Finland er ikke bare for sjette gang i streg blevet kåret som verdens lykkeligste land, men er i de seneste år med Ruslands brutale invasion af Ukraine som dystert bagtæppe, også blevet brandet som langt det mest cool af de nordiske lande verden over. Så vi må nøjes med at glæde os over, at vi trods alt vandt over dem i fodbold forleden. Her i podcasten taler vi først og fremmest om Finlands kommende optagelse i NATO med Danmarks ambassadør i Finland, Jakob Nymann-Lindegren. Hvor stor er opbakningen i den finske befolkning, og hvad betyder det, at Finlands tætteste partner, Sverige, endnu ikke har opnået godkendelse i alle NATO-lande. Vi kommer også ind på den nuværende finske statsminister, Sanna Marin, en international politisk komet, der på kort tid har formået at brande Finland som en global cool samarbejdspartner. I lighed med mange andre ledere er hendes popularitet større i udlandet end hjemme. Der skal være parlamentsvalg den 2. april, og hvem der ser ud til at blive Finlands næste statsminister, runder vi til sidst i podcasten.

Finland er ikke bare for sjette gang i streg blevet kåret som verdens lykkeligste land, men er i de seneste år med Ruslands brutale invasion af Ukraine som dystert bagtæppe, også blevet brandet som langt det mest cool af de nordiske lande verden over. Så vi må nøjes med at glæde os over, at vi trods alt vandt over dem i fodbold forleden. Her i podcasten taler vi først og fremmest om Finlands kommende optagelse i NATO med Danmarks ambassadør i Finland, Jakob Nymann-Lindegren. Hvor stor er opbakningen i den finske befolkning, og hvad betyder det, at Finlands tætteste partner, Sverige, endnu ikke har opnået godkendelse i alle NATO-lande. Vi kommer også ind på den nuværende finske statsminister, Sanna Marin, en international politisk komet, der på kort tid har formået at brande Finland som en global cool samarbejdspartner. I lighed med mange andre ledere er hendes popularitet større i udlandet end hjemme. Der skal være parlamentsvalg den 2. april, og hvem der ser ud til at blive Finlands næste statsminister, runder vi til sidst i podcasten.

Finland - en ny global spiller

Årsdagen for den brutale russiske invasion af Ukraine erlige om hjørnet. Siden 24. februar sidste år har mange tusinde ukrainere mistetlivet. Over 500.000 ukrainere er en del af de væbnede styrker, og mange af demer ved fronten. Millioner af ukrainere er enten internt fordrevne eller flygtetfra Ukraine. Hovedstaden Kyiv og andre store byer bliver angrebet med missilerog droner, og der er omfattende afbrydelser af el, vand og varme over heleUkraine. Vi taler i denne podcast med Ole Egberg Mikkelsen, der er Danmarksambassadør i Ukraine. Vi skal for det første høre om, hvordan det er at leve iet land under en russisk invasion – både som udsendt for Danmark og somukrainer. Vi skal også tale om den internationale og danske hjælp og støtte oghøre om den ukrainske befolkning føler de har glæde af den. Endelig skal vikigge lidt i krystalkuglen. Hvad tror ukrainerne at 2023 bringer og hvad sigerambassadøren? 

Årsdagen for den brutale russiske invasion af Ukraine er lige om hjørnet. Siden 24. februar sidste år har mange tusinde ukrainere mistet livet. Over 500.000 ukrainere er en del af de væbnede styrker, og mange af dem er ved fronten. Millioner af ukrainere er enten internt fordrevne eller flygtet fra Ukraine. Hovedstaden Kyiv og andre store byer bliver angrebet med missiler og droner, og der er omfattende afbrydelser af el, vand og varme over hele Ukraine. Vi taler i denne podcast med Ole Egberg Mikkelsen, der er Danmarks ambassadør i Ukraine. Vi skal for det første høre om, hvordan det er at leve i et land under en russisk invasion – både som udsendt for Danmark og som ukrainer. Vi skal også tale om den internationale og danske hjælp og støtte og høre om den ukrainske befolkning føler de har glæde af den. Endelig skal vi kigge lidt i krystalkuglen. Hvad tror ukrainerne at 2023 bringer og hvad siger ambassadøren?

Ukraine indefra

Idenne udgave af ”Ambassadørerne” bliver vi til en forandring i København, menkommer til gengæld hele verden rundt. Rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvarfrem mod 2035” er offentliggjort, og derfor skal vi tale med ambassadør MichaelZilmer-Johns, der er formand for analysegruppen. Rapporten er tænkt som enfaglig forberedelse til det kommende forsvarsforlig, og analysegruppen harværet uafhængig. Derfor er rapporten hverken godkendt af regeringen eller Udenrigsministeriet.Rapportenkommer som sagt hele verden rundt, men her i podcasten har vi valgt atkoncentrere os om følgende:1.Rapportens bud på hvordan det internationale samfund kommer til at udvikle sig.2.Det nye jerntæppe i Europa.3.Sveriges og Finlands fuldgyldige medlemskab af NATO.4.Kinas rolle.5.Trusler mod det, I har valgt at kalde for samfundssikkerhed.Dukan selvfølgelig læse hele rapporten på Udenrigsministerietshjemmeside.

I denne udgave af ”Ambassadørerne” bliver vi til en forandring i København, men kommer til gengæld hele verden rundt. Rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035” er offentliggjort, og derfor skal vi tale med ambassadør Michael Zilmer-Johns, der er formand for analysegruppen. Rapporten er tænkt som en faglig forberedelse til det kommende forsvarsforlig, og analysegruppen har været uafhængig. Derfor er rapporten hverken godkendt af regeringen eller Udenrigsministeriet.Rapporten kommer som sagt hele verden rundt, men her i podcasten har vi valgt at koncentrere os om følgende:1. Rapportens bud på hvordan det internationale samfund kommer til at udvikle sig.2. Det nye jerntæppe i Europa.3. Sveriges og Finlands fuldgyldige medlemskab af NATO.4. Kinas rolle.5. Trusler mod det, I har valgt at kalde for samfundssikkerhed.Du kan selvfølgelig læse hele rapporten på <a href="https://um.dk/-/media/websites/umdk/danish-site/udenrigspolitik/sikkerhedspolitik/den-sikkerhedspolitiske-analyserapport-danmarks-sikkerhed-og-forsvar-mod-2035/dansk-sikkerhed-og-forsvar-mod-2035-den-sikkerhedspolitiske-analyserapport.ashx" rel="nofollow" target="_blank">Udenrigsministeriets hjemmeside</a>.

Ny podcast om rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”

I podcasten ”Rundt om valget i Kenya” fortæller dendanske ambassadør i Kenya Ole Thonke om det nylige præsidentvalg i Kenya. Selvevalget fandt sted den 9. august. I Kenya udnævnes vinderen af den kenyanskevalgkommission, og en lille uge efter valget udråbte valgkommissionen densiddende vicepræsident William Ruto til vinder med50,49 pct. af stemmerne. Men dermed var valget langt fra slut. Et flertal afvalgkommissionen anerkendte nemlig ikke valgets gyldighed pga. af manglendegennemsigtighed, og den anden opstillede præsidentkandidat, Raila Odinga,klagede til Højesteret. Mandag den 5. september afviste Højesteret klagen, ogWilliam Ruto blev dermed Kenyas nye præsident. 

