbejde med elevernes skrivning. Vi taler også med Janus Madsen, der har udviklet den app ”Skriv og læs”, som har givet forskerne digital adgang til elevtekster, og vi taler med lærer og læsevejleder Ane Kryger om, hvordan hun arbejder med skrivning i indskolingen, og hvordan hun forventer at kunne bruge kortlægningen og evalueringsværktøjet. 

Den udvikling der sker, når børn lærer at læse eller stave er grundigt undersøgt og dokumenteret i forskningen. Derimod ved vi ikke nær så meget om, hvordan elevers tidlige skriveudvikling foregår. I forskningsprojektet ATEL (Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills) undersøger forskere fra DPU og DTU netop denne udvikling af elevernes skrivning. På baggrund af undersøgelser af et stort antal tekster skrevet af elever i 0.-2. klasse i appen ”Skriv og Læs” har forskerne via sproglige og statiske analyser kortlagt elevernes tidlige skriveudvikling. Forskningen kan bl.a. pege på, hvordan udviklingen ser ud, når det drejer sig om elevernes sætningsopbygning og deres måde at skabe sammenhæng og udtrykke holdninger i tekster. Kristine Kabel (DPU) fortæller i denne udsendelse om resultaterne af kortlægningen og om, hvordan det digitale evalueringsværktøj og de didaktiske designs, der udvikles på baggrund af forskningen, kan kvalificere læreres arbejde med elevernes skrivning. Vi taler også med Janus Madsen, der har udviklet den app ”Skriv og læs”, som har givet forskerne digital adgang til elevtekster, og vi taler med lærer og læsevejleder Ane Kryger om, hvordan hun arbejder med skrivning i indskolingen, og hvordan hun forventer at kunne bruge kortlægningen og evalueringsværktøjet.

Elevers tidlige skriveudvikling

I denne episode af Stemmer fra Skolen er vi taget til Højmarkskolen i Holsted. Det er vi, fordi vi gerne vil blive klogere på projektet Eleven som forsker. Projektet er en tilgang til undervisning, der dels øger elevinddragelsen, men den sikrer også funktionel tværfaglighed og autentiske læringssituationer. Her er det nemlig eleverne der undersøger relevante og, for dem, meningsfulde skole-problemstillinger. Undersøgelser der senere bliver til reelle forandringer, både på skolen og i undervisningen. Medvirkende: Martin Brøchner-Nielsen, lærer på Højmarkskolen i Holsted Micki Sunesen, skoleforsker og direktør i Nordic Learning Podcasten er blevet til med støtte fra lærernes A-kasse. 

I denne episode af Stemmer fra Skolen er vi taget til Højmarkskolen i Holsted. Det er vi, fordi vi gerne vil blive klogere på projektet Eleven som forsker. Projektet er en tilgang til undervisning, der dels øger elevinddragelsen, men den sikrer også funktionel tværfaglighed og autentiske læringssituationer. Her er det nemlig eleverne der undersøger relevante og, for dem, meningsfulde skole-problemstillinger. Undersøgelser der senere bliver til reelle forandringer, både på skolen og i undervisningen. Medvirkende: Martin Brøchner-Nielsen, lærer på Højmarkskolen i Holsted Micki Sunesen, skoleforsker og direktør i Nordic Learning Podcasten er blevet til med støtte fra lærernes A-kasse.

Eleven som forsker

Vi bør give sproget fri i sprogundervisningen i skolen. Det er nemlig en fordel for eleverne, at lade dem bruge flere sprog i sprogundervisningen.  Det taler vi med ph.d.-studerende, Natascha Drachmann om og hun gør os samtidig klogere på, hvordan vi øger elevernes sproglige opmærksomhed. En del af Nataschas ph.d.-projekt er at undersøge den flersprogede undervisning på Nørre Fælled skole på Nørrebro i København. Vi tog med til Nørrebro, hvor vi fik mulighed for også at tale med sproglærer, Stine Volsgaard Hansen. Stine fortæller om hendes erfaringer med at undervise flersporgligt og hvordan hun lader eleverne bruge flere sprog i dansk- og engelskundervisningen.   Medvirkende: Ph.d.-studerende Natascha Drachmann Lærer Stine Volsgaard Hansen Ali og Linn, 7. klasse på Nørre Fælled Skole i København Tilrettelæggelse, klip og interview: Hanne Heunicke og Rikke Bundsgaard

