Morten Messerschmidt møder gennem en række programmer kendte danske koryfæer og profiler, som han har et ideologisk horn i siden på. Han vil ikke være sen til at lade dem vide, hvad han tænker dem om, og så snart bolden er givet op, vil debatten mellem "bedste fjender for evigt" gå sin raske gang.

Morten Messerschmidt møder gennem en række programmer kendte danske koryfæer og profiler, som han har et ideologisk horn i siden på. Han vil ikke være sen til at lade dem vide, hvad han tænker dem om, og så snart bolden er givet op, vil debatten mellem "bedste fjender for evigt" gå sin raske gang.

Bedste Fjender For Evigt 29-07-2019

"Jeg føler en intuitiv modsætning, jeg ved ikke hvor den kommer fra". Sådan siger Morten Messerschmidt om Kvinfo. En organisation Morten Messerschmidt har følt, at venstrefløjen historisk set havde patent på. Derfor har han inviteret direktør i Kvinfo, Henriette Laursen, i studiet til en snak om en organisation der stadig kæmper mod stærke kritiske røster og fordomme. Som Henriette Laursen siger "Der er ikke noget der er så kontroversielt som køn". Lyt med og hør om Morten Messerschmidt er enig i den udtalelse.

"Jeg føler en intuitiv modsætning, jeg ved ikke hvor den kommer fra". Sådan siger Morten Messerschmidt om Kvinfo. En organisation Morten Messerschmidt har følt, at venstrefløjen historisk set havde patent på. Derfor har han inviteret direktør i Kvinfo, Henriette Laursen, i studiet til en snak om en organisation der stadig kæmper mod stærke kritiske røster og fordomme. Som Henriette Laursen siger "Der er ikke noget der er så kontroversielt som køn". Lyt med og hør om Morten Messerschmidt er enig i den udtalelse.

Henriette Laursen, direktør i Kvinfo

Morten Messerschmidt har længe gerne ville spørge indtil Folkekirkens Nødhjælps indsats i Israel-Palæstina konflikten. I dagens program mødes Morten Messerschmidt og generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen endelig i studiet for at diskutere hvor meget de egentlig har tilfælles udover kærlighed til folkekirken.

Morten Messerschmidt har længe gerne ville spørge indtil Folkekirkens Nødhjælps indsats i Israel-Palæstina konflikten. I dagens program mødes Morten Messerschmidt og generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen endelig i studiet for at diskutere hvor meget de egentlig har tilfælles udover kærlighed til folkekirken.

Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp

Efter en heftig diskussion et par uger forinden har Jan E Jørgensen fra Venstre foræret Morten Messerschmidt en bog der hedder "En ægte liberal" . Bogen er signeret "Fra en ægte liberal til en ægte konservativ". Udfra den tagline diskuterer Morten Messerschmidt og Jan E Jørgersen citater i bogen for at se om de trods forskelligheder kan blive bedste fjender for evigt.

Efter en heftig diskussion et par uger forinden har Jan E Jørgensen fra Venstre foræret Morten Messerschmidt en bog der hedder "En ægte liberal" . Bogen er signeret "Fra en ægte liberal til en ægte konservativ". Udfra den tagline diskuterer Morten Messerschmidt og Jan E Jørgersen citater i bogen for at se om de trods forskelligheder kan blive bedste fjender for evigt.

Jan E Jørgensen

Pia Kjærsgaard var fortaler for, at når noget var i ubalance så skulle det bringes i orden. Det er er et synspunkt jeg respekterer meget. " Sådan siger Claus Hjort Frederiksen da Morten Messerschmidt taler med ham i Bedste Fjender For Evigt. Lyt med når de to går hinanden på klingen i forhold til værdifællesskabet mellem de to partier Venstre og Dansk Folkeparti.

Pia Kjærsgaard var fortaler for, at når noget var i ubalance så skulle det bringes i orden. Det er er et synspunkt jeg respekterer meget. " Sådan siger Claus Hjort Frederiksen da Morten Messerschmidt taler med ham i Bedste Fjender For Evigt. Lyt med når de to går hinanden på klingen i forhold til værdifællesskabet mellem de to partier Venstre og Dansk Folkeparti.