I podcasten ”Rundt om valget i Kenya” fortæller den danske ambassadør i Kenya Ole Thonke om det nylige præsidentvalg i Kenya. Selve valget fandt sted den 9. august. I Kenya udnævnes vinderen af den kenyanske valgkommission, og en lille uge efter valget udråbte valgkommissionen den siddende vicepræsident William Ruto til vinder med 50,49 pct. af stemmerne. Men dermed var valget langt fra slut. Et flertal af valgkommissionen anerkendte nemlig ikke valgets gyldighed pga. af manglende gennemsigtighed, og den anden opstillede præsidentkandidat, Raila Odinga, klagede til Højesteret. Mandag den 5. september afviste Højesteret klagen, og William Ruto blev dermed Kenyas nye præsident.

Rundt om valget i Kenya

I denne udgave af ”Ambassadørerne” skal vi tale med ambassadør Jarl Frijs-Madsen i Haag. Det skal vi, fordi der den 20.-21. juni er et erhvervsfremstød til Nederlandene med Kronprinsparret i spidsen for en erhvervsdelegation på godt 30 virksomheder. Nederlandene, som vi normalt kalder Holland, kender vi nok mest for snurrende møller, cyklisme, renskurede køer og kanalidyl, men ikke for deres overraskende afhængighed af sort energi. Statslederne fra Nederlandene, Tyskland, Belgien og Danmark skrev den 18. maj under på den såkaldte Esbjerg-erklæring, der skruer markant op for de fælles EU-ambitioner om at udbygge den grønne energi på havet. Grøn energi som vind-energi, Power-to-X, fjernvarme og energieffektivitet er derfor i fokus under erhvervsfremstødet. Digital sundhed (som f.eks. medicinsk teknologi og internetbaserede løsninger) udgør den anden store del af erhvervsfremstødet. Mange af verdens største Med Tech firmaer findes på det nederlandske marked, og de mest spændende områder for dansk Health Tech og Med Tech er e-sundhed inklusiv fjernovervågning, hjælperedskaber og online-løsninger. Fremstødet kommer til at foregå i byerne Haag, Leiden, Delft og Rotterdam.

I denne udgave af ”Ambassadørerne” skal vi tale med ambassadør Jarl Frijs-Madsen i Haag. Det skal vi, fordi der den 20.-21. juni er et erhvervsfremstød til Nederlandene med Kronprinsparret i spidsen for en erhvervsdelegation på godt 30 virksomheder. Nederlandene, som vi normalt kalder Holland, kender vi nok mest for snurrende møller, cyklisme, renskurede køer og kanalidyl, men ikke for deres overraskende afhængighed af sort energi. Statslederne fra Nederlandene, Tyskland, Belgien og Danmark skrev den 18. maj under på den såkaldte Esbjerg-erklæring, der skruer markant op for de fælles EU-ambitioner om at udbygge den grønne energi på havet. Grøn energi som vind-energi, Power-to-X, fjernvarme og energieffektivitet er derfor i fokus under erhvervsfremstødet. Digital sundhed (som f.eks. medicinsk teknologi og internetbaserede løsninger) udgør den anden store del af erhvervsfremstødet. Mange af verdens største Med Tech firmaer findes på det nederlandske marked, og de mest spændende områder for dansk Health Tech og Med Tech er e-sundhed inklusiv fjernovervågning, hjælperedskaber og online-løsninger. Fremstødet kommer til at foregå i byerne Haag, Leiden, Delft og Rotterdam.

Dansk erhvervsfremstød til Nederlandene - grøn energi og digital sundhed

Danmarks nye Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi er emnet i denne særlige udgave af Udenrigsministeriets podcastserie ”Ambassadørerne”. Ambassadør og konstitueret departementschef Jesper Møller Sørensen giver dig her i podcasten en bred indflyvning til strategien. Vi skal høre, hvorfor det er vigtigt at have en strategi og om, hvad der konkret kommer til at ske på de 5 fokusområder: værdidiplomati, tryghedsdiplomati, klimadiplomati migrationsdiplomati, og økonomisk diplomati. Endelig kommer vi ind på, hvad der skal til rent ressourcemæssigt for, at Danmark kan løfte opgaverne i strategien i en stadig mere uforudsigelig verden. 

Danmarks nye Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi er emnet i denne særlige udgave af Udenrigsministeriets podcastserie ”Ambassadørerne”. Ambassadør og konstitueret departementschef Jesper Møller Sørensen giver dig her i podcasten en bred indflyvning til strategien. Vi skal høre, hvorfor det er vigtigt at have en strategi og om, hvad der konkret kommer til at ske på de 5 fokusområder: værdidiplomati, tryghedsdiplomati, klimadiplomati migrationsdiplomati, og økonomisk diplomati. Endelig kommer vi ind på, hvad der skal til rent ressourcemæssigt for, at Danmark kan løfte opgaverne i strategien i en stadig mere uforudsigelig verden.

Danmarks nye Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske strategi 

I denne udgave af ”Ambassadørerne” skal vi tale med ambassadør Lone Dencker Wisborg i Washington, her et år efter Joe Bidens indsættelse som USA's 46. præsident. Samling og forsoning var hovedbudskaber i Joe Bidens indsættelsestale som præsident den 20. januar 2021 – kun små 14 dage efter angrebet på Kongressen. Det har vist sig at være op ad bakke – både i forhold til Republikanerne og også internt i Det Demokratiske Parti. Det startede ellers positivt. Joe Biden fik stor folkelig opbakning til sin massive coronahjælpepakke samt en succesfuld vaccineudrulning. Optimismen i USA blev i løbet af nogle måneder afløst af bl.a. delta og omikron, et kaotisk exit fra Afghanistan og store interne uenigheder i Det Demokratiske Parti. Og så skal vi selvfølgelig også høre nyt om Trump og Det Republikanske Parti her i podcasten.

I denne udgave af ”Ambassadørerne” skal vi tale med ambassadør Lone Dencker Wisborg i Washington, her et år efter Joe Bidens indsættelse som USA's 46. præsident. Samling og forsoning var hovedbudskaber i Joe Bidens indsættelsestale som præsident den 20. januar 2021 – kun små 14 dage efter angrebet på Kongressen. Det har vist sig at være op ad bakke – både i forhold til Republikanerne og også internt i Det Demokratiske Parti. Det startede ellers positivt. Joe Biden fik stor folkelig opbakning til sin massive coronahjælpepakke samt en succesfuld vaccineudrulning. Optimismen i USA blev i løbet af nogle måneder afløst af bl.a. delta og omikron, et kaotisk exit fra Afghanistan og store interne uenigheder i Det Demokratiske Parti. Og så skal vi selvfølgelig også høre nyt om Trump og Det Republikanske Parti her i podcasten.

USA – samling og forsoning?