Vi bør give sproget fri i sprogundervisningen i skolen. Det er nemlig en fordel for eleverne, at lade dem bruge flere sprog i sprogundervisningen.  Det taler vi med ph.d.-studerende, Natascha Drachmann om og hun gør os samtidig klogere på, hvordan vi øger elevernes sproglige opmærksomhed. En del af Nataschas ph.d.-projekt er at undersøge den flersprogede undervisning på Nørre Fælled skole på Nørrebro i København. Vi tog med til Nørrebro, hvor vi fik mulighed for også at tale med sproglærer, Stine Volsgaard Hansen. Stine fortæller om hendes erfaringer med at undervise flersporgligt og hvordan hun lader eleverne bruge flere sprog i dansk- og engelskundervisningen. Medvirkende: Ph.d.-studerende Natascha Drachmann Lærer Stine Volsgaard Hansen Ali og Linn, 7. klasse på Nørre Fælled Skole i København Tilrettelæggelse, klip og interview: Hanne Heunicke og Rikke Bundsgaard

Flere sprog i spil - om flersprogethedsdidaktik

John Dewey er kendt som idemanden bag "learning by doing" og det begreb  har haft stor betydning på den danske skole. Men hvem var John Dewey og hvad kan vi bruge ham til i dag, mere end 100 år efter hans hovedværk, Demokrati og uddannelse, udkom? Det giver professor i pædagogik ved DPU, Per Fibæk Laursen svar på. Lyt med når vi i denne podcast dykker ned i John Dewey. Podcasten er udkommet med støtte fra Lærernes A-kasse Medvirkende: Per Fibæk Laursen

John Dewey er kendt som idemanden bag "learning by doing" og det begreb  har haft stor betydning på den danske skole. Men hvem var John Dewey og hvad kan vi bruge ham til i dag, mere end 100 år efter hans hovedværk, Demokrati og uddannelse, udkom? Det giver professor i pædagogik ved DPU, Per Fibæk Laursen svar på. Lyt med når vi i denne podcast dykker ned i John Dewey. Podcasten er udkommet med støtte fra Lærernes A-kasse Medvirkende: Per Fibæk Laursen

Learning by Dewey

Læremidler fylder meget i skolen, både for elever og lærere. Men hvad er et godt læremiddel? Og hvad kræver det af læreren at undervise hensigtsmæssigt med læremidler? Hvilke kritiker kan man vurdere et læremiddel og en lærervejledning ud fra? Og med alt for lidt tid til forberedelse, hvordan er det så overhovedet muligt for lærerne at forholde sig kristisk til de læremidler, de får stillet til rådighed? Det og meget mere forsøger vi at få svar på i denne udgave af Stemmer fra skolen, hvor vi taler med leder af Nationalt videnscenter for læremidler, Stig Toke Gissel. Medvikende: Stig Toke Gissel, Docent på UCL og leder af Nationalt videnscenter for læremidler (læremiddel.dk) Podcasten er udgivet med støtte fra Lærernes A-kasse.

Læremidler fylder meget i skolen, både for elever og lærere. Men hvad er et godt læremiddel? Og hvad kræver det af læreren at undervise hensigtsmæssigt med læremidler? Hvilke kritiker kan man vurdere et læremiddel og en lærervejledning ud fra? Og med alt for lidt tid til forberedelse, hvordan er det så overhovedet muligt for lærerne at forholde sig kristisk til de læremidler, de får stillet til rådighed? Det og meget mere forsøger vi at få svar på i denne udgave af Stemmer fra skolen, hvor vi taler med leder af Nationalt videnscenter for læremidler, Stig Toke Gissel. Medvikende: Stig Toke Gissel, Docent på UCL og leder af Nationalt videnscenter for læremidler (<a href="http://læremiddel.dk" rel="nofollow" target="_blank">læremiddel.dk</a>) Podcasten er udgivet med støtte fra Lærernes A-kasse.