Claus Hjort Frederiksen

Morten Messerschmidt får besøg af Jonas Christoffersen Direktør ved Institut for Menneskerettigheder

Morten Messerschmidt får besøg af Jonas Christoffersen Direktør ved Institut for Menneskerettigheder

Bedste Fjender For Evigt  11-08-2018

Morten Messerschmidt og Danmission har troen på det kristne budskab tilfælles. Spørgsmålet er om de kan blive enige om hvordan det kristne budskab udbredes? Morten Messerschmidt stiller i udsendelsesrækkens sidste episode spørgsmålstegn med Danmissions missionsarbejde og deres relation til det islamiske trossamfund. Generalsekretær for Danmission Jørgen Skov Sørensen er i studiet og tager debatten

Morten Messerschmidt og Danmission har troen på det kristne budskab tilfælles. Spørgsmålet er om de kan blive enige om hvordan det kristne budskab udbredes? Morten Messerschmidt stiller i udsendelsesrækkens sidste episode spørgsmålstegn med Danmissions missionsarbejde og deres relation til det islamiske trossamfund. Generalsekretær for Danmission Jørgen Skov Sørensen er i studiet og tager debatten

Danmission

NGO'erne er gået på sommerferie, men det stopper ikke Morten Messerschmidt. Han vil have svar på om de danske NGO'er har det politiske eller humanitære mål for øje når de involverer sig i Israel -Palæstina konflikten. Tag med på en odysee når Morten Messerschimdt går Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke på klingen.

NGO'erne er gået på sommerferie, men det stopper ikke Morten Messerschmidt. Han vil have svar på om de danske NGO'er har det politiske eller humanitære mål for øje når de involverer sig i Israel -Palæstina konflikten. Tag med på en odysee når Morten Messerschimdt går Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke på klingen.

Folkekirkens Nødhjælp

For Morten Messerschmidt klinger Greenpeace af gøgler. Han har derfor inviteret generalsekretæren Mads Flarup Christensen i studiet for at tage en snak om organisationens syn på alt fra truede pingviner, gensplejsede ris til civil ulydighed. Bjørn Lomborg er med på en telefon og giver sit besyv med i forhold til hvor han ser Greenpeace i debatten om klimaet anno 2018.

For Morten Messerschmidt klinger Greenpeace af gøgler. Han har derfor inviteret generalsekretæren Mads Flarup Christensen i studiet for at tage en snak om organisationens syn på alt fra truede pingviner, gensplejsede ris til civil ulydighed. Bjørn Lomborg er med på en telefon og giver sit besyv med i forhold til hvor han ser Greenpeace i debatten om klimaet anno 2018.

Greenpeace

NGO'er er som udgangspunkt ikke statslige organisationer, men kan de velgørende organisationer undgå at have en politisk agenda? Morten Messerschmidt har inviteret generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach,  i studiet til en diskussion om hvordan en af Danmarks største velgørende organisationer sikrer sig at vedblive velgørende uden at have en politisk dagsorden.

NGO'er er som udgangspunkt ikke statslige organisationer, men kan de velgørende organisationer undgå at have en politisk agenda? Morten Messerschmidt har inviteret generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach, i studiet til en diskussion om hvordan en af Danmarks største velgørende organisationer sikrer sig at vedblive velgørende uden at have en politisk dagsorden.

Christian Friis Bach

Morten Messerschmidt møder gennem en række programmer kendte danske koryfæer og profiler, som han har et ideologisk horn i siden på.Han vil ikke være sen til at lade dem vide, hvad han tænker dem om, og så snart bolden er givet op, vil debatten mellem “bedste fjender for evigt” gå sin raske gang.

Når flygtninge krydser Middelhavet i gummibåde hjælper Læger Uden Grænser med at redde liv. Men er organisationens tilstedeværelse også med til at øge flygtningstrømmen til Europa? Det er et af de spørgsmål Morten Messerschmidt stiller i Bedste Fjender For Evigt.  Læger Uden Grænsers direktør Jesper Brix er den første i programrækken hvor Messerschmidt stiller sig kritisk overfor velgørende NGO'er.