I årets første podcast skal vi høre nyt fra Sydafrika; til en forandring hverken om sydafrikanske corona-varianter eller Omikron, men derimod om alt mulig andet. Vi taler med Danmarks ambassadør i Sydafrika, Tobias Elling Rehfeld. Vi starter med at tale om den tidligere ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper Desmond Tutu, som døde anden juledag i 2021. Han fik Nobels Fredspris i 1984 og var i en menneskealder Sydafrikas samvittighed. Tutu kritiserede både apartheid-systemet og det nuværende ANC-styre. Hvad betyder det for sydafrikanerne at miste Tutu? Og specielt nu, da Sydafrika heller ikke længere har sit andet moralske fyrtårn, Nelson Mandela, som døde i 2013. Vi skal også høre om Sydafrikas såkaldte state capture – en slags økonomisk statskup, der fandt sted under den forrige præsident Jacob Zuma. Den første officielle efterforskningsrapport om den ekstremt omfattende korruption er netop blevet offentliggjort. Endelig skal Præsident Cyril Ramaphosa holde sin årlige tale til nationen i starten af februar, og vi får nogle bud på talens forventede hovedpunkter på de politiske og økonomiske områder her i podcasten. Normalt holder den sydafrikanske præsident sin tale i parlamentet men næppe i år, da bygningen er svært brandskadet efter en påsat brand i årets første uge. Det skal vi også høre mere om.

I årets første podcast skal vi høre nyt fra Sydafrika; til en forandring hverken om sydafrikanske corona-varianter eller Omikron, men derimod om alt mulig andet. Vi taler med Danmarks ambassadør i Sydafrika, Tobias Elling Rehfeld. Vi starter med at tale om den tidligere ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper Desmond Tutu, som døde anden juledag i 2021. Han fik Nobels Fredspris i 1984 og var i en menneskealder Sydafrikas samvittighed. Tutu kritiserede både apartheid-systemet og det nuværende ANC-styre. Hvad betyder det for sydafrikanerne at miste Tutu? Og specielt nu, da Sydafrika heller ikke længere har sit andet moralske fyrtårn, Nelson Mandela, som døde i 2013. Vi skal også høre om Sydafrikas såkaldte state capture – en slags økonomisk statskup, der fandt sted under den forrige præsident Jacob Zuma. Den første officielle efterforskningsrapport om den ekstremt omfattende korruption er netop blevet offentliggjort. Endelig skal Præsident Cyril Ramaphosa holde sin årlige tale til nationen i starten af februar, og vi får nogle bud på talens forventede hovedpunkter på de politiske og økonomiske områder her i podcasten. Normalt holder den sydafrikanske præsident sin tale i parlamentet men næppe i år, da bygningen er svært brandskadet efter en påsat brand i årets første uge. Det skal vi også høre mere om.

Sydafrika efter Desmond Tutu

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne” fra nogle af tidens fokusområder, nemlig Ukraine, Storbritannien og Etiopien. Vi koncentrerer os om de vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande, som bl.a. har inkluderet borgerkrig, krig, trusler om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder vi ambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022. Vi springer flere tusind år af etiopisk historie over i denne tredje podcast og koncentrerer os om Etiopiens udvikling de sidste små hundrede år. Etiopien var besat af Italien fra 1936 til 1941 og var så et kejserdømme frem til 1974. Kejserdømmet blev derefter erstattet af et kommunistisk diktatur, som varede frem til 1991. Under det kommunistiske styre døde der i 1984-1985 ca. 600.000 etiopiere i en af de mest omtalte hungernødskatastrofer i verden. Samme år som det kommunistiske styre faldt, rev Eritrea sig løs fra Etiopien efter 30 års guerillakrig, og i de følgende år udkæmpede Etiopien og Eritrea flere regulære grænsekrige senest i 2008. I 2018 blev den nuværende premierminister Abiy Ahmed valgt, og han fik Nobels Fredpris i 2019 bl.a. for at indgå fred med Eritrea. I november 2020 udbrød der kampe mellem den etiopiske hær og provinsen Tigrays regionale sikkerhedsstyrker, og her godt et år efter er der stadig krig. Det og meget andet skal vi tale om med Kira Smith Sindbjerg, som er Danmarks ambassadør i Etiopien. Vær opmærksom på at udviklingen i Etiopien går stærkt, og at der kan være sket ændringer, siden denne podcast blev optaget den 15. december. 

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne” fra nogle af tidens fokusområder, nemlig Ukraine, Storbritannien og Etiopien. Vi koncentrerer os om de vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande, som bl.a. har inkluderet borgerkrig, krig, trusler om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder vi ambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022. Vi springer flere tusind år af etiopisk historie over i denne tredje podcast og koncentrerer os om Etiopiens udvikling de sidste små hundrede år. Etiopien var besat af Italien fra 1936 til 1941 og var så et kejserdømme frem til 1974. Kejserdømmet blev derefter erstattet af et kommunistisk diktatur, som varede frem til 1991. Under det kommunistiske styre døde der i 1984-1985 ca. 600.000 etiopiere i en af de mest omtalte hungernødskatastrofer i verden. Samme år som det kommunistiske styre faldt, rev Eritrea sig løs fra Etiopien efter 30 års guerillakrig, og i de følgende år udkæmpede Etiopien og Eritrea flere regulære grænsekrige senest i 2008. I 2018 blev den nuværende premierminister Abiy Ahmed valgt, og han fik Nobels Fredpris i 2019 bl.a. for at indgå fred med Eritrea. I november 2020 udbrød der kampe mellem den etiopiske hær og provinsen Tigrays regionale sikkerhedsstyrker, og her godt et år efter er der stadig krig. Det og meget andet skal vi tale om med Kira Smith Sindbjerg, som er Danmarks ambassadør i Etiopien. Vær opmærksom på at udviklingen i Etiopien går stærkt, og at der kan være sket ændringer, siden denne podcast blev optaget den 15. december.

Etiopien - podcast fra et af verdens fokusområder

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts iUdenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne” fra nogle af tidensfokusområder, nemlig Ukraine, Storbritannien og Etiopien. Vi koncentrerer os omde vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande, herunder borgerkrig, krig, truslerom handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder viambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022. Den 23. juni2016 stemte den britiske befolkning om Storbritanniens medlemskab af EU.Resultatet var det meget omtalte Brexit; et flertal på ca. 52 pct. stemte nemligfor at forlade EU. Men det betød ikke, at Storbritannien forlod EU dagen efter.Først i marts 2017 meddelte Storbritannien officielt, atlandet ønskede at forlade EU ved at bruge artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.Den artikel giver som udgangspunkt to år til at gennemføre en udtrædelse af EU,men den britiske regering bad om udsættelse tre gange i 2019, og først den 1.januar 2021 ophørte overgangsordningen for tilknytning til EU, og handels- ogsamarbejdsaftalen trådte i kraft. Det er næsten et år siden, og her skal vihøre den danske ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen, berette om detførste år med Brexit – og det andet år med Corona.