Læremidler i skolen

Hvis du kigger ind i danskundervisningen rundt på de danske skoler, vil du ikke se det samme. Der er forskel på, hvilke tekster der er i fokus, hvilken rolle læreren spiller, hvilke aktiviteter der er i gang, og hvilken indflydelse eleverne har i undervisningen. Men hvilke begrundelser og forståelser af danskfaget ligger bag de valg, læreren træffer i danskundervisningen? Det har lektor og underviser på læreruddannelsen ved UC Syd, Dorthe Carlsen netop undersøgt i sin Ph.d. Hun kommer frem til fire såkaldte danskdidaktiske forståelsesmåder. Dansk som kulturfag, dansk som praktisk musisk fag, dansk som brugsfag og dansk som samfundsfag. Dorthe udfolder de fire forståelsesmåder – og deres forfaldsformer - i denne udgave af Stemmer fra skolen. Hvilken dansklærer er du? Vi har ladet to erfarne dansklærere og danskvejledere lytte til interviewet med Dorthe for at undersøge, om de kan genkende dem selv og deres kollegaer i de fire beskrivelser – og ikke mindst for at tale med dem om, hvordan de kan bruge Dorthe Carlsens forskning i deres praksis som dansklærere. De to dansklærere og danskvejledere er Kia Lundsgaard fra Holmegaard Heldagsskole og Stine Kuntz fra Engstrandskolen. Podcasten er udgivet med støtte fra Lærernes A-kasse

Hvis du kigger ind i danskundervisningen rundt på de danske skoler, vil du ikke se det samme. Der er forskel på, hvilke tekster der er i fokus, hvilken rolle læreren spiller, hvilke aktiviteter der er i gang, og hvilken indflydelse eleverne har i undervisningen. Men hvilke begrundelser og forståelser af danskfaget ligger bag de valg, læreren træffer i danskundervisningen? Det har lektor og underviser på læreruddannelsen ved UC Syd, Dorthe Carlsen netop undersøgt i sin Ph.d. Hun kommer frem til fire såkaldte danskdidaktiske forståelsesmåder. Dansk som kulturfag, dansk som praktisk musisk fag, dansk som brugsfag og dansk som samfundsfag. Dorthe udfolder de fire forståelsesmåder – og deres forfaldsformer - i denne udgave af Stemmer fra skolen. Hvilken dansklærer er du? Vi har ladet to erfarne dansklærere og danskvejledere lytte til interviewet med Dorthe for at undersøge, om de kan genkende dem selv og deres kollegaer i de fire beskrivelser – og ikke mindst for at tale med dem om, hvordan de kan bruge Dorthe Carlsens forskning i deres praksis som dansklærere. De to dansklærere og danskvejledere er Kia Lundsgaard fra Holmegaard Heldagsskole og Stine Kuntz fra Engstrandskolen. Podcasten er udgivet med støtte fra Lærernes A-kasse

Danskdidaktiske forståelsesmåder

I denne udgave af Stemmer fra skolen dykker vi ned i skolens præstationskultur. Flere elever og lærere oplever nemlig, at det at lære mere er et spørgsmål om at opnå den helt rigtige præstation frem for processen frem til resultatet og den faglige og sociale udvikling eleven befinder sig i. Den kultur har de arbejdet på at ændre på Gammlegaardsskolen i Aarhus. Vi har besøgt skolen og talt med Pædagogisk leder Jasper Staffensen og lærer Jens Smith Kjølby. Anders Petersen er lektor i sociologi ved Aalbolrg universitet og han har sammen med phd-studerende, Søren Chr. Krogh, skrevet bogen Præstationskultur, udgivet af Aarhus universitetsforlag. Vi har talt med Anders om hvilken betydning det har for mennesket at leve i et præstationssamfund og hvordan vi i skolen bør arbejde med at skabe præstationsfrigørende rum. Podcasten er lavet med støtte fra Lærernes A-kasse.

I denne udgave af Stemmer fra skolen dykker vi ned i skolens præstationskultur. Flere elever og lærere oplever nemlig, at det at lære mere er et spørgsmål om at opnå den helt rigtige præstation frem for processen frem til resultatet og den faglige og sociale udvikling eleven befinder sig i. Den kultur har de arbejdet på at ændre på Gammlegaardsskolen i Aarhus. Vi har besøgt skolen og talt med Pædagogisk leder Jasper Staffensen og lærer Jens Smith Kjølby. Anders Petersen er lektor i sociologi ved Aalbolrg universitet og han har sammen med phd-studerende, Søren Chr. Krogh, skrevet bogen Præstationskultur, udgivet af Aarhus universitetsforlag. Vi har talt med Anders om hvilken betydning det har for mennesket at leve i et præstationssamfund og hvordan vi i skolen bør arbejde med at skabe præstationsfrigørende rum. Podcasten er lavet med støtte fra Lærernes A-kasse.