Når flygtninge krydser Middelhavet i gummibåde hjælper Læger Uden Grænser med at redde liv. Men er organisationens tilstedeværelse også med til at øge flygtningstrømmen til Europa? Det er et af de spørgsmål Morten Messerschmidt stiller i Bedste Fjender For Evigt.  Læger Uden Grænsers direktør Jesper Brix er den første i programrækken hvor Messerschmidt stiller sig kritisk overfor velgørende NGO'er.

Læger Uden Grænser

Det Kongelige Teater er en vigtig kulturinstitution. Men er det også en kulturel institution? Har det kongelige teaters ledelse nogen fornemmelse for dansk kultur – eller er det lagt i hænderne på en kulturradikal kunstnergruppe, mere optaget af at nedbryde end at opbygge? Efter fire år som Teaterchef kan Morten Hesseldahl kigge tilbage på en stribe kampe, der er mundet ud i både succes og nederlag. Vi tager et kig ind bag tæppet på landets nationalteater.

Det Kongelige Teater er en vigtig kulturinstitution. Men er det også en kulturel institution? Har det kongelige teaters ledelse nogen fornemmelse for dansk kultur – eller er det lagt i hænderne på en kulturradikal kunstnergruppe, mere optaget af at nedbryde end at opbygge? Efter fire år som Teaterchef kan Morten Hesseldahl kigge tilbage på en stribe kampe, der er mundet ud i både succes og nederlag. Vi tager et kig ind bag tæppet på landets nationalteater.

Morten Hesseldahl

En bro forener to fjerne poler; er en samling af det, der ikke naturligt kan nå hinanden. Af en brobygger kræves der derfor både præcision og nøgternhed. Som selvudråbt brobygger, må Özlem Cekic derfor forklare, hvorfor hun ofte i den politiske debat ender med at støde folk fra sig snarere end at samle dem. At beskylde Støjberg for at fejre andre menneskers død og fejlkonkludere sine modstanderes synspunkter, forekommer fjernt fra tanken om at bygge bro. Hvordan forener den tidligere SFer disse egenskaber med sit ønske om dialog?

En bro forener to fjerne poler; er en samling af det, der ikke naturligt kan nå hinanden. Af en brobygger kræves der derfor både præcision og nøgternhed. Som selvudråbt brobygger, må Özlem Cekic derfor forklare, hvorfor hun ofte i den politiske debat ender med at støde folk fra sig snarere end at samle dem. At beskylde Støjberg for at fejre andre menneskers død og fejlkonkludere sine modstanderes synspunkter, forekommer fjernt fra tanken om at bygge bro. Hvordan forener den tidligere SFer disse egenskaber med sit ønske om dialog?

Özlem Cekic

Hun er kendt som dansk politiks nye højrefløj. Men hvor længe har Pernille Vermund egentlig næret disse følelser? Er det strategi eller oprigtigt ment? Fisker Nye Borgerlige i rørte vande eller vil hun reelt ændre dansk politik? At angribe og beskylde DF for svigt, forekommer hult, når Vermund i 15 år selv sejlede under konservativt bekvemmelighedsflag, og der netop lod DF tog tæskene. Kan danskerne stole på hende?

Hun er kendt som dansk politiks nye højrefløj. Men hvor længe har Pernille Vermund egentlig næret disse følelser? Er det strategi eller oprigtigt ment? Fisker Nye Borgerlige i rørte vande eller vil hun reelt ændre dansk politik? At angribe og beskylde DF for svigt, forekommer hult, når Vermund i 15 år selv sejlede under konservativt bekvemmelighedsflag, og der netop lod DF tog tæskene. Kan danskerne stole på hende?

Pernille Vermund

Danmarks Radio er mere end nogensinde til diskussion. Men under de mange skandaler om heste, der fragtes over Atlanterhavet, tårnhøje cheflønninger og fratrædelsesgodtgørelser, lever en organisation, hvor medarbejdere ofte klager over dobbelt-administration, manglende anerkendelse og uklarhed om, hvem der egentlig har magten. Er Danmarks Radio blevet for stor til sig selv? Og er bureaukratiet ved at kvæle det kreative og udviklende? Maria Rørbye Rønn giver nogle af svarene; og kommer selv med en række indrømmelser om, hvad der kunne gøres bedre.