I løbet af december kan du høre i alt tre podcasts i Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne” fra nogle af tidens fokusområder, nemlig Ukraine, Storbritannien og Etiopien. Vi koncentrerer os om de vigtigste begivenheder i 2021 i de tre lande, herunder borgerkrig, krig, trusler om handelskrig, Covid-19, hungersnød og varemangel. Og så beder vi ambassadørerne komme med deres bud på, hvad der kommer til at ske i 2022. Den 23. juni 2016 stemte den britiske befolkning om Storbritanniens medlemskab af EU. Resultatet var det meget omtalte Brexit; et flertal på ca. 52 pct. stemte nemlig for at forlade EU. Men det betød ikke, at Storbritannien forlod EU dagen efter. Først i marts 2017 meddelte Storbritannien officielt, at landet ønskede at forlade EU ved at bruge <a href="https://ec.europa.eu/denmark/news/uk-160329_da" rel="nofollow" target="_blank">artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union</a>. Den artikel giver som udgangspunkt to år til at gennemføre en udtrædelse af EU, men den britiske regering bad om udsættelse tre gange i 2019, og først den 1. januar 2021 ophørte overgangsordningen for tilknytning til EU, og handels- og samarbejdsaftalen trådte i kraft. Det er næsten et år siden, og her skal vi høre den danske ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen, berette om det første år med Brexit – og det andet år med Corona.

Storbritannien - podcast fra et af verdens fokusområder

’Ambassadørerne’ er Udenrigsministeriets podcast, hvor skiftende ambassadører bliver interviewet om aktuelle emner. Analyser fra Danmarks udkigsposter i hele verden og et indblik i diplomatiets arbejde.

En af mine favoritter! Altid spændende og skarpe analyser af Danmarks ambassadører. Et must hvis du er interesseret i (dansk) udenrigspolitik. Godt produceret! Ville dog ønske afsnittene var 20-30 minutter lange, så der var endnu mere tid til at gå i dyben.

#podcastfave

Ambassadørerne

Stabilitet i Sahel-området – med kernelandene Burkina Faso, Mauretanien, Mali, Tchad og Niger der med en række andre lande tilsammen danner et bælte, der strækker sig tværs over Afrika – er en dansk udenrigspolitisk hovedprioritet, både når det gælder bekæmpelse af fattigdom, terrorisme og migration. Alle Sahel-landene er bundskrabere på UNDPs udviklingsindeks, men i denne podcast fokuserer vi primært på sikkerhedssituationen i Sahel, der er blevet voldsomt forværret de senere år. Danmark forsøger sammen med en række andre udviklingspartnere at forbedre sikkerheden i området bl.a. gennem et træningsprogram i menneskerettigheder og via forskellige antiradikaliserings-indsatser. Hør Danmarks ambassadør i Burkina Faso, Ulla Næsby, fortælle om konflikterne i Sahel-området og om, hvordan træning i menneskerettigheder kan være med til at forbedre sikkerheden i Sahel-landene.

Stabilitet i Sahel-området – med kernelandene Burkina Faso, Mauretanien, Mali, Tchad og Niger der med en række andre lande tilsammen danner et bælte, der strækker sig tværs over Afrika – er en dansk udenrigspolitisk hovedprioritet, både når det gælder bekæmpelse af fattigdom, terrorisme og migration. Alle Sahel-landene er bundskrabere på UNDPs udviklingsindeks, men i denne podcast fokuserer vi primært på sikkerhedssituationen i Sahel, der er blevet voldsomt forværret de senere år. Danmark forsøger sammen med en række andre udviklingspartnere at forbedre sikkerheden i området bl.a. gennem et træningsprogram i menneskerettigheder og via forskellige antiradikaliserings-indsatser. Hør Danmarks ambassadør i Burkina Faso, Ulla Næsby, fortælle om konflikterne i Sahel-området og om, hvordan træning i menneskerettigheder kan være med til at forbedre sikkerheden i Sahel-landene.

Menneskerettigheder styrker sikkerheden i Sahel-landene

Præsident Alexander Vučić er i dag altdominerende i serbisk politik, og det er ham vi fokuserer på i denne podcast. Danmarks ambassadør i Serbien, Anders Hougård, tegner et portræt af et land, der skal vælge mellem ægte samfundsreformer eller dyrke de autoritære tendenser, der allerede er i samfundet. Vi kommer ind på det manglende opgør med fortiden og dyrkelsen af nationen herunder etnicitet og religion samt den historiske arv i Serbien. Vi skal se på forholdet til Kosovo, som Serbien erobrede i 1912 og som erklærede sig selvstændigt i 2008. Vi skal også omkring Ruslands indflydelse på specielt energi- og udenrigspolitikken og på Serbiens forhold til EU og status som ansøgerland. Endelig skal vi også have et bud på, om Serbien fremover vil se mod øst eller vest.

Præsident Alexander Vučić er i dag altdominerende i serbisk politik, og det er ham vi fokuserer på i denne podcast. Danmarks ambassadør i Serbien, Anders Hougård, tegner et portræt af et land, der skal vælge mellem ægte samfundsreformer eller dyrke de autoritære tendenser, der allerede er i samfundet. Vi kommer ind på det manglende opgør med fortiden og dyrkelsen af nationen herunder etnicitet og religion samt den historiske arv i Serbien. Vi skal se på forholdet til Kosovo, som Serbien erobrede i 1912 og som erklærede sig selvstændigt i 2008. Vi skal også omkring Ruslands indflydelse på specielt energi- og udenrigspolitikken og på Serbiens forhold til EU og status som ansøgerland. Endelig skal vi også have et bud på, om Serbien fremover vil se mod øst eller vest.

Øst/Vest – hvad er bedst? Serbien sidder på flere stole

Økonomi, immigration, Tyrkiet, politikere, der ikke vil gå på kompromis og sure vælgere – premierminister Tsipras står i problemer til halsen i Grækenland. Problemerne skal vi se nærmere på i denne podcast. Der skal være valg i 2019, og det bliver svært for premierminister Tsipras at blive genvalgt. Ca. 3/4 af de græske vælgere er utilfredse med den økonomiske aftale med EU, som Tsipras indgik – nogle siger tvunget til at indgå - i 2015. Og specielt de højrenationalistiske vælgere er rasende over, at Tsipras har godkendt, at nabolandet FYROM fremover officielt kan kalde sig ”Republikken Nordmakedonien”. Immigration er også højt på den politiske dagsorden i Grækenland. Her er det både EU og ikke mindst Tyrkiet, der er i skudlinjen. 400 års tyrkisk besættelse af Grækenland er på ingen måder glemt; Tyrkiet er Grækenlands ærkefjende og vice versa. Immigration til Grækenland via Tyrkiet er det største problem i forholdet mellem de to lande i øjeblikket. Hør Danmarks ambassadør i Grækenland Klavs A. Holms bud på, hvor Grækenland er på vej hen.

Økonomi, immigration, Tyrkiet, politikere, der ikke vil gå på kompromis og sure vælgere – premierminister Tsipras står i problemer til halsen i Grækenland. Problemerne skal vi se nærmere på i denne podcast. Der skal være valg i 2019, og det bliver svært for premierminister Tsipras at blive genvalgt. Ca. 3/4 af de græske vælgere er utilfredse med den økonomiske aftale med EU, som Tsipras indgik – nogle siger tvunget til at indgå - i 2015. Og specielt de højrenationalistiske vælgere er rasende over, at Tsipras har godkendt, at nabolandet FYROM fremover officielt kan kalde sig ”Republikken Nordmakedonien”. Immigration er også højt på den politiske dagsorden i Grækenland. Her er det både EU og ikke mindst Tyrkiet, der er i skudlinjen. 400 års tyrkisk besættelse af Grækenland er på ingen måder glemt; Tyrkiet er Grækenlands ærkefjende og vice versa. Immigration til Grækenland via Tyrkiet er det største problem i forholdet mellem de to lande i øjeblikket. Hør Danmarks ambassadør i Grækenland Klavs A. Holms bud på, hvor Grækenland er på vej hen.