Præstationskultur i skolen

Fælles mål for dansk Det er den tid på året, hvor årsplanerne skal skrives – og så kan man jo ikke komme uden om Fælles mål. Men hvilken rolle bør Fælles mål egentlig fylde i planlægningen – og hvordan kan man som lærer anvende Fælles mål på en meningsfuld måde? I denne podcast vil vi kigge næremere på Fælles mål for dansk. Vi har talt med leder af Nationalt Videnscenter for Læsning og ph.d Lene Storgaard Brok. Lene fortælle om, hvad det er for et danskfag, der beskrives i målene – og også hvad det IKKE er for et fag. Vi taler også med Lene om, hvordan Fælles mål for dansk kan blive et redskab, der kan kvalificere lærerens arbejde ikke bare i den overordnede planlægning, men også i forbindelse med de konkrete forløb og i lærerens teamsamarbejde.  Podcasten er blevet til med støtte fra Lærernes A-kasse.

Fælles mål for dansk Det er den tid på året, hvor årsplanerne skal skrives – og så kan man jo ikke komme uden om Fælles mål. Men hvilken rolle bør Fælles mål egentlig fylde i planlægningen – og hvordan kan man som lærer anvende Fælles mål på en meningsfuld måde? I denne podcast vil vi kigge næremere på Fælles mål for dansk. Vi har talt med leder af Nationalt Videnscenter for Læsning og ph.d Lene Storgaard Brok. Lene fortælle om, hvad det er for et danskfag, der beskrives i målene – og også hvad det IKKE er for et fag. Vi taler også med Lene om, hvordan Fælles mål for dansk kan blive et redskab, der kan kvalificere lærerens arbejde ikke bare i den overordnede planlægning, men også i forbindelse med de konkrete forløb og i lærerens teamsamarbejde.  Podcasten er blevet til med støtte fra Lærernes A-kasse.

Fælles mål - dansk

Fælles mål for matematik Det er den tid på året, hvor årsplanerne skal skrives – og så kan man jo ikke komme uden om Fælles mål. Men hvilken rolle bør Fælles mål egentlig fylde i planlægningen – og hvordan kan man som lærer anvende Fælles mål på en meningsfuld måde? I denne podcast vil vi kigge næremere på Fælles mål for matematik. Vi har talt med lektor på DPU og phd, Tomas Højgaard. Vi undersøger, hvad det er for et matematikfag, der beskrives i målene – og også hvad det IKKE er for et fag. Vi taler også med Tomas om, hvordan Fælles mål for matematik kan blive et redskab, der kan kvalificere lærerens arbejde ikke bare i den overordnede planlægning, men også i forbindelse med de konkrete forløb og i lærerens teamsamarbejde.  Podcasten er lavet i samarbejde med Lærernes A-kasse.

Fælles mål for matematik Det er den tid på året, hvor årsplanerne skal skrives – og så kan man jo ikke komme uden om Fælles mål. Men hvilken rolle bør Fælles mål egentlig fylde i planlægningen – og hvordan kan man som lærer anvende Fælles mål på en meningsfuld måde? I denne podcast vil vi kigge næremere på Fælles mål for matematik. Vi har talt med lektor på DPU og phd, Tomas Højgaard. Vi undersøger, hvad det er for et matematikfag, der beskrives i målene – og også hvad det IKKE er for et fag. Vi taler også med Tomas om, hvordan Fælles mål for matematik kan blive et redskab, der kan kvalificere lærerens arbejde ikke bare i den overordnede planlægning, men også i forbindelse med de konkrete forløb og i lærerens teamsamarbejde.  Podcasten er lavet i samarbejde med Lærernes A-kasse.