Danmarks Radio er mere end nogensinde til diskussion. Men under de mange skandaler om heste, der fragtes over Atlanterhavet, tårnhøje cheflønninger og fratrædelsesgodtgørelser, lever en organisation, hvor medarbejdere ofte klager over dobbelt-administration, manglende anerkendelse og uklarhed om, hvem der egentlig har magten. Er Danmarks Radio blevet for stor til sig selv? Og er bureaukratiet ved at kvæle det kreative og udviklende? Maria Rørbye Rønn giver nogle af svarene; og kommer selv med en række indrømmelser om, hvad der kunne gøres bedre.

Maria Rørbye Rønn

Er indvandringen en gevinst? Er EU demokratisk? Og kan man som kommentator være både analytiker og meningsdanner uden at miste troværdigheden? I femte udgave af "Bedste Fjender for evigt" krydser Morten Messerschmidt klinger med David Trads og søger svarene.

Er indvandringen en gevinst? Er EU demokratisk? Og kan man som kommentator være både analytiker og meningsdanner uden at miste troværdigheden? I femte udgave af "Bedste Fjender for evigt" krydser Morten Messerschmidt klinger med David Trads og søger svarene.

Er indvandringen en gevinst?

I 2006 udtalte Marianne Jelved, at ”Anders Fogh er en farlig mand, når han bruger sine evner til at splitte Danmark”. I min optik har intet splittet danskerne som udlændingepolitikken. Og er det i så fald ikke Det Radikale Venstre, for hvem udlændingepolitikken har været en helligkalv, der er de farlige? Det er min påstand i dagens udgave af ”Bedste fjender for Evigt”, hvor netop Marianne Jelved er min gæst.

I 2006 udtalte Marianne Jelved, at ”Anders Fogh er en farlig mand, når han bruger sine evner til at splitte Danmark”. I min optik har intet splittet danskerne som udlændingepolitikken. Og er det i så fald ikke Det Radikale Venstre, for hvem udlændingepolitikken har været en helligkalv, der er de farlige? Det er min påstand i dagens udgave af ”Bedste fjender for Evigt”, hvor netop Marianne Jelved er min gæst.

Er Marianne Jelved en farlig kvinde

Ikke-vestlig indvandring koster ifølge finansministeriet Danmark 33 mia. kroner om året. Man skulle derfor tro, at Lisbeth Zornig, der med god ret er beundret for sin indsats over for især udsatte børn, skulle være arg modstander af denne indvandring, der udsulter statens finanser og tager penge fra udsatte grupper. Men nej – som menneskesmugler har hun selv bidraget aktivt til den fortsatte tilstrømning. Og i den offentlige debat breder hun sig ofte gerne ud til emner, som ligger langt fra hjertesagen om børnene. Hvorfor? Zornig udtaler sig om næstekærlighed, om politiske tendenser, kvoteflygtninge, forhold i fjerne lande – og gang på gang imod gældende viden. Så skulle Lisbeth Zornig ikke have ladet det blive ved de udsatte grupper snarere end at lege pseudo-politiker uden mandat? Det spørger jeg hende om i denne udgave af ”Bedste Fjender for Evigt”.

Ikke-vestlig indvandring koster ifølge finansministeriet Danmark 33 mia. kroner om året. Man skulle derfor tro, at Lisbeth Zornig, der med god ret er beundret for sin indsats over for især udsatte børn, skulle være arg modstander af denne indvandring, der udsulter statens finanser og tager penge fra udsatte grupper. Men nej – som menneskesmugler har hun selv bidraget aktivt til den fortsatte tilstrømning. Og i den offentlige debat breder hun sig ofte gerne ud til emner, som ligger langt fra hjertesagen om børnene. Hvorfor? Zornig udtaler sig om næstekærlighed, om politiske tendenser, kvoteflygtninge, forhold i fjerne lande – og gang på gang imod gældende viden. Så skulle Lisbeth Zornig ikke have ladet det blive ved de udsatte grupper snarere end at lege pseudo-politiker uden mandat? Det spørger jeg hende om i denne udgave af ”Bedste Fjender for Evigt”.