Grækenland – et land i splid med sig selv og sine naboer

Ambassadør Nikolaj Harris taler i denne podcast om Marokko. Vi fokuserer på Marokkos aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik og landets altoverskyggende prioritet nemlig kontrollen over det omstridte område Vestsahara. Vestsahara er et tyndtbefolket men vigtigt beliggende ørkenområde på størrelse med Storbritannien og placeret mellem Marokko og Mauretanien. Marokko oplever økonomisk fremgang og er en attraktiv indgang for investeringer i Afrika. Iagttagere peger på, at Marokko har øget sin politiske og økonomiske fokus på Afrika, og vi ser på, hvordan det udmønter sig både politisk og inden for det såkaldte soft power diplomati som f.eks. imam-uddannelser og migration.

Ambassadør Nikolaj Harris taler i denne podcast om Marokko. Vi fokuserer på Marokkos aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik og landets altoverskyggende prioritet nemlig kontrollen over det omstridte område Vestsahara. Vestsahara er et tyndtbefolket men vigtigt beliggende ørkenområde på størrelse med Storbritannien og placeret mellem Marokko og Mauretanien. Marokko oplever økonomisk fremgang og er en attraktiv indgang for investeringer i Afrika. Iagttagere peger på, at Marokko har øget sin politiske og økonomiske fokus på Afrika, og vi ser på, hvordan det udmønter sig både politisk og inden for det såkaldte soft power diplomati som f.eks. imam-uddannelser og migration.

Marokko og Afrika

Oversvømmelser, overbefolkning og sammenstyrtede fabriksbygninger – Bangladesh har siden oprettelsen i 1971 været med i FNs gruppe af mindst udviklede lande. Men i marts 2018 var der fest i Bangladesh, da FN ud fra en række udviklingsmål bestemte, at Bangladesh kunne rykke op i en ny kategori. Bangladesh har høstet stor international ros for at huse det enormt store antal af Rohyinga-flygtninge fra Myanmar, men krisen slider på lokalbefolkningen, og iagttagere forventer, at det vil få en negativ effekt på den økonomiske fremgang i Bangladesh. Hør Danmarks ambassadør i Bangladesh, Mikael Hemniti Winther fortælle om, hvilke mål Bangladesh skal opfylde for endegyldigt at forlade gruppen af mindst udviklede lande og hvilke økonomiske fordele, de mister ved det. Vi ser også på status for Rohyinga-krisen og endelig på, hvad Bangladesh skal gøre for at få gang i den økonomiske udvikling for alvor.

Oversvømmelser, overbefolkning og sammenstyrtede fabriksbygninger – Bangladesh har siden oprettelsen i 1971 været med i FNs gruppe af mindst udviklede lande. Men i marts 2018 var der fest i Bangladesh, da FN ud fra en række udviklingsmål bestemte, at Bangladesh kunne rykke op i en ny kategori. Bangladesh har høstet stor international ros for at huse det enormt store antal af Rohyinga-flygtninge fra Myanmar, men krisen slider på lokalbefolkningen, og iagttagere forventer, at det vil få en negativ effekt på den økonomiske fremgang i Bangladesh. Hør Danmarks ambassadør i Bangladesh, Mikael Hemniti Winther fortælle om, hvilke mål Bangladesh skal opfylde for endegyldigt at forlade gruppen af mindst udviklede lande og hvilke økonomiske fordele, de mister ved det. Vi ser også på status for Rohyinga-krisen og endelig på, hvad Bangladesh skal gøre for at få gang i den økonomiske udvikling for alvor.

Bangladesh siger farvel til gruppen af verdens fattigste lande

Udenrigsminister Anders Samuelsen og hans ukrainske kollega Pavlo Klimkin er værter for en stor international konference Ukraine Reform Conference – ’A Driver for Change’ den 27. juni i København. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Ukraines premiereminister Volodymyr Groysman deltager i konferencen, og udenrigsministre fra alle EU-, NATO- og G7-lande er inviteret sammen med repræsentanter for internationale organisationer. Konferencen handler om at styrke ”det nye Ukraines” partnerskab med vesten. Ukraine står på frontlinjen – både i forsvaret mod den militære aggression, men også i kampen om reformer. Danmark og Europa har en klar strategisk interesse i, at Ukraines reformproces lykkes. Hør Danmarks ambassadør i Ukraine Ruben Madsens bud på Ukraines udfordringer, og også om hvad der gerne skulle komme ud af konferencen.

Udenrigsminister Anders Samuelsen og hans ukrainske kollega Pavlo Klimkin er værter for en stor international konference Ukraine Reform Conference – ’A Driver for Change’ den 27. juni i København. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Ukraines premiereminister Volodymyr Groysman deltager i konferencen, og udenrigsministre fra alle EU-, NATO- og G7-lande er inviteret sammen med repræsentanter for internationale organisationer. Konferencen handler om at styrke ”det nye Ukraines” partnerskab med vesten. Ukraine står på frontlinjen – både i forsvaret mod den militære aggression, men også i kampen om reformer. Danmark og Europa har en klar strategisk interesse i, at Ukraines reformproces lykkes. Hør Danmarks ambassadør i Ukraine Ruben Madsens bud på Ukraines udfordringer, og også om hvad der gerne skulle komme ud af konferencen.

Ukraine-reformkonferencen i København 

Den økonomiske krise, tordnende høj ungdomsarbejdsløshed, migrationsproblemer og korruptionsskandaler har sammen med fodbold og ferietillæg været dominerende i mediernes dækning af Spanien. I 2017 kom spansk politik dog for alvor på den danske radar, da Catalonien holdt sin uafhængighedsafstemning i oktober måned. I spansk politik er der fire store partier. PSOE, socialistpartiet, der har regeringsmagten i Spanien. PP, der er det konservative parti, venstrefløjspartiet Unidos Podemos og Ciudadanos, der er et liberalt borgerligt parti. Spanien er et ungt demokrati med under 50 år på bagen, og her fokuserer vi på de fire partier, den politiske kultur i Spanien samt på, hvad den nye regering i Spanien vil med magten. Vi ser selvfølgelig også på, hvad status er på situationen i Catalonien. Endelig giver Danmarks ambassadør i Spanien, John Nielsen i podcasten, sit bud på, hvad spanske politikere kan lære af det spanske fodboldlandshold.