Fælles mål - matematik

Ny lærer - en bedre start vol. 2  Lærerjobbet er et fantastisk job – men det er også et job fuld af kompleksitet og udfordringer. Vi har brug for dygtige og glade lærere i skolen. Det handler denne udgave af Stemmer fra skolen om. Den er tilegnet alle de nye lærere, der starter i deres første job lige om lidt. I udsendelsen taler vi med Henning Jørgensen, der har skrevet bogen Glad lærer, hvor han, på baggrund af sin erfaring som lærer siden 1984, giver bud på, hvorfor lærerjobbet kan gøre dig glad. I udsendelsen deler fire nye lærere, Martin Thomsen, Rie Sørensen, Katrine Fauerskov og Jack Holmsted, også ud af deres erfaringer med jobbet – og der er gode råd både til de kommende nye lærere og til deres kollegaer.

Ny lærer - en bedre start vol. 2 Lærerjobbet er et fantastisk job – men det er også et job fuld af kompleksitet og udfordringer. Vi har brug for dygtige og glade lærere i skolen. Det handler denne udgave af Stemmer fra skolen om. Den er tilegnet alle de nye lærere, der starter i deres første job lige om lidt. I udsendelsen taler vi med Henning Jørgensen, der har skrevet bogen Glad lærer, hvor han, på baggrund af sin erfaring som lærer siden 1984, giver bud på, hvorfor lærerjobbet kan gøre dig glad. I udsendelsen deler fire nye lærere, Martin Thomsen, Rie Sørensen, Katrine Fauerskov og Jack Holmsted, også ud af deres erfaringer med jobbet – og der er gode råd både til de kommende nye lærere og til deres kollegaer.

Ny lærer - en bedre start vol.2

Hvordan finder vi frem til menneskets potentiale og hvordan motiverer vi hinanden?Det taler vi med forfatteren til bogen Selvbestemmelsesteorien, lektor på DPU og ph.d. Ib Ravn, om.Teorien handler blandt andet om motivation, for motiveres eleverne af Stok eller gulerods-metoden eller motiveres de af deres egen undren og interesse for et emne? Vi har alle en medfødt nysgerrighed over for verden, denne nysgerrighed skal i spil i undervisningen.Selvbestemmelsesteorien fortæller os også, at både børn og voksne har behov for:- autonomi, som er at sidde i førersædet i eget liv- kompetence, som er at udrette noget- samhørighed der skal gøre os i stand til at deltage i et fællesskab Hvordan ser dette så ud i skolen? De to lærere, Mette Fynbo Jensen, lærer på Nordagerskolen i Ringe og Stine Lindstrøm Henriksen, lærer på Tingløkkeskolen i Odense, drøfter hvordan teorien kan kvalificere skolen.

Hvordan finder vi frem til menneskets potentiale og hvordan motiverer vi hinanden? Det taler vi med forfatteren til bogen Selvbestemmelsesteorien, lektor på DPU og ph.d. Ib Ravn, om. Teorien handler blandt andet om motivation, for motiveres eleverne af Stok eller gulerods-metoden eller motiveres de af deres egen undren og interesse for et emne? Vi har alle en medfødt nysgerrighed over for verden, denne nysgerrighed skal i spil i undervisningen. Selvbestemmelsesteorien fortæller os også, at både børn og voksne har behov for: - autonomi, som er at sidde i førersædet i eget liv - kompetence, som er at udrette noget - samhørighed der skal gøre os i stand til at deltage i et fællesskab   Hvordan ser dette så ud i skolen? De to lærere, Mette Fynbo Jensen, lærer på Nordagerskolen i Ringe og Stine Lindstrøm Henriksen, lærer på Tingløkkeskolen i Odense, drøfter hvordan teorien kan kvalificere skolen.

Selvbestemmelsesteorien

Teamsamarbejde i professionelle læringsfællesskaber   Det er ikke altid let at arbejde i teams, men når det fungerer, kan teamet være en afgørende faktor i elevernes læring og trivsel. Vores lytter Louise Brodersen har givet os ideen til denne podcast, der handler om teamsamarbejde. Vi har talt med forsker og konsulent i egen virksomhed Micki Sonne Kaa Sunesen. Micki forsker bl.a. i udvikling af professionelle læringsfællesskaber og hvordan sådanne måder at organisere skolen og teamet på kan kvalificere og udvikle lærernes arbejde.   Vi har også talt med to lærere fra Skolen på Nylandsvej, Julie Amalie Køhler og Kenneth Arvesen og pædagogisk leder på Lille Næstved skole Thomas Agerskov Kruse. De tre deler deres erfaringer med teamsamarbejdet med os – og giver bud på, hvad der skal til for at få et velfungerende og udbytterigt teamsamarbejde.   Podcasten er lavet i samarbejde med Lærernes A-kasse