Lisbeth Zornig og næstekærligheden

Et lands historie er vigtig – til afdækning af kendsgerninger og forståelse af virkeligheden. Men først og fremmest er historien vigtig som den fælles referencemængde, der skaber et folk. Skaber en nation. En følelse af tilhør. Sproget har denne funktion. Religionen, vore vaner og kulturen. Men hvor sprog, religion og kultur er afhængige af menneskene som aktører, så ER historien mennesker. Der findes ingen danmarkshistorie uden fortællingen om os som danskere. Og derfor har danmarkshistorien i mange år nu været omdrejningspunktet for en voldsom kulturkamp. Nemlig kampen om, hvad det er at være dansk.Denne kamp kastede Ole Bornedal sig ind i med tv-serien 1864. Eller gjorde han? For selvom alle anmeldere har læst politiske budskaber ind i serien, benægter skaberen selv, at noget sådan nogensinde var intentionen. Derimod mener han, at 1864 blot var tv-drama. Intet andet. Men kan det nu passe?

Et lands historie er vigtig – til afdækning af kendsgerninger og forståelse af virkeligheden. Men først og fremmest er historien vigtig som den fælles referencemængde, der skaber et folk. Skaber en nation. En følelse af tilhør. Sproget har denne funktion. Religionen, vore vaner og kulturen. Men hvor sprog, religion og kultur er afhængige af menneskene som aktører, så ER historien mennesker. Der findes ingen danmarkshistorie uden fortællingen om os som danskere. Og derfor har danmarkshistorien i mange år nu været omdrejningspunktet for en voldsom kulturkamp. Nemlig kampen om, hvad det er at være dansk. Denne kamp kastede Ole Bornedal sig ind i med tv-serien 1864. Eller gjorde han? For selvom alle anmeldere har læst politiske budskaber ind i serien, benægter skaberen selv, at noget sådan nogensinde var intentionen. Derimod mener han, at 1864 blot var tv-drama. Intet andet. Men kan det nu passe?

Ole Bornedal

Hvem vil ikke gerne være dannet? At se sig selv som en del af det gode selskab, at være feteret, respekteret – måske endda et forbillede? Bettina Heltberg er i et langt liv kommet i de dannede kredse. Er som en del af Politiken kendt for at høre til i de dannede cirkler, udtrykke sig raffineret og med en indforståethed, som de venstreorienterede, dannede kredse især forstår. Og hylder.Men denne ordentlighed, denne pæne, humanitære og menneskeretsvenlige næstekærlighed er på forunderlig vis sammenblandet med en uindskrænket uforskammethed. Søren Krarup kalder hun ”psykoinfantil”. Marie Krarup beskrives som en bitter pige, der har fået tæv af sin far. En grov anklage. Grebet fuldstændig ud af den blå luft. For få år siden gik de dannede kredses fyrtårn endda så vidt som til at tale om hele ”Krarupsslægtens fatteevne”. Der sættes altså lighedstegn mellem slægt og begavelse. Blodet bærer evnerne, synes man at mene. Er det ikke noget nær racisme? Dannet er det da vist ingenlunde.Mette Frederiksen og Lars Løkke omtales som ”snuskede vanddråber”. Lars Hedegaard kaldes efter drabsforsøget på ham for et ”patetisk fjols”, mens Sørine Godtfredsen udstilles som ”ensom” og ”barnløs”. Og nå ja - Inger Støjbergs asylpolitik minder naturligvis Bettina Heltberg om nazistiske koncentrationslejre…!Helt almindelige danskere, der lever et stille liv i en dansk dagligdag, omtales som det folk i verden, ”som misbruger sit flag og sit nationale symbolnavn mest uhyrligt”, hvor ”lille søde rare Danmark i den grad har forelsket sig i indvandrerproblematikken”. Og danskerne, der trods alt har verdensrekord i ulandsbistand, udråbes i disse dannede kredse som ”flygtningefjendske”.Fra en beskyttet position i systemet Politiken har Bettina Heltberg således gennem en menneskealder kunnet fremføre sine synspunkter på behagelig afstand af sine ofre – den jævne dansker, som skal leve under hendes og Politikens-meningsfællers ideologiske eksperimenter. På behagelig afstand af virkeligheden agiterer de for en indvandringspolitik med fatale konsekvenser for mange danskere. Har talt ned til den nationalfølelse, som for mange er en selvfølgelighed og et sikker anker i en oprørt verden. Fra din moralske piedestal har de målt, vejet og dømt politiske modstandere, helt uden ansvar. Ole Hyltoft som ekstrem. Søren Krarup som børnemishandler og mentalt tilbagestående. Inger Støjberg som kvasi-nazist.