Den økonomiske krise, tordnende høj ungdomsarbejdsløshed, migrationsproblemer og korruptionsskandaler har sammen med fodbold og ferietillæg været dominerende i mediernes dækning af Spanien. I 2017 kom spansk politik dog for alvor på den danske radar, da Catalonien holdt sin uafhængighedsafstemning i oktober måned. I spansk politik er der fire store partier. PSOE, socialistpartiet, der har regeringsmagten i Spanien. PP, der er det konservative parti, venstrefløjspartiet Unidos Podemos og Ciudadanos, der er et liberalt borgerligt parti. Spanien er et ungt demokrati med under 50 år på bagen, og her fokuserer vi på de fire partier, den politiske kultur i Spanien samt på, hvad den nye regering i Spanien vil med magten. Vi ser selvfølgelig også på, hvad status er på situationen i Catalonien. Endelig giver Danmarks ambassadør i Spanien, John Nielsen i podcasten, sit bud på, hvad spanske politikere kan lære af det spanske fodboldlandshold.

Spanien sommeren 2018

Her kommer den niende særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi i Irland, hvor vi taler med den danske ambassadør, Uffe Balslev. Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den niende særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi i Irland, hvor vi taler med den danske ambassadør, Uffe Balslev. Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Irland i Coronaens tegn

Her kommer den syvende særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi i Asien, hvor vi taler med den danske ambassadør i Japan, Peter Taksøe-Jensen Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den syvende særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi i Asien, hvor vi taler med den danske ambassadør i Japan, Peter Taksøe-Jensen Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Japan i Coronaens tegn

Her kommer den sjette særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi i USA, hvor vi taler med den danske ambassadør, Lone Wisborg. Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

Her kommer den sjette særlige Corona-udgave af Udenrigsministeriets podcast-serie ”Ambassadørerne”. I en række podcasts sætter vi fokus på, hvad Corona har betydet - og betyder - politisk og økonomisk. Vi kommer også konkret ind på markedsmuligheder på nogle af de markeder, der er ved at lukke op, og vi kommer ind på den danske Corona-hjælp til nogle af verdens mest sårbare. I denne serie ser vi på lande i både Asien, Nordamerika, Afrika, Sydamerika og Europa. Denne gang er vi i USA, hvor vi taler med den danske ambassadør, Lone Wisborg. Baggrund: Eksport- og investeringspakken Udenrigsminister Jeppe Kofod lancerede i maj en række nye initiativer, der skal sikre danske virksomheder hjælp til at genoprette eksporten i takt med, at verden åbner op. Samtidig øges indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer til Danmark. Initiativerne er en udmøntning af den politiske aftale af 18. april 2020, hvor der blev afsat 225 mio. kr. til en øget indsats for eksport- og investeringsfremme i 2020 og 2021. Eksport- og investeringspakken indeholder bl.a.: ◾væsentligt reduceret pris for markeds- og eksportrådgivning for alle virksomheder ◾øget støtte til eksportfremstød ◾styrket indsats for at tiltrække og fastholde investeringer ◾oprettelse af en ny tasforce med ekstra hjælp til danske virksomheder Dansk Corona-hjælp til verdens mest sårbare Udviklingsminister Rasmus Prehn har reserveret 1 milliard kroner på udviklingsbistanden til at hjælpe dem, der har mindst at stå imod med. Det supplerer penge, som Danmark giver i humanitær bistand. På nuværende tidspunkt har Danmark leveret over 1.1 mia. kr. til FNs organisationer, internationale organisationer, danske NGOer samt direkte støtte til arbejdet med Covid-19 i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda. Overordnet skal hjælpen: ◾Forhindre udbrud af Covid-19, ikke mindst blandt flygtninge og internt fordrevne ◾Nå de svageste lokalsamfund gennem danske NGOer ◾Støtte FN’s nye Multi-Partner Trust Fond, der skal hjælpe regeringer til at modvirke fattigdom og arbejdsløshed i tråd med verdensmålene. ◾Målrettet støtte Danmarks afrikanske prioritetslandes egne indsatser her og nu med fokus på de sprængfarlige kriser i Sahel og sårbarheden på Afrikas Horn, herunder indlede nye og styrkede indsatser i Burkina Faso, Etiopien, Kenya, Mali, Somalia og Uganda med fokus på at forebygge smittespredning og styrke sundhedsresponsen i landene og afbøde de alvorlige afledte sociale og økonomiske konsekvenser af Covid-19.

USA i Coronaens tegn 

Bulgarien føler sig fanget i et stormagtsspil om naturgas mellem USA og Rusland, samtidig med, at landet forsøger at dæmme op for russisk indflydelse via EU fortæller den danske ambassadør i Bulgarien, Søren Jacobsen, i denne podcast. Bulgarien og Rusland har traditionelt set haft et meget tæt forhold politisk og kulturelt– både før, under og efter Den Kolde Krig. Siden kommunismens fald i 1989 har Bulgarien forsøgt at dæmme op for den russiske indflydelse, men specielt på energiområdet er den russiske tilstedeværelse enorm. Russiske firmaer har opkøbt den bulgarske energisektor, og Rusland leverer hele 97 pct. af Bulgariens naturgas. USA har for nylig kastet sig ind i kampen om det bulgarske energimarked. USA og Bulgarien har underskrevet en partnerskabsaftale, som skal øge konkurrencen på det bulgarske energimarked og på sigt også mindske EU's afhængighed af russisk gas – i dag leverer russerne knap 40 procent af al den naturgas, som Danmark og EU-landene importerer. Bulgarien havde håbet, at deres medlemskab af EU var første skridt på vejen til en større udvidelse af lande i Vestbalkan. Den bulgarske tanke er, at udvidelsen vil dæmme op for den russiske indflydelse i regionen, men der har ikke været stor lydhørhed i de andre EU-lande.

Bulgarien føler sig fanget i et stormagtsspil om naturgas mellem USA og Rusland, samtidig med, at landet forsøger at dæmme op for russisk indflydelse via EU fortæller den danske ambassadør i Bulgarien, Søren Jacobsen, i denne podcast. Bulgarien og Rusland har traditionelt set haft et meget tæt forhold politisk og kulturelt– både før, under og efter Den Kolde Krig. Siden kommunismens fald i 1989 har Bulgarien forsøgt at dæmme op for den russiske indflydelse, men specielt på energiområdet er den russiske tilstedeværelse enorm. Russiske firmaer har opkøbt den bulgarske energisektor, og Rusland leverer hele 97 pct. af Bulgariens naturgas. USA har for nylig kastet sig ind i kampen om det bulgarske energimarked. USA og Bulgarien har underskrevet en partnerskabsaftale, som skal øge konkurrencen på det bulgarske energimarked og på sigt også mindske EU's afhængighed af russisk gas – i dag leverer russerne knap 40 procent af al den naturgas, som Danmark og EU-landene importerer. Bulgarien havde håbet, at deres medlemskab af EU var første skridt på vejen til en større udvidelse af lande i Vestbalkan. Den bulgarske tanke er, at udvidelsen vil dæmme op for den russiske indflydelse i regionen, men der har ikke været stor lydhørhed i de andre EU-lande.