Teamsamarbejde i professionelle læringsfællesskaber Det er ikke altid let at arbejde i teams, men når det fungerer, kan teamet være en afgørende faktor i elevernes læring og trivsel. Vores lytter Louise Brodersen har givet os ideen til denne podcast, der handler om teamsamarbejde. Vi har talt med forsker og konsulent i egen virksomhed Micki Sonne Kaa Sunesen. Micki forsker bl.a. i udvikling af professionelle læringsfællesskaber og hvordan sådanne måder at organisere skolen og teamet på kan kvalificere og udvikle lærernes arbejde.   Vi har også talt med to lærere fra Skolen på Nylandsvej, Julie Amalie Køhler og Kenneth Arvesen og pædagogisk leder på Lille Næstved skole Thomas Agerskov Kruse. De tre deler deres erfaringer med teamsamarbejdet med os – og giver bud på, hvad der skal til for at få et velfungerende og udbytterigt teamsamarbejde. Podcasten er lavet i samarbejde med Lærernes A-kasse

Teamsamarbejde

Tal mindre og spørg bedre  -       Om lærerens spørgsmål i undervisningen Denne udsendelse handler om, hvordan læreren stiller gode spørgsmål, der indbyder til elevernes refleksion og læring, og hvordan vi undgår at stille spørgsmål af typen ”gæt hvad læreren tænker”. Den handler også om, hvordan læreren kan fylde mindre i klassen, så der bliver plads til, at elevernes dialog kan fylde mere. Vi har talt med Marianne Tolstrup, hun er lektor på UCL og har skrevet artiklen ”Lærerens spørgsmål er et vigtigt didaktisk redskab”. Vi har også talt med lærer Josefine Jack Eiby. Begge argumenterer for, hvorfor vi skal tale mindre og spørge bedre – og hvordan vi helt konkret kan blive bedre til det.

Tal mindre og spørg bedre -       Om lærerens spørgsmål i undervisningen Denne udsendelse handler om, hvordan læreren stiller gode spørgsmål, der indbyder til elevernes refleksion og læring, og hvordan vi undgår at stille spørgsmål af typen ”gæt hvad læreren tænker”. Den handler også om, hvordan læreren kan fylde mindre i klassen, så der bliver plads til, at elevernes dialog kan fylde mere. Vi har talt med Marianne Tolstrup, hun er lektor på UCL og har skrevet artiklen ”Lærerens spørgsmål er et vigtigt didaktisk redskab”. Vi har også talt med lærer Josefine Jack Eiby. Begge argumenterer for, hvorfor vi skal tale mindre og spørge bedre – og hvordan vi helt konkret kan blive bedre til det.

Gæt hvad læreren tænker - tal mindre og spørg bedre

Matematikchok   Offentliggørelsen af den internationale undersøgelse TIMSS sendte chokbølger gennem den danske skoleverden; de danske 4. klasses elever var blevet markant dårligere til matematik og elevernes tro på egne evner var faldet. Denne udgave af Stemmer fra skolen tager afsæt i undersøgelsen – ikke for at se på, hvad der gik galt, men derimod for at undersøge, hvordan den gode matematikundervisning kan se ud. Tomas Højgaard, Ph.D og lektor på DPU, udfolder i podcasten, hvilke kompetencer og mål, der bør være i fokus i matematikundervisningen, men også hvad det kræver af både lærere og skole at  komme i mål med en sådan undervisning, der løfter elevernes faglige niveau og ikke mindst deres faglige selvtillid. Undervejs i podcasten giver tre dygtige lærere deres bud på, hvad god matematikundervisning er og konkrete ideer til, hvordan man kan tilrettelægge sådan en undervisning. Det er Mette Fynbo Jensen, Micky Bøgvad Lindharth og Sisse Jeppesen. Podcasten er bragt i samarbejde med Lærernes A-kasse. 