Hvem vil ikke gerne være dannet? At se sig selv som en del af det gode selskab, at være feteret, respekteret – måske endda et forbillede? Bettina Heltberg er i et langt liv kommet i de dannede kredse. Er som en del af Politiken kendt for at høre til i de dannede cirkler, udtrykke sig raffineret og med en indforståethed, som de venstreorienterede, dannede kredse især forstår. Og hylder. Men denne ordentlighed, denne pæne, humanitære og menneskeretsvenlige næstekærlighed er på forunderlig vis sammenblandet med en uindskrænket uforskammethed. Søren Krarup kalder hun ”psykoinfantil”. Marie Krarup beskrives som en bitter pige, der har fået tæv af sin far. En grov anklage. Grebet fuldstændig ud af den blå luft. For få år siden gik de dannede kredses fyrtårn endda så vidt som til at tale om hele ”Krarupsslægtens fatteevne”. Der sættes altså lighedstegn mellem slægt og begavelse. Blodet bærer evnerne, synes man at mene. Er det ikke noget nær racisme? Dannet er det da vist ingenlunde. Mette Frederiksen og Lars Løkke omtales som ”snuskede vanddråber”. Lars Hedegaard kaldes efter drabsforsøget på ham for et ”patetisk fjols”, mens Sørine Godtfredsen udstilles som ”ensom” og ”barnløs”. Og nå ja - Inger Støjbergs asylpolitik minder naturligvis Bettina Heltberg om nazistiske koncentrationslejre…! Helt almindelige danskere, der lever et stille liv i en dansk dagligdag, omtales som det folk i verden, ”som misbruger sit flag og sit nationale symbolnavn mest uhyrligt”, hvor ”lille søde rare Danmark i den grad har forelsket sig i indvandrerproblematikken”. Og danskerne, der trods alt har verdensrekord i ulandsbistand, udråbes i disse dannede kredse som ”flygtningefjendske”. Fra en beskyttet position i systemet Politiken har Bettina Heltberg således gennem en menneskealder kunnet fremføre sine synspunkter på behagelig afstand af sine ofre – den jævne dansker, som skal leve under hendes og Politikens-meningsfællers ideologiske eksperimenter. På behagelig afstand af virkeligheden agiterer de for en indvandringspolitik med fatale konsekvenser for mange danskere. Har talt ned til den nationalfølelse, som for mange er en selvfølgelighed og et sikker anker i en oprørt verden. Fra din moralske piedestal har de målt, vejet og dømt politiske modstandere, helt uden ansvar. Ole Hyltoft som ekstrem. Søren Krarup som børnemishandler og mentalt tilbagestående. Inger Støjberg som kvasi-nazist.

Hvad bilder Bettina Heltberg sig ind?

Morten Messerschmidt møder gennem en række programmer kendte danske koryfæer og profiler, som han har et ideologisk horn i siden på. Han vil ikke være sen til at lade dem vide, hvad han tænker dem om, og så snart bolden er givet op, vil debatten mellem “bedste fjender for evigt” gå sin raske gang.

Bedste Fjender For Evigt

The best podcast episodes on non-current politics. Covering topics such as universal basic income, democracy, poverty & justice and more. For anyone interested in learning more about politics that affect that world, not just now, but in the longer term. Add episodes you're interested into your queue below!

Best Non-Current Politics Podcasts

The Best Multi-Part Documentaries, with documentaries on Obama, Federer vs Nadal, the making of Star Wars, Netflix vs Blockbuster and more. Add episodes you're interested into your queue below!