Bulgarien – gas og geopolitik

Den danske ambassadør i Kroatien, Christian Thorning, tegner i denne podcast et portræt af Kroatien, der netop har overtaget formandsskabet i EU. Mange danskere kender først og fremmest Kroatien som et ferie- og fodboldland, og her skal vi tale om, hvor meget turismen på godt og ondt betyder for Kroatiens økonomi. Og om hvorfor Kroatien kan kaldes en turistfælde. I Kroatien er landets historie i meget høj kurs hos befolkningen, og vi ser på den enorme indflydelse bevidstheden om landets historie har på det moderne Kroatien. Vi fokuserer også på Kroatiens forhold til EU, som ikke fylder så meget i den daglige debat, men hvor forventningerne til EU til gengæld er store. Endelig kommer vi ind på de ca. 250.000 kroater, der er udvandret, siden Kroatien i 2013 blev medlem af EU. Der er tale om såkaldt brain-drain – veluddannede borgere, der har mistet troen på, at Kroatien formår at omstille sig til et dynamisk samfund i deres levetid. Det er et kæmpe problem for Kroatien både politisk og økonomisk.

Den danske ambassadør i Kroatien, Christian Thorning, tegner i denne podcast et portræt af Kroatien, der netop har overtaget formandsskabet i EU. Mange danskere kender først og fremmest Kroatien som et ferie- og fodboldland, og her skal vi tale om, hvor meget turismen på godt og ondt betyder for Kroatiens økonomi. Og om hvorfor Kroatien kan kaldes en turistfælde. I Kroatien er landets historie i meget høj kurs hos befolkningen, og vi ser på den enorme indflydelse bevidstheden om landets historie har på det moderne Kroatien. Vi fokuserer også på Kroatiens forhold til EU, som ikke fylder så meget i den daglige debat, men hvor forventningerne til EU til gengæld er store. Endelig kommer vi ind på de ca. 250.000 kroater, der er udvandret, siden Kroatien i 2013 blev medlem af EU. Der er tale om såkaldt brain-drain – veluddannede borgere, der har mistet troen på, at Kroatien formår at omstille sig til et dynamisk samfund i deres levetid. Det er et kæmpe problem for Kroatien både politisk og økonomisk.

Kroatien – en turistfælde?

I denne podcast skal vi til Afghanistan med den danske ambassadør, Michael Lund Jeppesen. Nogle vinterdage er sigtbarheden i Kabul blandt de ringeste i verden på grund af smog, og det samme er tilfældet på den politiske scene i Afghanistan. Flere sideløbende begivenheder spiller ind der: Der blev for det første afholdt præsidentvalg i Afghanistan i september, men resultatet er endnu ikke offentliggjort. For det andet forventes USA at reducere sin tilstedeværelse i Afghanistan, hvilket giver plads til regionale magter som Kina, Rusland og Pakistan. Præsident Trump har for nylig meddelt, at USA genoptager forhandlingerne med Taleban – et emne vi selvfølgelig kommer ind på. Og endelig ser vi på, hvor Afghanistan måske står om et år frem i tiden.

I denne podcast skal vi til Afghanistan med den danske ambassadør, Michael Lund Jeppesen. Nogle vinterdage er sigtbarheden i Kabul blandt de ringeste i verden på grund af smog, og det samme er tilfældet på den politiske scene i Afghanistan. Flere sideløbende begivenheder spiller ind der: Der blev for det første afholdt præsidentvalg i Afghanistan i september, men resultatet er endnu ikke offentliggjort. For det andet forventes USA at reducere sin tilstedeværelse i Afghanistan, hvilket giver plads til regionale magter som Kina, Rusland og Pakistan. Præsident Trump har for nylig meddelt, at USA genoptager forhandlingerne med Taleban – et emne vi selvfølgelig kommer ind på. Og endelig ser vi på, hvor Afghanistan måske står om et år frem i tiden.

Letter tågen over Afghanistan?

I denne podcast vender vi ørene mod New York. Vi taler med generalkonsul Anne Dorte Riggelsen og fokuserer på Soft Power diplomati. Vi hører for det første om, hvordan et forholdsvist lille generalkonsulat som det danske kan få ørenlyd i New York. For det andet skal vi tale om New York som verdens nye tech-hovedstad og høre om, hvordan det ændrer arbejdet for de udenlandske repræsentationer i byen. Og til slut i denne podcast fokuserer vi på et frisk eksempel på Soft Power diplomati. København var for nylig vært ved C40 klimatopmøde mellem verdens storbyer, og Danmark er kendt som en global spydspids inden for bæredygtig byudvikling og ambitiøse klimaløsninger. Vi skal høre hvordan Generalkonsulatet bruger Københavns værtskab for C40 og Danmarks ry som klimaforkæmper til at fremme danske bæredygtige initiativer over for amerikanske nøglepersoner.

I denne podcast vender vi ørene mod New York. Vi taler med generalkonsul Anne Dorte Riggelsen og fokuserer på Soft Power diplomati. Vi hører for det første om, hvordan et forholdsvist lille generalkonsulat som det danske kan få ørenlyd i New York. For det andet skal vi tale om New York som verdens nye tech-hovedstad og høre om, hvordan det ændrer arbejdet for de udenlandske repræsentationer i byen. Og til slut i denne podcast fokuserer vi på et frisk eksempel på Soft Power diplomati. København var for nylig vært ved C40 klimatopmøde mellem verdens storbyer, og Danmark er kendt som en global spydspids inden for bæredygtig byudvikling og ambitiøse klimaløsninger. Vi skal høre hvordan Generalkonsulatet bruger Københavns værtskab for C40 og Danmarks ry som klimaforkæmper til at fremme danske bæredygtige initiativer over for amerikanske nøglepersoner.

Dansk Soft Power diplomati i New York 

Den 7.-8. oktober rejser det danske kronprinspar i spidsen for ca. 50 virksomheder på et erhvervsfremstød til Frankrig. De bliver modtaget af den danske ambassadør i Frankrig, Michael Starbæk Christensen, som i denne podcast kommer ind på erhvervsfremstødet med de to erhvervsspor sundhed samt energi og bæredygtige byer. Vi skal også tale om det Frankrig, der møder den danske erhvervsdelegation og kronprinsparret – både om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation. Til sidst i podcasten ser vi på betydningen af Præsident Macrons statsbesøg i Danmark i 2018, og de nye muligheder det har givet i det dansk-franske samarbejde.

Den 7.-8. oktober rejser det danske kronprinspar i spidsen for ca. 50 virksomheder på et erhvervsfremstød til Frankrig. De bliver modtaget af den danske ambassadør i Frankrig, Michael Starbæk Christensen, som i denne podcast kommer ind på erhvervsfremstødet med de to erhvervsspor sundhed samt energi og bæredygtige byer. Vi skal også tale om det Frankrig, der møder den danske erhvervsdelegation og kronprinsparret – både om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation. Til sidst i podcasten ser vi på betydningen af Præsident Macrons statsbesøg i Danmark i 2018, og de nye muligheder det har givet i det dansk-franske samarbejde.

Frankrig i fokus

FN-ambassadør Martin Bille Hermann fortæller i denne podcast om det kommende klimatopmøde i FN den 23. september i år. Som en af mange forberedelser til mødet har FNs Generalsekretær bedt Danmark om at lede indsatsen med at fremme global omstilling af energisektoren til bæredygtig energi. Vi skal i podcasten høre om det overordnede mål for topmødet, som er at begrænse den globale temperaturstigning. I denne podcast fokuserer vi særligt på energiområdet, hvor FNs Generalsekretær Guterres har bedt Danmark om at lede indsatsen inden for energiomstilling. Energiomstilling er et kæmpe område, og her har vi valgt at fokusere på to emner: Energiomstilling i de såkaldte svære sektorer og mobilisering af investeringer i bæredygtig energi.