Matematikchok Offentliggørelsen af den internationale undersøgelse TIMSS sendte chokbølger gennem den danske skoleverden; de danske 4. klasses elever var blevet markant dårligere til matematik og elevernes tro på egne evner var faldet. Denne udgave af Stemmer fra skolen tager afsæt i undersøgelsen – ikke for at se på, hvad der gik galt, men derimod for at undersøge, hvordan den gode matematikundervisning kan se ud. Tomas Højgaard, Ph.D og lektor på DPU, udfolder i podcasten, hvilke kompetencer og mål, der bør være i fokus i matematikundervisningen, men også hvad det kræver af både lærere og skole at  komme i mål med en sådan undervisning, der løfter elevernes faglige niveau og ikke mindst deres faglige selvtillid. Undervejs i podcasten giver tre dygtige lærere deres bud på, hvad god matematikundervisning er og konkrete ideer til, hvordan man kan tilrettelægge sådan en undervisning. Det er Mette Fynbo Jensen, Micky Bøgvad Lindharth og Sisse Jeppesen. Podcasten er bragt i samarbejde med Lærernes A-kasse.

Matematikchok

”Digital didaktik i en corona-tid” Denne udsendelse handler om digital didaktik med udgangspunkt i erfaringer fra den digitale corona-skole. Lektor i medievidenskab Jesper Tække forsker bl.a. i hvordan digitale medier påvirker undervisningen, og han gør os klogere på, hvilke erfaringer vi kan drage af forårets digitale corona-skole. Erfaringer der kan kvalificere den digitale fjernundervisning, der foregår netop nu, men også erfaringer vi kan tage med ind i den fysiske undervisning, når skolerne igen lukker op. Derudover præsenterer fem lærere bud på god, kreativ og meningsfuld digital undervisning. Så lyt med og bliv inspireret. Medvirkende: Jesper Tække, lektor i medievidenskab ved Aarhus universitet Musiklærer Arne Winding Nielsen Idræts-, N/t- og matematiklærer Kenneth Kofod Dansk- og engelsklærer Anette Lindebæk Bjørnholdt Dansk-, historie-, kristendom og ikke mindst klasselærer Christina Rasmussen Historielærer Karoline Gjørlund

”Digital didaktik i en corona-tid” Denne udsendelse handler om digital didaktik med udgangspunkt i erfaringer fra den digitale corona-skole. Lektor i medievidenskab Jesper Tække forsker bl.a. i hvordan digitale medier påvirker undervisningen, og han gør os klogere på, hvilke erfaringer vi kan drage af forårets digitale corona-skole. Erfaringer der kan kvalificere den digitale fjernundervisning, der foregår netop nu, men også erfaringer vi kan tage med ind i den fysiske undervisning, når skolerne igen lukker op. Derudover præsenterer fem lærere bud på god, kreativ og meningsfuld digital undervisning. Så lyt med og bliv inspireret. Medvirkende: Jesper Tække, lektor i medievidenskab ved Aarhus universitet Musiklærer Arne Winding Nielsen Idræts-, N/t- og matematiklærer Kenneth Kofod Dansk- og engelsklærer Anette Lindebæk Bjørnholdt Dansk-, historie-, kristendom og ikke mindst klasselærer Christina Rasmussen Historielærer Karoline Gjørlund

Digital didaktik i en coronatid

Denne udsendelse handler om praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Det er en undervisning, der inddrager eleverne og forbinder fagets indhold til en konkret kontekst. Vi har talt med Helle Munkholm Davidsen, tidligere forskningschef for VIAs Forskningscenter for innovation og entreprenørskab, hun har stået i spidsen for at udarbejde et materiale om praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, som nu er samlet på en hjemmeside (https://vpt.dk/hvad-er-praksisnaer-undervisning). Helle uddyber, hvad det vil sige at arbejde anvendelsesorienteret og praksisnært i skolen, og hvilke didaktiske principper, der ligger til grund for sådan en undervisning, herudover giver hun gode argumenter for, hvorfor man bør sætte det faglige indhold i spil på en anvendelsesorienteret og praksisnær måde. Vi har også bedt fire lærere, der på hver sin måde og i hvert sit fag arbejder praksisnært og anvendelsesorienteret, om at dele gode konkrete eksempler med os. Vi møder Mette Fynbo Jensen, der giver eksempler fra matematik, Thomas Kjær Laulund, der beskriver et forløb fra tyskundervisningen, Charlotte Damgaard Hansen, der giver bud på praksisnær undervisning i naturfag, og Kia Lundsgaard, der giver eksempler fra litteraturundervisningen i dansk. Udsendelsen er bragt i samarbejde med Lærernes A-kasse.  