FN-ambassadør Martin Bille Hermann fortæller i denne podcast om det kommende klimatopmøde i FN den 23. september i år. Som en af mange forberedelser til mødet har FNs Generalsekretær bedt Danmark om at lede indsatsen med at fremme global omstilling af energisektoren til bæredygtig energi. Vi skal i podcasten høre om det overordnede mål for topmødet, som er at begrænse den globale temperaturstigning. I denne podcast fokuserer vi særligt på energiområdet, hvor FNs Generalsekretær Guterres har bedt Danmark om at lede indsatsen inden for energiomstilling. Energiomstilling er et kæmpe område, og her har vi valgt at fokusere på to emner: Energiomstilling i de såkaldte svære sektorer og mobilisering af investeringer i bæredygtig energi.

Danmark og FNs Klimatopmøde 

Der skal være Nordisk-Afrikansk udenrigsministermøde i København den 6.-8. juni. EU's pendant i Afrika, Den Afrikanske Union, ligger i Addis Ababa. I denne podcast begraver vi – endnu en gang – ideen om Afrika som ét land og ser med Danmarks ambassadør i Etiopien, Mette Thygesen, på, hvor landene i det moderne Afrika står i dag, både når det gælder udenrigspolitiske prioriteter, konfliktbilleder internt og eksternt samt på vækstpotentialet i de forskellige regioner.

Der skal være Nordisk-Afrikansk udenrigsministermøde i København den 6.-8. juni. EU's pendant i Afrika, Den Afrikanske Union, ligger i Addis Ababa. I denne podcast begraver vi – endnu en gang – ideen om Afrika som ét land og ser med Danmarks ambassadør i Etiopien, Mette Thygesen, på, hvor landene i det moderne Afrika står i dag, både når det gælder udenrigspolitiske prioriteter, konfliktbilleder internt og eksternt samt på vækstpotentialet i de forskellige regioner.

Norden i Afrika – Afrika set fra oven

Her kan du få Danmarks ambassadør i Storbritannien Lars Thuesens bud på, hvad briterne taler om over deres berømte afternoon tea. Emner som Brexit og Trumps officielle besøg den 13. juli er i hård konkurrence med det netop overståede kongelige bryllup, pokalfinalen på Wembley og vejret. I denne podcast springer vi over bryllupper og vejret og ser på, hvor Brexit-forhandlingerne står, og hvad briterne tænker om dem. Vi fokuserer også på det amerikanske-britiske forhold – det såkaldte ”special relationship”, som er noget udfordret for tiden – og hvilke konsekvenser forholdet til USA har i Brexit-debatten.

Her kan du få Danmarks ambassadør i Storbritannien Lars Thuesens bud på, hvad briterne taler om over deres berømte afternoon tea. Emner som Brexit og Trumps officielle besøg den 13. juli er i hård konkurrence med det netop overståede kongelige bryllup, pokalfinalen på Wembley og vejret. I denne podcast springer vi over bryllupper og vejret og ser på, hvor Brexit-forhandlingerne står, og hvad briterne tænker om dem. Vi fokuserer også på det amerikanske-britiske forhold – det såkaldte ”special relationship”, som er noget udfordret for tiden – og hvilke konsekvenser forholdet til USA har i Brexit-debatten.

Hvad taler briterne om, når de drikker afternoon tea?

Einar Jensen er Danmarks ambassadør i Tanzania, som er det største modtagerland af dansk udviklingsbistand gennem årene. I Danmark kom der for nyligt for alvor fokus på den danske bistand til Tanzania for 30-40 år siden, da DR sendte serien 'Liberty' baseret på Jakob Ejersbos bog af samme navn. TV-serien fremviser en pallette af mislykkede andelsprojekter, tabsgivende savværker, private sundhedsklinikker i baghaven med meget mere. Mange danskere har efterfølgende spurgt, om vi stadig skal give bistand til Tanzania. ”Ja, det skal vi”, svarer Danmarks ambassadør i Tanzania og begrunder hvorfor i denne podcast.

Einar Jensen er Danmarks ambassadør i Tanzania, som er det største modtagerland af dansk udviklingsbistand gennem årene. I Danmark kom der for nyligt for alvor fokus på den danske bistand til Tanzania for 30-40 år siden, da DR sendte serien 'Liberty' baseret på Jakob Ejersbos bog af samme navn. TV-serien fremviser en pallette af mislykkede andelsprojekter, tabsgivende savværker, private sundhedsklinikker i baghaven med meget mere. Mange danskere har efterfølgende spurgt, om vi stadig skal give bistand til Tanzania. ”Ja, det skal vi”, svarer Danmarks ambassadør i Tanzania og begrunder hvorfor i denne podcast.

Tanzania 30-40 år efter Jakob Ejersbos ’Liberty`

Carsten Staur er Danmarks FN-ambassadør i Genève, hvor de vigtigste arbejdsopgaver er menneskerettigheder, humanitært samarbejde, global sundhed og international handelspolitik. Denne podcast tager temperaturen på de universelle menneskerettigheder. Det er ikke nogen hemmelighed, at menneskerettighederne i disse år er under hårdt politisk pres fra mange sider. Kun 3 pct. af FNs samlede budget går til finansiering af arbejdet med menneskerettigheder, så OHCHR (Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights), FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder er afhængig af frivillig økonomisk støtte fra medlemslandene. Der skal vælges en ny højkommissær for menneskerettigheder, der skal tiltræde til september, og vi ser også på, hvordan valget foregår og hvilke kvalifikationer, man skal have for at bestride, hvad man godt kan kalde verdens næstmest umulige job - lige efter jobbet som FNs generalsekretær.

Carsten Staur er Danmarks FN-ambassadør i Genève, hvor de vigtigste arbejdsopgaver er menneskerettigheder, humanitært samarbejde, global sundhed og international handelspolitik. Denne podcast tager temperaturen på de universelle menneskerettigheder. Det er ikke nogen hemmelighed, at menneskerettighederne i disse år er under hårdt politisk pres fra mange sider. Kun 3 pct. af FNs samlede budget går til finansiering af arbejdet med menneskerettigheder, så OHCHR (Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights), FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder er afhængig af frivillig økonomisk støtte fra medlemslandene. Der skal vælges en ny højkommissær for menneskerettigheder, der skal tiltræde til september, og vi ser også på, hvordan valget foregår og hvilke kvalifikationer, man skal have for at bestride, hvad man godt kan kalde verdens næstmest umulige job - lige efter jobbet som FNs generalsekretær.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder har verdens næstmest umulige job!

The best podcast episodes on physical health. Episodes talk about your diet, sleep, exercise and all the things that people do to improve their physical health and live a healthier life. This topic is for everyone, with applications in all of our everyday lives. Add episodes you're interested into your queue below!

Best Episodes on Physical Health & Your Body

The best podcast episodes about true crime. For any thrill seeking podcast listeners who just can't get enough of the captivating stories of murderers and criminals. This topic has all the best episodes from many different true crime podcasts.  Add episodes you're interested into your queue below!