Denne udsendelse handler om praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Det er en undervisning, der inddrager eleverne og forbinder fagets indhold til en konkret kontekst. Vi har talt med Helle Munkholm Davidsen, tidligere forskningschef for VIAs Forskningscenter for innovation og entreprenørskab, hun har stået i spidsen for at udarbejde et materiale om praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, som nu er samlet på en hjemmeside (<a href="https://vpt.dk/hvad-er-praksisnaer-undervisning" rel="nofollow" target="_blank">https://vpt.dk/hvad-er-praksisnaer-undervisning</a>). Helle uddyber, hvad det vil sige at arbejde anvendelsesorienteret og praksisnært i skolen, og hvilke didaktiske principper, der ligger til grund for sådan en undervisning, herudover giver hun gode argumenter for, hvorfor man bør sætte det faglige indhold i spil på en anvendelsesorienteret og praksisnær måde. Vi har også bedt fire lærere, der på hver sin måde og i hvert sit fag arbejder praksisnært og anvendelsesorienteret, om at dele gode konkrete eksempler med os. Vi møder Mette Fynbo Jensen, der giver eksempler fra matematik, Thomas Kjær Laulund, der beskriver et forløb fra tyskundervisningen, Charlotte Damgaard Hansen, der giver bud på praksisnær undervisning i naturfag, og Kia Lundsgaard, der giver eksempler fra litteraturundervisningen i dansk. Udsendelsen er bragt i samarbejde med Lærernes A-kasse.

Praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning

Statusrapporten ”Musikfaget i undervisning og uddannelse” udgivet af Aarhus universitet (DPU) viser nedslående resultater for musikfagets status og rolle i skolen anno 2020. Vi har talt med Finn Holst, der er en af forfatterne bag rapporten. Han udfolder resultaterne for os - og selvom der heldigvis også er sket forbedringer for musikfaget siden forrige statusrapport fra 2010, står det klart, at der er behov for øget fokus på at forbedre musikfagets status og rolle i skolen og på læreruddannelsen. Frederiksberg kommune er en af de kommuner, der prioriterer musikfaget højt. Vi har talt med musiklærerne Mette Tjagvad og Amalie Pilmark fra Søndermarkskolen på Frederiksberg, de giver deres bud på, hvorfor musikfaget bør prioriteres og hvad det er for en særlig didaktik og et særligt dannelsespotentiale musikfaget kan tilføre skolen.

Statusrapporten ”Musikfaget i undervisning og uddannelse” udgivet af Aarhus universitet (DPU) viser nedslående resultater for musikfagets status og rolle i skolen anno 2020. Vi har talt med Finn Holst, der er en af forfatterne bag rapporten. Han udfolder resultaterne for os - og selvom der heldigvis også er sket forbedringer for musikfaget siden forrige statusrapport fra 2010, står det klart, at der er behov for øget fokus på at forbedre musikfagets status og rolle i skolen og på læreruddannelsen. Frederiksberg kommune er en af de kommuner, der prioriterer musikfaget højt. Vi har talt med musiklærerne Mette Tjagvad og Amalie Pilmark fra Søndermarkskolen på Frederiksberg, de giver deres bud på, hvorfor musikfaget bør prioriteres og hvad det er for en særlig didaktik og et særligt dannelsespotentiale musikfaget kan tilføre skolen.

Status på musikfaget

Stemmer fra Skolen

The best philosophy podcast episodes. Asking questions about how to live a better life, what it means to be and do good, to the idea of God. This topic includes episodes that bring about important questions that everyone should be asking themselves. Add episodes you're interested into your queue below!

Best Episodes on Practical Philosophy & How To Live

The best podcast episodes on non-current politics. Covering topics such as universal basic income, democracy, poverty & justice and more. For anyone interested in learning more about politics that affect that world, not just now, but in the longer term. Add episodes you're interested into your queue below!